Uendelighed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 mar. 2013
  • Opdateret: 13 mar. 2013
  • Status: Igang
En historie om kærlighed. Den perfekte kærlighed. Hovedpersonen er den 17-årige Thora, en ødelagt sjæl, en fortabt pige, der ikke ved hvor hendes plads er i verden. Hun raver - hårdt. Tager stoffer, horer og deler armbånd med stort set alle hun kan komme i nærheden af. Hun lever efter mottoet: "PLUR" (Peace|Love|Unity|Respect). En skæbnesvanger fredag møder hun den italiensk-danske Sebastian, som hun straks begynder at dele en dyb kærlighed til.

5Likes
3Kommentarer
642Visninger
AA

2. Dele armbånd

 

Som sagt, det var en helt almindelig fredag. Det var i et lille baglokale til en frisør, der var omkring 140 mennesker, alle sammen var helt væk – det kunne man se i måden de dansede på. Alle vred sig, alle havde det helt igennem fantastisk i deres personlige, lille bobbel af frihed; noget så uægte frihed, men for dem var det det mest forløsende nogensinde. Jeg kunne mærke syren var begyndt at virke, folk begyndte at smelte sammen og glide fra hinanden, alting var i fantastiske farver, alting var levende, godt, ægte, smukt.

Men jeg kunne nu meget godt lide det.

Pludselig blev jeg grebet på skulderen, og jeg vendte mig om. En fyr med to lyserøde streger på næsen og et hjete på hver kind smilede til mig, hans perfekte, hvide tænder skinnede i det violette lys, der fik alt det selvlysende til at lyse endnu kraftigere; alt der var hvidt blev lilla – min yndlingsfarve.

Han holdte sin venstre hånd op og lavede et peacetegn. Jeg rakte min højre hånd ud mod hans, også formet som et peacetegn, og lige i det vores fingre mødte hinanden, følte jeg en speciel form for elektricitet. Sammen skabte vi hver en halvdel af et hjerte, som vi også pressede mod hinanden. Nærmest automatisk løftede vi begge vores hænder i vejret, så vores fælles hånd-hjerte blev løftet over de dansende mennesker. Så flettede vi fingrene sammen i et tæt greb og han trak et af sine armbånd over på mit allerede fyldte håndled. Jeg grinede op til ham og lagde armene om hans nakke. Han lagde armene om livet på mig og så begyndte vi begge at danse. En sensuel, taktfuld dans, der passede perfekt med musikken – det passede så perfekt med øjeblikket.

Da sangen var slut blev der skruet ned, og over højtalerne lød en autotuned stemme. Jeg åbnede munden, trak vejret dybt ind og smagte på aromaen af samtlige, skuffede mennesker, der ville feste videre.

”Nu tager vi lige en stille en...” lød stemmen. Man hørte kort nogle råb, der beskrev den fælles skuffelse, men da de lige pludselig genkendte starten på Raise your weapon, lød der lykkelige tilråb fra alle. Og så lod man sig ellers bare flyde med. Jeg gav slip på drengen og rakte mine hænder i vejret, skabte et hjerte, et hjerte der beskrev præcis hvad jeg følte i det øjeblik og så begyndte jeg at synge med:

Rippin' my heart was so easy, so easy
Launch your assault now, take it easy
Raise your weapon, raise your weapon
One word and it's over

Rippin' through like a missile
Rippin' through my heart
Rob me of this love
Raise your weapon, raise your weapon and it's over

Min stemme holdt per automatik op og så begyndte jeg at bevæge mig til musikkens beroligende toner. Jeg lukkede øjnene og lagde mit hoved tilbage. Jeg trak vejret dybt ind – åh, den følelse af fællesskab, frihed. Jeg lagde hænderne over mine øjne og begyndte at bevæge hofterne fra side til side. Lige så langsomt bevægede musikken sig op ad, op ad. Blev stille og så lød det mest fantastiske drop i verden – det var et remix! Hver eneste person i lokalet begyndte at hoppe op og ned, hænderne i vejret, de råbte og skreg, åh! De gav fuldstændig slip på dem selv og jeg stod bare midt i det hele og dækkede mine øjne, så de mest fantastiske farver og lys spille på indersiden af mine øjenlåg. Mit hoved var ved at eksplodere, det føltes som om jeg stod og klimaksede lige der midt i menneskemængden.

Da sangen var slut, kæmpede jeg mig ud igennem menneskemængden. Jeg fandt min telefon frem og skrev til Denise at vi lige skulle mødes udenfor. Jeg bevægede mig med uendeligt langsomme skridt ud mod døren. Det så ud som om mine fødder smeltede sammen med gulvet. Jeg tog mig til hovedet og skubbede døren op. Der sad otte mennesker, spredt rundt om i gården. Jeg stak hånden ned i min baglomme og hev min smøgpakke frem. I den lå der otte joints og fire smøger. Jeg valgte at hive en smøg frem, men siden jeg ikke havde en lighter, blev jeg nødt til at spørge en af menneskerne i gården. Jeg skannede hurtigt, og så så jeg drengen der havde givet mig et armbånd.

Jeg slentrede langsomt hen til ham, det føltes som om min krop var ved at falde fra hinanden, lige så langsomt. Men det føltes fantastiske. Planterne der voksede op af væggene bevægede sig, snoede sig sammen og strakte sig ud efter mig; jeg kunne næsten ikke dy mig for at gribe ud og røre ved et af de skinnende, grønne blade. Det føltes nærmest ekstatisk under mine fingerspidser. Jeg satte mig ned ved siden af drengen. Så kiggede jeg på ham og mine læber skiltes – det føltes som om der gik flere tusind år før ordene forlod mine læber:

”Har du en lighter jeg kan låne?”

Uden et ord, stak han hånden i lommen og rakte mig en lighter. Da jeg tog imod den, mødtes vores fingre kortvarigt og det skabte igen den der sitrende elektricitet imellem os. Jeg tændte min smøg og gav ham lighteren tilbage. Han tog imod den med et imødekommende smil, og så tændte han selv en smøg.

”Du var virkelig vild derinde,” sagde han. Han stemme! Det lød som flere tusind EDM-engle der sang på toppen af deres lunger på en gang. Udenfor kunne jeg få lov til at se ham ordentligt an – hvis man altså så bort fra at jeg var fuldstændig væk på syre. Han havde mørkt, vildt hår der faldt i kaskader om hans ansigt. En lille smule skægstubbe og så havde han et besynderligt smil. Det smittede og gjorde én helt glad.

”T-tak,” stammede jeg. Min stemme lød helt helvedesagtig i denne her tilstand. Det lød som om jeg snakkede fra en anden dimension, ind i denne som vi alle kendte og eksisterede i sammen. Jeg lød som et monster. Han lænede sig lidt frem. I et par minutter sad vi i komplet stilhed og kiggede på hinanden, hans hud var helt levende. Han havde tre fregner i ansigtet og de blev ved med at glide frem og tilbage, rundt og rundt, de forvirrede mig. Det vildeste var nok hans øjne – helt lysende og grønne.

Pludselig stod Denise foran mig. Hun greb fat i mine skuldre og pressede mig hårdt op af væggen. Hun trak vejret hurtigt og dybt, det lød som om hun var ved at hyperventilere. Så smækkede hun mig en flad. ”Hva’ fu-..” længere nåede jeg ikke, før Mr. Good-lookin’ greb fat i hende og trak hende to meter væk fra mig. ”Hvad har du gang i?!” brølede han af hende og fik Denise til at se helt lille og forskrækket ud. Hun kiggede hjælpeløst over på mig og så tilbage på ham.

”Ja.. undskyld.. det er min veninde..” mumlede hun forvirret. Mit hjerte begyndte at banke hurtigere... Årh, jeg gad bare ikke til at have det dårligt. ”Hvorfor slår du hende så?!” skændte han og kiggede alvorligt på hende. Igen kiggede hun hjælpeløst over på mig. ”Jeg troede hun havde det dårligt... Hendes sms.. Argh..” Jeg rejste mig op og gik hen for at trække ham lidt væk.

”Undskyld, Denise,” sagde jeg underdanigt og trådte frem mod hende. ”Det var ikke meningen jeg skulle gøre dig bekymret. Jeg ville bare have en smøg,” Igen føltes det som om min stemme kom andetsteds fra; som om det ikke var mig der snakkede, som om det var en anden dimensions-Thora der stod i mit sted og forklarede sig. Denise trak mig med hen og sidde ned, vi satte os der hvor mig og Mr. Good-looking havde siddet før. Han satte sig ned ved siden af mig.

Jeg skød min smøg væk og fandt smøgpakken frem igen, mine hænder skælvede og det føltes som om de gled igennem pappet, der dannede pakken, såjeg kunne mærke det der lå indeni. Der blev skabt et lyserødt lys mellem mine fingre og det grå karton. Jeg hev en af jointsene op og lagde den i mundvigen. Jeg tændte den og tog et hvæs. Det føltes som om røgen gled igennem min krop, sådan helt urealistisk, som om det slet ikke skete. Intet af det der foregik omkring mig lige nu føltes ægte. Jeg rakte den til Denise og vendte mig mod Mr. Good-looking. Han smilede til mig.

”Hvad hedder du?”

”Arvid,” svarede han. Mine læber krusede op i et smil og jeg hørte Denise hoste bag mig, for at undertrykke hendes latter. Han grinede selv. ”Ja, jeg ved godt det er et finurligt navn. Hvad med dig selv?” Hans smil var helt varmt og skinnende. Jeg trak en hånd igennem mit hår, der i aftenens anledning var krøllet. Jeg fik jointen igen fra Denise og jeg inhalerede tungt, for så at puste den snoede røg ud i ansigtet på ham, så hans hår blafrede om hans ansigt. ”Thora,” Og nu var det vist hans tur til at grine.

Og så sad vi bare der i mørket udenfor, vi kunne høre den tunge bas inde fra festlokalet af, ham, mig og Denise. Vi røg alle otte joints på et par timer, imens mig og Denise sad og fnisede over alle farverne, alle følelserne der var ved at tage syre. Jeg fandt ud af nogle ting om Arvid. Han var nitten år gammel, han boede 20 minutter fra hvor jeg boede, han havde ravet i snart tre år, hans yndlingsfarve var lilla og han var stoppet med at tage syre for halvandet år siden, og han syntes det var utroligt underholdende at se mig og Denise sidde og trippe.

Pludselig rejste han sig op og rakte sin hånd ud mod mig. Jeg tog den og han trak mig forsigtigt op. Jeg smilede op til ham og han lagde armene om mig, pressede sig helt tæt ind på mig. Hans fingre snoede sig ind i mit hår og han kyssede mig på panden. Jeg lod et suk forlade mine læber, min varme ånde ramte hans hals med noget der føltes som sneglefart. Han lagde sin kind ind mod min tinding og hviskede i mit øre: ”Det var fantastisk at møde dig, Thora. Jeg håber snart vi mødes igen.” Og så forlad han festen, præcis som mig og Denise gjorde ti minutter senere.

Da jeg kom hjem, smed jeg mig i min seng og kiggede op i de selvlysende, grønne stjerner, der besatte det ene hjørne af mit værelse. Jeg kunne svagt skimte teksten, der stod i loften på mit værelse, og selvom jeg havde læst den flere tusind gange, fik jeg samme, lykkelige følelse indeni: Follow your dreams, Thora

Hvem var denne Arvid jeg havde mødt? Selvom det ikke var mere end en time siden jeg havde stået i hans arme og han havde kysset mig i panden, så virkede det som en drøm. Hvad nu hvis det bare var syren der havde skabt ham? Jeg grinede ved tanken – der i mørket var jeg ikke den hardcore raver-Thora mere. Der var jeg bare mig selv, helt alene, helt forladt, i mørket, uden nogen til at holde om mig. Min mobil vibrerede i lommen på mine bukser, der lå under natbordet. Jeg greb ud efter dem og fandt min mobil frem.

Hai skøre J sov fantalastilistisk, husk jeg æææælsker dig!! Forresten, ham Arvid virkede ret så cute, fik du hans nummer? <3

Jeg gispede i en blanding af glæde og forskrækkelse. Sms’en var fra Denise. Men det var ikke det der forskrækkede mig, vi sms’ede mig jo ret meget. Arvid var ægte. Jeg lukkede øjnene et kort sekund og tog en dyb indånding, og så rullede en bølge af skuffelse ind over mig. Jeg var lige ved at begynde at græde, lige der, lige nu! Jeg havde jo ikke fået hans nummer! Han havde bare været vildt mystisk og sådan helt: ”Jeg håber vi mødes igen”, dramatisk og spændende. Så trykkede jeg besvar og skrev uendeligt langsomt:

Hey bby. I lige måde, jeg håber du får sjove, sjove drømme. <3 Nej, fik desværre ikke hans nummer L might as well go kill myself now.

Der gik kun få sekunder, før min mobil vibrede igen, og hun havde svaret:

Vi møder ham nok igen! Han er jo raver, for fuck. Det er jo altid de samme mennesker der tager med til raves’ne. Bare rolig, jeg lover i nok skal mødes igen J <33 jeg kravler under min bedsteven, også kaldet Sir Dyne, og så vil jeg sove denne her syre ud af min krop. Den fucker mig helt op. Sleep tight, loveyy <3

Jeg smed mobilen fra mig og lagde mig om på siden. Mine øjne gled langsomt i og jeg gled langsomt ind i søvnen – en farverig søvn, hvor dansende mennesker blev ved med at smelte sammen og hvor grønne øjne kyssede mig på panden. Det var en fantasisk søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...