Bare mig og ikke dig

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 mar. 2013
  • Opdateret: 19 okt. 2013
  • Status: Igang
En historie om 2 teenagere. De har begge haft en svær fortid. De har meget tilfælles. Fx at de begge har været tæt på selvmord

12Likes
8Kommentarer
1026Visninger
AA

10. 10

Det er mandag, og det betyder skole. Alexander er syg idag, så det er mig vs. klassen. Jeg glæder mig til at se Pernilles fjæs, når hun får alt det igen, hun har givet. Det er ret varmt, klokken er kun 5 minutter i 8, så det bliver varmere. Jeg har dog stadig kun sort tøj på. Klassen er fugtig og varm. Alle er her undtagen Alexander. Vores lærer er ikke kommet endnu. 
-Er din kæreste syg? 
-Han er ikke min kæreste
Eller jo det er vi jo, men Pernille skal ikke have den sejr! 
-Hvad han så?
-En ven
-Jeg tror stadig at I er kærester. 
Nu bliver jeg altså sur! Jeg går over og skubber Pernille ind i vægen, og jeg holder hende der inde!
-Ja okay. Vi er kærester, og du er så skide jaloux at du skal drille os med det. Du har aldrig haft en, og hvis du forsætter sådan, får du nok heller ikke en inden for den nærmeste fremtid. Du er så pisse jaloux på, at jeg er mig selv, og jeg er faktisk stolt af det. Du synes Alexander er pæn, og måske lækker, så du vil gøre alt for at skille os ad, så du kan komme sammen med ham. Jeg har intet problem med dig, men du har et med mig. Bliv dog voksen og kom og sig det. Jeg kan ikke tage sådan nogle typer som dig! Forkælede møgunge der får alt, hvad de peger på. Så lad dog os være!
Jeg slipper hende, og hun løber ud af klassen grædende. Folk klapper lidt. Der er også lidt piften iblandt. Hvad klapper de af? Jeg har glædet mig til det her øjeblik. Det øjeblik hvor Pernille fik igen. Jeg ved dog ikke om hun synes er pæn og måske lækker, men altså, hun skulle jo have den igen. Det fik hun vidst også.
-Hvor er det vildt du turde at svare igen
-Vi har tænkt på det i lang tid
-Men ingen af os har ville stillet os op i mod hende.
-Vi skal kende dit navn.
-Jeg hedder Roselinda, men i kan kalde mig Rose.
-Hvor er det vildt. Jeg hedder Terese og dette er Christian, Andreas, Frederikke, Celia og Zenia. Vi er ligesom Pernilles bedste gruppe. 
-Hun skifter venner ligesom drenge skifter underbukser. Et par gange om ugen. I sidste uge var vi gruppen.
-Jeg gætter på at det var Pernille der fik jer til at stjæle.
-Er du gal hun tvang os, men vi var måske også lidt for hurtige til at sige ja. 
Jeg er lidt forvirret lige nu. Jeg sagde jo bare Pernille imod, og nu er jeg klassens store helt. Altså en helt på 1 minut. Det går nok over i morgen. Men det kunne være rart med lidt anderkendelse, og måske mere end en ven. Pernille kommer klassen. Hun stirrer stift ned på sin plads, og folk fniser lidt af hende. Hun er godt sur, fordi hun fik modstand, og hun ikke er klassens dronning. Hun har godt af. Jeg sætter mig over på min plads. Jeg ved faktisk ikke hvorfor jeg turde. Og hvorfor jeg gjorde det.

"there are days
When you feel so small
and you know
you could be so tall
you think you
Got no chance 
Look at the end
Look what we do
Here and now
We need you
Silence can destroy 
Get up and raise your voice

Make some noise
Here and now- noise
To the world- noise
All the things you belive in- noise
Let them here you- noise 
Let them feel you
Make them know 
That you can make noise"

Måske havde min vrede taget over, og styret min krop til at slå Pernille ned. Altså ikke bogstavligtalt! Det ville jeg dog alligevel aldrig gøre. Jeg svinder ind i min egen verden. Der er kommet en lille smugle mere lys, men det er stadig sort. Jeg vil lige nu gerne have mere lys ned, så det bliver hvid i stedet for. Okay nu skal jeg tage mig sammen. Jeg sagde Pernille "snob" Svenson imod. Ja lige nu er jeg helt. I morgen ingoneré alle mig igen, og alle har glemt at det her er sket. Måske bliver det også før i morgen, hvem ved? Men altså jeg burde holde mig til mit hjørne, og lade som ingenting. Så kommer de vel, hvis de synes at det var så sejt. Altså så stort var det heller ikke, var det? En vikar træder ind i klassen. Det er ham jeg hader, ikke sådan for sjov hader, men virkelig hader. Han har gjort grin med mig, og snakket ondt om mig, imens jeg har været ude på gangen. Altså vi havde ham på et tidspunkt. Klassen ved godt at jeg er Alien, altså mega fan af Tokio Hotel og det er det eneste Pernille ikke har talt ned til mig med. Vi sad og snakkede om sangere og hvilke nogle man godt kunne lide, hvor jeg er så dum at komme med den kommentar "jeg synes Bill Kaulitz er ret lækker" og er endnu dummere bag efter at finde et billede. Jeg skulle et eller andet på gangen. Jeg kommer tilbage og åbner døren ligeså stille. Jeg kan hører, at han sidder og gør grin med mig, og at jeg synes Bill er ret så sød. Jeg kunne mærke en tårer trille ned af kinden. Jeg smækkede døren op, tog min taske og løb ud af klassen, og han løb efter mig. Jeg kom tilbage i klassen, og siden den dag har jeg hadet mig. Han har sikkert glemt alt om det, men det jeg ikke. Har lyst til at løbe ud af klassen igen. Frederikke sætter sig ved siden af mig. 
-Du har ikke noget mod at jeg sidder her vel?
-Nej 
-Tænker du stadig på den gang han gjorde grin med dig?
-Hver gang jeg ser ham. Jeg ser ham ret tit cykle hjem. 
-Jeg var ikke kommet tilbage til klassen hvis det var mig. Jeg flyttede her til efter jeg blev mobbet, og det blev opdaget jeg cuttede. Pernille var så sød, og den der ville vise mig rundt. Jeg begyndte hurtigt at føle, at jeg havde fået en ny bedste veninde. 
-Frederikke og Kaulitz lover kan I ikke lige halt die klappe så vi kan finde ud af hvad vi skal lave.
-Noget problem med at jeg er Kaulitz lover?
-Synes b...
-Nej vel, det er der ikke så "halt die klappe" selv!
Ha, så turde han svare igen. Den var næsten "ha in your face". Eller vent. Nej faktisk ikke.
-Kan vi ikke bare bruge computere
-Ser lige om de er ledige så må i gerne.
Han logger på lærerintra og kigger. Kun dem nede i kælderen er ledige. 
-Jeg resevere dem nede i kælderen.
Alle rejser sig for at gå der ned. Frederikke og jeg bliver siddende. 
-Skal I ikke med ned?
-Nej
-Hvad vil i så lave
-Frederikke har computer med så vi ser Der Untergang. 
-Vil i bruge hele dagen på det? 
-Nej vi ser film hele dagen, måske snakker og tegner. 
-I kan bare bruge aktivboardet. Kommer op og ser til jer et par gange i løbet af dagen
-Jaja.
Han går og lukker døren efter sig, og Frederikke skynder sig over og låser den. Hans nøgler ligger nemlig her. Vi sætter filmen på og sætter os ned bag i. 
-Jeg har chokolade og chips. Jeg skulle enlig hjem til Pernille idag, men gider ikke. Jeg siger bare at jeg har det dårligt. Slikket var der til, men vi spiser det bare nu. 
Hun tager en plade marbou og en pose chips frem.
-Ellers kan vi spørge om vi må over til købmanden, og så tager vi hjem til mig og henter noget mere. Jeg bor tættere på.
Vi læner os tilbage og koncentrere os og filmen.

Vi er halvvejs i filmen før det banker på
-Piger luk op
Jeg går over og åbner. 
-I hygger jer da
-Du sku.. Ja, ja det gør vi
Frederikke og jeg griner lidt. Neils sætter sig også nede bag i, ved siden af mig. Så ser vi alle film, men han får ikke noget af Frederikkes slik som vi deler. Jeg har lyst til at sætte mig om på den anden side, men gider ikke skændes mere. Eller jeg går, og han går efter, så jeg bliver bare siddende. Frederikke er vidst godt træt af Pernille, så hun vælger at lyve. Mon de andre også er trætte af hende. Okay dumt spørgsmål, for jeg kender jo godt svaret.

      Dagen går ret hurtig. Vi fik set 2 film, så snakkede vi og tegnede, og jeg så billeder af det tøj Frederikke fik. Der er kommet noget nyt på hjemmesiden, så jeg skal lige have kigget. Vi får fri 20 minutter før. De andre har siddet ved computerne hele dagen. Luften i klassen er fugtig og tung, så det er dejligt at komme udenfor, hvor der er 25 grader, og helt blå himmel. Træls dag at være syg på. Jeg håber han kommer i morgen. Jeg vælger at gå alene hjem. Mit tempo er meget lavt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...