Bare mig og ikke dig

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 mar. 2013
  • Opdateret: 19 okt. 2013
  • Status: Igang
En historie om 2 teenagere. De har begge haft en svær fortid. De har meget tilfælles. Fx at de begge har været tæt på selvmord

12Likes
8Kommentarer
1052Visninger
AA

6. 6

Det er mandag. Klokken er 7.45 og jeg står og venter på Alexander. Her er lidt køligt, men jeg står også i skyggen. Det blæser lidt. Der ligger vandpytter rundt omkring på gaden. Hvor er Alexander faktisk sød når han får vinden i hovedet. Jeg kan se de gyldne brune øjne og vinden i hans hår. Årrrh jeg smelter. 
-Hej Rose
-Hej 
-Kan du huske den historie om min far?
-Jep
-Du får hele historien senere.
-Okay
Vi går lidt uden at snakke. Jeg kigger flere gange over på ham, men han kigger bare ned i jorden. Hvad mon han tænker på? Årrrh nu bliver jeg jo nysgerrig. Hvis han nu er ked af det kunne jeg jo måske hjælpe. Sig det nu dreng! Hvad tænker du på? Det ligner han er ked af det. Han kigger på mig, men han siger ikke noget. Vi står lidt foran skolegården før vi går ind. 
-Så er vi her
-Ja. Det er vi desværre.
Vi går ind i klassen. Vi går ned til vores hjørne og sætter os.
-Se der kommer taberen og Alexander!
-Bare ingorer dem Alexander
-Bare ignorer? Nej!
Han går over og tager fat i Pernille.
-Dig der sminkedåse taber. Der må være et eller andet du må have ondt i røven over, siden du går og tror, at du er bedre end alle andre. Sådan som jeg er informeret er du den yngste i klassen. 99'er ikke sandt? Hvad er det du har så ondt i røven. Er det fordi Rose tørrer at være sig selv? 
Han skubber hende pænt hårdt ind i vægen. Hun begynder at tude. Han går over til mig. Jeg kigger op på ham
-Det der må du lærer mig en dag!
Han smiler bare, men det er et virkelig sødt smil
-Jeg kan lærer dig det efter skole
-Aftale!
Den lærer vi skal have nu kommer ind. 
-Undskyld forsinkelsen. I finder bare jeres kristendoms bøger frem.
-Vi skal altså have historie nu.
-Så find jeres historie bøger. I dag skal jeg snakke, imens i tager notater så skal i læse lidt i jeres historie bøger og til sidst lave opgaver. Det er en aflevering. Der er 20 spørgsmål, og i har 2 uger til at lave den....
Så begynder vores lærer at snakke. Jeg hører kun 89% efter hvad læren siger. Jeg har mest bare lyst til at gå. Men måske er det ikke det smarteste, så jeg vælger bare at blive. Vores lærer snakker ikke ret meget før vi selv skal læse. Pigerne skal jo lige snakke om hvor fantastisk det er at de kom på anden pladsen i pige fodbold. Hold op de piger kan snakke om sig selv! 
-Jeg lavede jo også lige et klasse mål. De andre er gode men vi er bedst
Søde ven i kom på anden pladsen. I er ikke de bedste. Kan de ikke bare lave noget?! Alexander kigger mig i øjnene. 
-Rose er du klar over at få de piger til at lade være at snakke om sig sig selv er svære end at få en hane til at lægge æg!
Vi forsætter bare. Alle går ud på gangen.
-Er dit begyndt at hele?
-Ja. Jeg har plaster på som holder det lukket. Jeg kigger ikke til det...
-Heller ikke mig. Jeg tror vi får.
-Også mig.
Vi snakker om det vi lavede i weekenden. Vores lærer kigger underligt over på os. Spørgsmålene er nemme fordi vi har alle svarene i en boglig form der hedder "Ind I Historien Med 8. Klasse". De andre er nok først gået igang med spørgsmål et. Jeg er ved 5. Men det er også kun fordi jeg uddyber det. Klokken ringer. Det er engelsk. Hvor jeg dog enlig hader engelsk. Der er ikke nogle fag jeg går op i udover fysik. Jeg fatter ikke rigtig kemi. De andre skal nok først igang med deres historier idag. Vi er færdige. Klokken ringer og vores historie lærer er hurtig til at tage sin taske og smutte igen. Vores engelsk lærer kommer ind. De andre kommer ind. Jeg tror på en måde at jeg har føelser for Alexander. Eller nej. Men så alligevel. Pernille sidder igen og snakker om hvor fantastisk det er at de kom på anden pladsen. 
Efter engelsk timen rejser Alexander sig og går. Han har efterladt en sedel på bordet. "Forklaring senere". 

     Dagen er gået virkelig langsomt. Jeg skynder mig hjem til Alexander.
-Hej Rose
-Hej. Hvad skete der idag?
-Synes lige du skal have hele historien.
Jeg sætter mig over ved siden af ham.
-Jeg er jo flyttet et par gange. Jeg er anderledes, og det har jeg altid været. Jeg blev mobbet, holdt udenfor og blev aldrig inviteret til klasse arrangementer.  Jeg fik det tit rigtig dårligt. Min lillesøster forstod mig og hjalp mig rigtig meget. Hun viste mig hvad hun plejede at gøre når folk var trælse. Jeg begyndte at bruge det. Jeg fik respekt og venner. Der er så dag jeg kommer hjem. Min far er ved at tæske min mor. Han finder en kniv. Hun bliver dræbt for øjnene af mig. Jeg bliver tvunget til at se min lille søster blive voldtaget. Bagefter dræber han også hende. Jeg tager min cykel og skynder mig og cykle ned ad vejen. Han tager sin bil.
Jeg får blanke øjne. Ej historien er ikke slut og jeg er allerede grædfærdig!
-Alexander bare stop nu.
-Han kørte efter mig. Jeg cyklede op mod politistationen. Min far kørte ind foran mig. Jeg stopper så hårdt op at jeg flyver over styret. Min far begynder og stå at slå mig. Politiet kommer og tager fat i min far. Jeg har rimelig mange sår i mit ansigt. Jeg løber hjem mod huset. Nogle betjente løber efter mig. Jeg går ind i huset. Jeg sætter mig ved siden af min mor og græder. Jeg har mistet en jeg altid har kendt. 
Jeg begynder at græde. Alexander græder også!
-Jeg går ind til min lillesøster som ligger i sengen. Jeg krammer liget. Jeg er fortabt. Jeg har ingen hjælp at hente mere. Den pige som gav mig vinger har nu selv fået vinger og er på vej op. Politiet kommer ind. Der er 4 betjente. 2 af dem tager mig med på politi stationen. Jeg bliver stillet en masse spørgsmål. Jeg forstod godt hvad der skete. Min bedstemor ventede på mig udenfor. Vi skulle på skadestuen bag efter. Jeg får lov at bo hos min bedste mor. Vi flytter her til byen. Jeg får en god veninde. Jeg har stået på en bygning og skulle til at springe mange gange. Min bedstemor har virkelig også hjulpet mig rigtig meget. I går fik hun hjertestop. Der er kun 80% chance for at hun kommer sig.
-Og hvad hvis hun ikke gør?
-S... Så er det forbi.
-Jeg kan spørge bedste om du kan bo hos os indtil din bedste mor kommer hjem igen. Vil du det?
-Ja meget gerne.
-Jeg sms'er dig. Så kan du bare komme over.
Jeg tager min taske og går. Jeg tørrer mine øjne. Ej hvor er det synd for ham. Jeg havde sprunget for længst hvis det var mig der stod i den situation! 
-Hej bedste. Alexanders bedstemor har fået hjerte stop. Må han bo her indtil hun kommer hjem fra hospitalet?
-Ja selvfølgelig må han det. Jeg laver lige lidt ekstra aftensmad. 
-Tak bedste
Jeg skriver til Alexander. Lidt efter banker der på døren. Det er ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...