Bare mig og ikke dig

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 mar. 2013
  • Opdateret: 19 okt. 2013
  • Status: Igang
En historie om 2 teenagere. De har begge haft en svær fortid. De har meget tilfælles. Fx at de begge har været tæt på selvmord

12Likes
8Kommentarer
1140Visninger
AA

12. 12

jeg synes mit liv er begyndt at gå bedre siden Alexander kom. En engel er kommet for at hjælpe. Okay måske ikke helt sådan. Men noget i den retning. Jeg tænker dog stadig over om det han sagde for nogle dage siden passer. At han virkelig ikke har tænkt sig at begå. Jeg vil ikke engang tænke over det.
-Rose?
-Ja
-Der er aftensmad nu
-Okay
Jeg lukker mine lektier sammen og går ud og sætter mig ved bordet.
-Sikke en fin halskæde
-Tak den har Alexander givet til mig.
-Det var da sødt
-Ja det var det.
-Der. Der er noget trist jeg må fortælle dig
Hun begynder at græde. Hvorfor græder hun? Hun skal ikke græde.
-Alexanders bedstemor er. Hun er… Når man bliver meget gammel så… Skal man sige farvel. Det har hun gjort.
Hun er død. Nej hun kan ikke være død
-hun døde af hjertestop tidligere i dag.
Vent Alexander. ”ikke før min bedste dør”. Nej Alexander
-Jeg kommer straks
Jeg tager mine sko på og løber ned ad vejen.
-Alexander?
Jeg ved hvor ekstra nøglen ligger. Jeg låser døren op og går ind.
-Alexander?!
Jeg begynder at græde. Han er her ikke. Jeg smækker døren og låser. Jeg lægger nøglen tilbage og løber ned i den anden ende af vejen. Jeg forsætter ud på fortovet. Jeg finder den højeste bygning i byen. Byen er ikke så stor, så den er nem at finde. Jeg kan næsten ikke få vejret, men jeg vil sige farvel. Jeg kan se ham. Han står på toppen af bygningen.
-Alexander lad være!!! Alexander!
Jeg græder stadig meget

„ich weiß nicht wie lang,
ich dich halten kann.
ich weiß nicht wie lang
Nimm meine Hand
wir fangen nochmal an
Spring nicht“

Det er præcis som i „spring nicht“ og „don’t jump“. Jeg løber op ad brandtrappen. Jeg må stoppe halvvejs og have en smule luft til det sidste stykke. Jeg skynder mig videre. Jeg når toppen. Alexander står en halv meter fra kanten.
-Alexander!!
Jeg løber over mod ham. Han rækker mig et brev
-Hvorfor
Han begynder også at græde.
-Jeg vil hjælpe
-Rose. Det hele er forbi. Ikke os, men livet. Du er stærk nok til at leve videre uden mig. Jeg kan ikke mere.
-Selvmord er en evig løsning på et midlertidigt problem
-Farvel Rose
 Han giver mig et kæmpe kram og et langt kys. Han stiller sig ud til kanten. Han læner sig tilbage og falder ud over.
-Neeeeeej!
Jeg sætter mig ned. Nu græder jeg voldsomt. Hvorfor? Jeg putter brevet i lommen. Jeg kan ikke rejse mig. Jeg kan tage mig sammen til at rejse mig op igen. Jeg må indse det. Det er forbi. Det hele er forbi. Jeg kan ikke mere. Jeg stiller mig ud til kanten og kigger ned. Alexander er død. Helt død. Der er meget blod omkring ham. Jeg vil ikke springe. Jeg tør ikke. Jeg tager trapperne ned. Bedste kommer over til mig.
-Så. Er det vel det
Vi holder om hinanden og vi græder begge. Dem der bor i husene omkring den store bygning kommer ud. De ringer efter ambulance. Jeg ved ikke hvor meget det hjælper. Han er nok død. Ambulancen og politiet kommer meget hurtigt. Vi kører over på hospitalet. Vi sidder lang tid og venter. En læge kommer ud
-Han har givet op.
Lægen taler videre. Jeg forsvinder da han siger, at Alexander har givet op.

 

Jeg ligger bare i min seng. Jeg vil ikke spise eller noget andet. Jeg har ikke spist siden i morges og klokken er halv tolv. Det har været en af de værste dage i mit liv. Jeg lukker mine øjne. En tåre triller over min kind. Jeg vil aldrig tage min halskæde af igen! Jeg har fået så meget hjælp fra Alexander. Der er ikke mere hjælp at hente. Jeg modtager en SMS fra Frederikke. ”Hej Rose. Jeg er så ked af at høre hvad der er sket. Jeg er også selv i chok. Jeg er ikke længere væk end du kan ringe og skrive. Knus mig”. En falsk ven er som en skygge. Følger en i lyset og forsvinder i mørket. Frederikke følger mig i mørket. Hun er meget bedre end jeg troede. Jeg har brug for at snakke med en anden end bedste. Jeg ringer til hende.
-Hvad så Rose?
-Det hele er bare så uvirkeligt. Vi mødes første gang. Vi blev hurtigt venner. Vi blev kærester og meget tætte. Og nu. Hans bedste døde tidligere og nu er det ham. Jeg sov med ham for en uge siden. Jeg er bare langt nede under linjen.
-Jeg er også i chok… Rose. Du vil altid være ked af det. Nogle perioder er du mere end andre. Du vil aldrig glemme det. Rose, der vil komme andre. Lige nu vil du sige at der ikke kommer andre. Du er slet ikke klar nu. Heller ikke den næste måned eller to. Måske går der mere end et halvt år.
-Han vandt Black Veil Brides billetter til mig. Vi skulle ind og se dem sammen.
-Det er virkelig svært det her.
-Ja. Jeg kommer ikke i skole i morgen. Eller det næste stykke tid..
-Okay.
-Kan vi snakke videre i morgen? Jeg har brug for lidt søvn.
-Ja. Du ringer. Godnat
-Godnat
Vi lægger på og jeg lægger min telefon over på bordet ved siden af min seng. Jeg lukker mine øjne. Godnat Rose.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...