Bare mig og ikke dig

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 mar. 2013
  • Opdateret: 19 okt. 2013
  • Status: Igang
En historie om 2 teenagere. De har begge haft en svær fortid. De har meget tilfælles. Fx at de begge har været tæt på selvmord

12Likes
8Kommentarer
1036Visninger
AA

3. 3

Det er endelig torsdag. Det er idag jeg skal møde Alexander. Tankerne om ham kører om race inde i mit hoved. De er helt ude af kontrol. Jeg sætter mig over på min plads. Klokken ringer. Vores lærer kommer ind i lokalet. Han har lidt travlt
-Er alle her?
Der er lidt mumlen.
-Alexander bare kom ind.
Alexander kommer ind i klassen. Han er også emo! Det er første gang jeg har været så glad. Det bedste ved det er, er at Pernille ikke har ret. Han er noget for mig! Pernille griner lidt. 
-Du sætter dig bare hvor du vil.
Han går ned mod mig. Han sætter sig ved siden af mig. Mit hjerte banker.
-Alexander har du lyst til at præsentere dig selv?
-Jaja. Jeg hedder Alexander. Jeg er 14 snart 15. Jeg bor her i byen. Jeg bor hos min bedstemor af visse årsager. Jeg bor på skovvejen. Og så er jeg emo. Jeg ved nu at alle sidder med fordomme om mig. Jeg er ret ligeglad. Jeg har været det her igennem 4 gange før! 
Det gør jeg også. Jeg bor også. Og jeg har også! Jeg glad lige nu. Og han sidder ved siden af mig.
    Dagen går hurtigt. Alexander og jeg følges hjem.
-Hvad hedder du enlig?
-Du er alligevel ligeglad så hvorfor spørge
-Jeg kan lide i attitude.
-Ja som den eneste. Hvorfor bor du hos din bedste mor?
-Du er alligevel ligeglad så hvorfor spørge?
-Jeg kan lide din attitude. Jeg bor også hos min bedstemor. 
-Det her er min 5. skole.
-Også min. Skal vi følges i morgen?
-Det kan vi godt. Jeg henter dig her 7.45
-ses
Jeg går ind. Jeg hader torsdage. Vi får først fri 14.45. Bollerne står på bordet. Bedste sidder klar. Jeg sætter min taske ind på værelset. Jeg sætter mig over til bordet. En ro sænkes over mit forbandede liv. 
-Bedste der er startet en ny i klassen. Han er emo ligesom mig.
-Det er dejligt. Men husk. Hvis alle er specielle, så der der ingen der er specielle. 
Hun siger nogle ting som lyder ret mærkeligt for andre, men det giver mening for mig. Jeg spiser hurtigt. Hvis jeg nu holder op med at spise, så kan det være jeg dør til sidst. Men det går ikke.
-Bare lad din tallerken stå.
Jeg rejser mig og går ind på værelset. Vi har dansk for. Jeg finder mit headset frem. "Über den Dächern, ist es so kalt und so stil". Det hele går meget hurtigere når man hører Tokio Hotel. Sangen handler om en der står på toppen af en bygning og skal til at springe. Men Bill kommer op. Jeg har selv stået på toppen af en bygning mange gange og har været tæt på at springe. Men bedste siger altid at selvmord er en evig løsning på et midlertidig problem, så jeg er altid gået ned igen. Jeg vælger en anden dør hvor gangen stadig er lang. Jeg er en person som er svær at gennemskue. Det er ikke nemt at finde ud af hvilket humør jeg er i. Jeg smiler aldrig. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har smilet. Jeg kigger på skemaet. Fredag er den bedste dag på ugen. Men lørdag er endnu bedre, der skal jeg ikke op i klassen. Der er nogle af dem jeg ikke ved hvad hedder. Men jeg snakker alligevel aldrig med dem så det er lige meget. Jeg kan godt lide at lukke mig inde i min egen verden. Bare glemme alt og alle. Jeg gør det ret tit. Jeg er alene. Jeg er ligegyldig. Jeg er den som ingen gider. Jeg har aldrig cuttet, men jeg har stået på en høj bygning. Men jeg var for bange for at springe. Jeg er en ligegyldig taber. Det er ikke sikkert at jeg har en fremtid. Jeg er tit bange. Jeg er bange for at dø. Jeg er bange for mange ting. Jeg har ingen venner. Ingen ved hvad jeg har været i gennem, for ingen har fået historien fortalt. Jeg falder i søvn. Her for tiden kan alting tappe mig for energi. Endnu en sangtekst kører rund i mit hoved. Det banker på døren
-Jeg skal til bingo, så du tager bare lige hvad du har lyst til.
Jeg kan hører at døren bliver lukket. Jeg går ud og låser den. Jeg går ud og tager mit makeup af. Jeg går i bad og vasker mit hår. Jeg pakker min taske og går i seng. Det har været en af de gode dage. Jeg tror jeg kommer til at drømme om Alexander. Hans sorte hår og lune brune øjne. Jeg har ikke spist aftensmad, men jeg er ret ligeglad. Tankerne om Alexander mætter mig. 

"Ich muss durch den Monsun
Hinter die Welt
Ans ende der Zeit
Bis kein Regen mehr fällt 
Gegen den Sturm
Am Abgrund entlang
Und wenn ich nicht mehr kann denk ich daran
Irgendwann laufen wir zusammen 
Durch den Monsun
Dann wird alles gut"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...