Bare mig og ikke dig

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 mar. 2013
  • Opdateret: 19 okt. 2013
  • Status: Igang
En historie om 2 teenagere. De har begge haft en svær fortid. De har meget tilfælles. Fx at de begge har været tæt på selvmord

12Likes
8Kommentarer
1029Visninger
AA

4. 4

Jeg bliver vækket 7.30
-Skal du ikke i skole idag? 
-Jo tak fordi du vækkede mig bedste.
Jeg skynder mig at tage tøj på, sætte mit hår, lægge makeup og børste tænder. At der på 15 minutter. Jeg er færdig 7.44 og skynder mig ud. Alexander er der allerede. 
-God morgen
-Er det ment som at du ønsker mig en god morgen, eller at det er en god morgen?
-Begge dele. Du ved at jeg hedder Alexander, men jeg ved stadig ikke hvad du hedder. 
-Roselinda. Men bare kald mig Rose.
-Rose, har du nogle planer efter skole?
-Nej. Hvorfor?
-Kan du være sammen?
-Ja vi kan tage hjem til dig, og så kan jeg lærer dig bedre at kende.
-Aftale. Hvad er dit y fag?
-Fysik/kemi.
-Og så mit. Jeg hader sprogfagene. Jeg kan dog godt finde ud af tysk.
-Også mig.
Vi kommer op på skolen og vi sætter os ind på pladserne. Vi gider ikke at hele klassen ved hvad vi snakker om så i stedet for, skriver vi sedler. Ingen må vide, hvad vi skriver. Så har de ikke noget på os.  I dag skal vi have dansk i en time, tysk i en time, engelsk i en time, matematik i en time og slutte af med fysik i to timer. Jeg gider ikke de fire første timer. Men bedste siger at hvis jeg ikke yder mit bedste nu vil jeg fortryde det senere. Det har hun ret i! Men jeg har andre ting at tænke på. Fx at undgå at de andres blikke skærer ned i mig. Pernille ser at jeg giver en sedel til Alexander.
-Nuuurh! Taberen og Alexander skriver kærestebreve.
Så skal Alexander være så ikke klog at rejse sig. Han skal lige vise Pernille noget
-Dig der taber der kalder hende taber. Du er bare jaloux fordi du aldrig har fået svar. Dig, de andre sminkedåser og dem du kalder dine venner må have det virkelig dårligt siden i tror at i kan kalde hende taber. I burde virkelig overveje psykolog når I har det så dårligt med jer selv.
Alexander sætter sig ned igen. Pernille er vist lidt tøsesur. 
-Okay alle sammen. I dag skal I lave nogle kopiark. Alexander skal have bøger. Så hvis sidemakker vil hjælpe med det, ville det være super.
-Sidemakker har et navn.
-Jaja.
Vi rejser os og går ud af klassen. Vi går ligeså langsomt. Vi trækker tiden ud, så vi går ned i kælderen. Vi sidder bare lidt tid.
-Kender dine lærer ikke dit navn?
-Nej, men jeg siger aldrig noget. Og hvorfor skulle de kende det?
 Efter 30 minutter går vi på biblioteket. 
-Jeg er Alexander. Ny her på skolen i 8.H. Jeg skal hente bøger. 
-Her. De er allerede bibbet ind i dit navn. 
Han tager bøgerne og vi går langsomt op i klassen. Vi venter ude på gangen til klokken ringer. Vi går ind i lokalet, og lægger bøgerne i Alexanders taske. Klokken ringer og vores engelsk lærer kommer ind i klassen. Jeg hader engelsk. Det er så mærkeligt efter min mening.
-Idag skal I igang med stil. I er sammen med jeres sidemakker. I får et ark udleveret om emnet og hvor mange ord. I skal fremlægge dem næste fredag.
Vores engelsk lærer kommer altid med de mest dødsyge idéer! Jeg ved faktisk ikke hvad hun hedder. Hun ved heller ikke hvad jeg hedder, så det er fint nok. Vi får emnet 2. verdenskrig og den skal min være på 400 ord. Der er nogle der klager over at deres er  på 700 ord. Vi går i gang med det samme. Vi er nået rimlig langt inden de andre er begyndt!

Dagen går hurtigt og vi har allerede fri. Vi går hjem til Alexander. Jeg fatter ikke hvorfor de andre har så travlt med at klage over alting. Ville nogle gange ønske at jeg kunne vælge deres dør, men det kan jeg ikke. Vi går ind af døren. Hans bedstemor er ikke hjemme.
-Det her er så her hvor jeg bor. 
-Hvorfor bor du hos din bedste mor?
-Nu skal du bare se!
Han går ud og finder makeup fjerner. Han tager hans pudder af. Han har ar i hele ansigtet.
-Som du ser har jeg ar i hele ansigtet. Det har mit far givet mig efter at han havde dræbt min mor og min lille søster. Han forsøgte at tæve mig ihjel. Jeg kunne nå at reddes. Jeg var også bevistløs i et par dage efter. Han er kommet i fængsel. Det var den væreste jul nogensinde! 
Han tager sin jakke af. Han har ar hele vejen og af armen. 
-Jeg valgte at blive emo. Jeg mistede alle mine venner. Jeg fik emo venner. Vi cuttede sammen, og blodet kom vi i en skål. Et år efter begik de fleste af dem selvmord, da de ikke kunne se grunden til at leve. De andre flyttede og begik senere selvmord. Jeg har også stået på en højbygning og skulle til at springe. Men bedste kunne nå at stoppe mig. Hun siger at selvmord er en evig løsning på et midlertidig problem. 
-Det siger min også!
-Hvorfor valgte du at blive emo?
-Sidste jul var min far, min mor, min lillesøster og jeg ude at kører. En ung mand kører kyllinge kørsel. Han når ikke at dreje, og kører ind i os. Min mor og far blev dræbt på stedet. Min lillesøster og jeg blev kørt på hospitalet. Jeg kan huske at jeg vågner op. Bedste sidder ved siden af mig og forklare hvad der er sket. Vi græder sammen. Et par dage senere kommer jeg ud fra hospitalet. Jeg får lov til at bo hos min bedste mor.
Vi sidder begge og halv græder. Vi krammer hinanden og begynder begge at græde. 
-Skal vi være blodsøskende?
-Ja
Han finder en kniv frem. Han skærer sig selv i håndfladen. Det begynder at bløde. Han giver mig kniven og jeg skærer også mig selv i håndfladen. Det er dejligt at cutte. Man glemmer alle sine problemer. Vi giver hinanden hånden. 
-Venner forevigt?
-Venner forevigt!
Han finder noget klorhexedin så vi kan rense sårene. Klokken bliver alt for hurtigt mange. Jeg skal hjem. Jeg rejser mig. Vi siger farvel og aftaler at mødes i morgen. Jeg går hjem. På vejen møder jeg hans bedstemor. Det her er den bedste dag ever! Jeg finder noget plaster og mine læder hansker uden fingre. Så kan man ikke se hvad vi har lavet. Det banker på min dør.
-Kom ind
-Hvad har du lyst til til aften?
-Det ved jeg ikke.
-Hvad med hjemmelavet pizza?
-Jaja.
Hun lukker døren. Jeg vil begynde at skrive dagbog. Det er ligemeget hvad jeg skriver. Jeg vil bare skrive et eller andet hver dag. En sang, et digt eller måske et eller andet jeg tænker. Bare et eller andet hver dag! Det kommer nok ikke til at holde, men alligevel.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...