Bare mig og ikke dig

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 mar. 2013
  • Opdateret: 19 okt. 2013
  • Status: Igang
En historie om 2 teenagere. De har begge haft en svær fortid. De har meget tilfælles. Fx at de begge har været tæt på selvmord

12Likes
8Kommentarer
1036Visninger
AA

2. 2

Det er onsdag. Jeg er lige kommet ind i venterummet ved lægen. Det lugter mærkeligt. En lugt som ikke kan forklares. Måske dufter det slet ikke af noget.  Det er min tur. Jeg følger med lægen.
-Hvis du bare tager plads. Som du kan se på billederne er din knæskal skæv. Du skal på apoteket og købe et knæbind med skinner i. Det er det eneste vi kan gøre. Hvis det forsætter, så bare kontakt lægen. God bedring med knæet.
-Tak.
Jeg rejser mig og går. Jeg går ud af døren. Jeg går hjem. Der er omkring 1km. Jeg gider ikke og cykle, og bedste har ikke kører kort. På den her måde kan jeg også trække tiden ud! Det blæser, og det er koldt. Himlen er helt blå. En flok fugle danner en sort streg hen over himlen.  Alexander. Det irritere mig at jeg ikke ved hvem han er! Det er træls at man ikke selv bestemmer hvem man er i en klasse. Men at dem der tror at de er bedre en alle andre, at de stempler dem der holder sig i baggrunden. Og det er ikke det værste. De får lov til det. Og folk lytter til dem. Det kunne ligeså godt være mig der stempler dem. Jeg havde faktisk venner indtil det med mine forældre skete. Men hvis de har et problem så må de hellere får det løst. Jeg har intet mod at sige "hey verden det her er mig, og hvis du har et problem må du hellere få det løst. Jeg drejer til højre og forsætter ned ad gaden. De er stadig igang med at flytte ind. Jeg går ind.
-Bedste jeg er hjemme.
-Hvad sagde lægen?
-At min knæskal er skæv, så jeg skal have et knæbind med skinner.
-Du kan få 200 kroner, så kan du købe et på apoteket efter skole.
-Okay.
Jeg går ind og pakker min taske. Vi har idræt om onsdagen, men det må jeg ikke være med til, så jeg skal  kun have engelsk idag. Jeg hader sprog timerne. Jeg kan godt finde ud af tysk, men det går jeg også kun op i fordi Bill og Tom Kaulitz er fra tyskland. Hvis jeg nu kommer til at møde dem på et tidspunkt, er det en god idé at kan snakke tysk. Altså de kan nok godt engelsk, men det er bare lidt sejere at snakke tysk med dem.  På det område er jeg også anderledes. Jeg kan finde ud af tysk som den eneste i klassen. Jeg vil meget hellere have natur fag. Specielt fysik. Jeg er også den eneste i klassen der forstår fysikkens love. Jeg er ude af af fælleskabet. Jeg er den sære ovre i hjørnet som ingen gider og snakke med. Alle hører Justin Bieber. Det gider jeg ikke. Jeg hører Tokio Hotel, og nogle gange Avril Lavigne og Black Veil Brides. 
-Bedste må jeg ikke blive hjemme. Jeg skal alligevel kun have engelsk i 2 timer. Og lige nu magter jeg ikke og hører på folk spørger om jeg er en kylling. Og specielt ikke Teresa, Frederikke og Pernille. De begynder nok at kalde mig kylling fordi jeg ikke var der i samfundsfag.
-Så må du bare sige at du var til læge. Du får ikke lov at blive hjemme. 
-Okay. Jeg går nu. Ses
-God dag kære.
Jeg går ud af døren. Jeg skynder mig ikke til skole. Jeg forstår godt hvorfor jeg ikke må blive hjemme, men det er stadig træls. "In your shadow I can shine, in your shadow I can shine".  Jeg er der lidt før klokken ringer ud fra samfundsfag, så jeg venter bare udenfor. Jeg kan ikke se hvordan goth og emo har noget med samfundsfag at gøre! Altså vi er også mennesker. Og hvis det var hører det måske til i psykologi. Klokken ringer. Samfundsfagslæreren skynder sig ud af klassen. Som om hun flygter fra et eller andet. En stor edderkop måske, eller måske Pernilles sminkefjæs. Jeg ved ikke hvad hun hedder. Jeg snakker aldrig med hende alligevel så det er ligemeget. Jeg går ind i klassen. Alle stopper med at snakke og istedet kigger, nej stirre, på mig. Men jeg lader som ingenting. Jeg har blikket rettet mod min plads. Jeg går ned og sætter mig. Jeg kigger på mine negle. Jeg tror snart at jeg skal have nyt neglelak på. 
Tiden går hurtigt. Klokken ringer og jeg har fri. Jeg skynder mig hjem. Det står mange flyttekasser ved huset længere nede ad gaden. Jeg går ind. 
-Bedste jeg er hjemme
Hun ligger på sofaen og sover. Jeg går ind på værelset. Jeg har fået en sms fra Pernille. Hvor har hun mit nummer fra? "hej taber. Jeg ved hvem Alexander er. Han er vildt lækker, så han er ikke noget for dig. Så dit ønske om en særling mere går ikke i opfyldelse. Hilsen super lækre og super seje Pernille". Jeg smider min telefon på sengen. Jeg tager min jakke og løber ned ad vejen. Jeg må faktisk ikke løbe. Men en der ikke kender mig kan heller ikke bestemme over mig. Jeg forsætter ind i skoven. Jeg går altid ind i skoven, når jeg er ked af det og har brug for ro. Det er dejlig stille. Kun lyden af blade der rasler kan høres. Ingen biler, ingen busser og ingen irriterende lærere der får en til at føle en endnu mere speciel, end man enlig er. Skoven er ret stor, men jeg kan finde rundt i den. Jeg har en hemmeligt sted. Der går jeg altid hen. Jeg føler at jeg kan hører min mors stemme, og at det hjælper mig. Jeg gemmer mit ansigt i mine hænder. Jeg har en stor klump i halsen. Jeg ved godt at det kun er en besked, men jeg har været mange ting igennem de sidste par år. Så en besked kan virke meget for mig. Ingen ved hvad jeg har været igennem. Ingen ved hvad jeg føler. Ingen forstår mig. Verden er bare meget svære når man er teenager. Og specielt når man tør at være sig selv. "Why don't I go, tell me why do I stay when there's nothing I should say". Jeg fatter bare ikke verden her for tiden. Det hele er meget svære end det plejer. Jeg rejser mig og går hjem. Vejen virker meget lang. Man kan sammenligne livet med en gang. Gangen er livet. Noglegange virker gangen lang og andre gange kort. Der er forskellige døre. Døre er valg. Nogle gang vælger man den forkerte dør. En dør åbner for en ny gang. Gangen har en indgang som er fødslen og en udgang som er døden. Nogle gange kan det være svært at vælge en dør.
Jeg er næsten hjemme. Hvor lang tid kan det lige tage at flytte? Og hvorfra ved Pernille at Alexander er lækker? Det kan hun ikke vide noget som helst om. Klokken er allerede 15. Så lang tid synes jeg heller ikke at jeg var væk. Der ligger en sedel. "jeg er tage op for at handle ind. Ses senere". Jeg lægger sedlen på bordet. Jeg ligger mig på min seng. Jeg tænder for Tokio Hotel. Der går ikke lang tid, så sover jeg.

"I hate my life. I can't sit still for one more single day. I've been here waiting for, something to live and die for. Let's rund and hide"
     Jeg bliver vækket ved 18 tiden. Der er aftensmad. Jeg sætter mig over til bordet.
-Fik du købt knæbindet?
-Nej det glemte jeg igen.
Jeg bliver hurtigt færdig med at spise. Jeg takker for mad, stiller min tallerken over i køkkenet og går ind på mit værelse. Jeg tjekker om vi har lektier for. Vi har ikke noget. Jeg går i bad vasker hår. Jeg går i seng. En dejlig ro sænker sig i hele huset. Jeg ved godt det er tidligt, men jeg gider bare ikke være oppe mere. 
"Your the sun and I'm the moon. In your shadow I can shine"

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...