Farvel Danmark

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 mar. 2013
  • Opdateret: 11 mar. 2013
  • Status: Igang
en stil jeg har skrevet.

0Likes
0Kommentarer
217Visninger

1. farvel danmark

Musikken spillede højt  Mit hjerte bankede i takt med basse. Jeg stod over for min bedste veninde, Camilla. Min højre fod fulgte rytmens gang. Jeg kiggede over på Jonas, der stod en dreng jeg ikke kendte ved siden af ham. De stod og kiggede på mig, jeg smilede sødt tilbage. Jeg vendte mig tilbage til Camilla og dansede videre. Den højre side af min bh vibrerede, jeg tog min telefon op. Der var en besked fra Jonas, hvor der stod; kom lige og hils på en af mine venner. Jeg tog Camilla i armen og vi gik væk fra dansegulvet, og hen til drengene. Jeg krammede Jonas og sagde hej til hans ven. Han hed Jakob. Han virkede sød og han var også ret lækker. Jonas spurgte mig om jeg ikke ville danse med Jakob.Normalt ville jeg have sagt nej, men Jonas er jo min barndomsven som jeg stoler 110% på. Jeg sagde ja. Han dansede vildt godt. Hans læber nærmede sig langsomt mine. Vores læber mødtes. Hans læber var varme og bløde. Hans passede ind i mine som en puslespils brik. 

Han spurgte mig, om vi ikke skulle gå udenfor, og trække noget frisk luft. Vi stod lidt væk fra de andre der var udenfor. Vi stod over ved nogle buske og lændte os op af et træ. Der stod vi bare og kyssede. Jeg følte hans hånd krybe ind under min bluse, og køre op til mine bryster. Hans anden håndåbnede mine bukser. Der vi stod omme bag træet, prøvede jeg desperat mellem hver kys at sige, jeg tror ikke, at det her er en god ide, eller ej ikke her. Han ignorerede mig bare. Hans begyndte at røre ved mit skridt. Han stak en finger op i mig, jeg råbte av hold op! imens han kørte finger ind og ud tog han hans bukser af. Han lagde mig ned bag buskene, der stank af bræk, og der var dug vådt. Han forsøgte at sprede mine ben. Jeg kæmpede imod alt hvad jeg kunne. han mumlede '' kom nu bare, du vil jo gerne''. jeg blev distraheret ved lyden af fodtrin. han rev mine ben fra hinanden. Han trængte op i mig. Det gjorde helvedes ondt. 

Det var ikke sådan her jeg havde forstillet mig min første gang skulle være. Det var meningen, det skulle være hjemme hos mig, med stearin lys stille musik og med en jeg elsker. Men nej, det var nu og her. Ufrivilligt, smertefulgt og i en brækfugtig busk. 

Han pressede mine håndled  ned i jorden så jeg ikke kunne komme fri. Jeg prøvede at sparke og skrive. Men jeg kunne ikke komme fri, der ville ikke komme lyd ud af min mund der jeg åbnede den. Endelig kom der en lyd, STOOOP, HJÆÆÆLP, HJÆÆ... hans hånd ramte min mund. Hårdt. jeg smagte blod i min mund. Hans iskolde, nærmest sorte øjne kigge på mig med raseri. Han trængte ud af mig. Der kom en voldsom svien i mit skridt. Han bukkede sig ned så hans mund var lige ved siden af mit øre; ''Vores lille aften er glemt imorgen, ellers kommer der konsekvenser,''

Han forsvandt ind i mørket. Jeg lå bare på det våde græs. jeg kiggede op på den klare stjerne himmel. Tårene pressede på, men de kom aldrig. Jeg lå der bar, kold, forladt og i chok. Der jeg endelig kunne rejse mig op, ledte jeg et godt stykke tid efter min bukser i mørket. Der jeg havde fundet dem, tog jeg dem på og begyndte at gå hjem. Jeg gik med lidt spredte ben, som om jeg have tisset i dem, pga mit sviende skridt. Der jeg kom hjem løb jeg op på toilettet, låste døren, smed tøjet, tændte bruseren og satte mig ind. Jeg tømte mit hoved for alle tanker, imens jeg følte bruserens varme stråler prikke til min ryg. Jeg sad der i hvad føltes som flere timer. jeg sad der indtil de varme stråler blev kolde. Jeg steg ud og pakkede mig ind i det største håndklæde jeg kunne finde. Jeg faldt i søvn på badeværelses gulvet.

Jeg havde besluttet mig for at lade vær med at fortælle nogen om det der var sket. Ikke fordi jeg ikke turde, men fordi jeg ikke kunne.  Mor havde nok problemer i forvejen, far havde jeg ikke set siden jeg var 5, Camilla ville fortælle det til alle, og Jonas, stakkels Jonas kunne føle sig skyldig i det hele. Jeg følte mit ensom, forladt og fortabt. Ingen forstod mig. Jeg gik ned i køkkenet, tog en lille grøntsagskniv og låste mig inde på toilettet igen. Jeg pressede den kolde kniv mod min under arm og trak. jeg skar en dyb flænge. Alle minderne om den aften ville snart forsvinde, jeg kunne få fred. Jeg følte mine kræfter flyde ud sammen med mit blod. Imens den tykke mørke opslugte mig, hviskede jeg, farvel mor, farvel far, farvel Camilla, farvel Jonas, farvel verden, farvel Danmark.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...