Bare mig og ikke dig

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 mar. 2013
  • Opdateret: 19 okt. 2013
  • Status: Igang
En historie om 2 teenagere. De har begge haft en svær fortid. De har meget tilfælles. Fx at de begge har været tæt på selvmord

12Likes
8Kommentarer
1028Visninger
AA

1. 1

Jeg sidder endnu en dag i skolen. Jeg har ingen venner og heller ikke nogle at snakke med. Det her min 5. skole. Jeg kigger ud af vinduet. Jeg er emo. Jeg har aldrig passet ind. Efter noget som er sket for 1 år siden fik jeg det sidst kick til at blive emo. Når jeg går på gaden kigger alle folk mærkeligt på mig, og det får mig også til at føle at jeg ikke passer ind. Alt for mange har dårlige fordomme om emoer! Kan folk ikke bare være ligeglade, det er sådan vi har valgt at vi vil være?! Ligesom blondiner kan også godt være kloge. Vores lærer kommer ind. Han kigger ned på mig
-Har du ikke ændret dig endnu?
Jeg lader som ingenting. Jeg ved ikke hvorfor at han altid kommer med den kommentar. Han er ikke bekymret. Han er bare en af de tumper som har dårlige fordomme om emoer. Jeg hader sådan nogen. Og hvorfor skal han sige det hver gang han ser mig. Jeg hader det.
-Okay! Hør efter alle sammen. Fra på torsdag af kommer der en ny dreng i klassen. Han hedder Alexander. Opfør jer nu ordenligt!
Der er lidt mumlen i klassen, men så skal en af dullerne selvfølgelig råbe op.
-Jeg håber at det er en der passer ind i klassen og ikke som særlingen i hjørnet!
Ja særlingen er så mig. Jeg er blevet stemplet som taber og særling . Men jeg er faktisk ret ligeglad. Jeg gider dem ikke alligevel, De duller som Frederikke, Pernille og Teresa. Det er sådan nogle man kan kalde push-up sminkedåser. Jeg kan ikke klare dem! Det er dem der styre hele klassen, og de han alle drenge omkring sig.
-I skal lave i jeres 8. danskbog. Side 20 til 30. I må gerne sætte jer ud på gangen.
Alle rejser sig og går ud på gangen. De laver ikke noget. Han sætter sig ved siden af mig.
-Jeg har lagt mærke til at du har ændret dig meget siden starten af 8. Er der sket noget siden at du er blevet emo....
Der lukker jeg ørene. Jeg gider simpelthen ikke hører på det der ævl! Jeg er ikke en dyster person som alle tror. Jeg kan godt være posetiv. Det er meget sjældent jeg er det, men jeg kan godt være det. Han ved ikke hvordan jeg har det, og alt hvad jeg har været  igennem. Jeg vil ønske at ham Alexander ikke er som alle de andre. At han er ligesom mig. Har prøvet noget af det samme som mig. Og jeg håber det ikke er en Pernille kan sno om sin lillefinger ligesom de andre drenge
-Så du kan bare komme til mig hvis der er noget. Og bare for at være sikker. Du cutter ikke vel?
-Nej nej.
Og hvis jeg gør kommer det ikke ham ved. Jeg går igang med de 10 sider vi skal lave. Jeg svinder ind i mig selv. Alt andet er ligemeget lige nu. 
      Der går ikke ret lang tid, så ringer klokken. Så er tirsdag overstået. Jeg skynder mig hjem. Alt kører bare rundt i mit hoved lige nu. Om jeg cutter? Han må da være sindsyg. Jeg har forsøgt, men jeg tror bare det gør for ondt. Og ikke alle emoer cutter og tænker på selvmord. Det er en livsstil ligesom dem der er hippier.  Bedste ligger stadig på sofaen. Jeg går ind på mit værelse. Mine gardiner er altid rullet for. Jeg gider ikke lyset. Jeg vil allerhelst bare sidde og rådne på mit mørke værelse. Men bedste siger altid at hvis man ikke er som alle andre må man lærer verden at respektere en for den man er. Så hjælper det ikke bare at sidde og rådne op. Jeg har aldrig forstået meningen af det, men alligevel hjælper det mig. Jeg tænder for noget Tokio Hotel. Deres sange passer til mit liv. Jeg tjekker lige lektie bogen. "Skriv din mening om hvorfor du tror at folk vælger at blive goth eller emo" Hvad har det lige med samfundsfag og gøre?Jeg har lavet den. Det var en nem opgave. Jeg går ud fra mit værelse. Bedste er stået op. Hun står ude i køkkenet og laver eftermiddagskaffe. Det er hyggeligt når man kan hører kaffemaskinen er igang. Jeg ved ikke hvorfor det er så afslappende. Måske fordi min mor og far altid havde bagt kage om fredagen, og så når jeg kom hjem kunne jeg hører lyden af kaffemaskinen.
-Bedste det er bare fordi om jeg godt må blive hjemme i samfundsfag i morgen. Vi har en stil om hvorfor vi tror at folk vælge at blive goth eller emo.
-Du skal jo til læge i de 2 timer min kære.
-Nåårh ja det er jo rigtigt.
-Men husk nu kære at smile og sige til verden "Hey det her er mig, hvis du har et problem med det, må du hellere få det løst"
-Det ved jeg.
-Der er boller lige om lidt
-Ja men skal lige noget.
Jeg går udenfor. Der er nogle der er ved at flytte ind længere nede ad gaden. Men jeg kan ikke se en dreng. Jeg går ind igen. Bollerne og det hele står på bordet. Bedste er klar til at spise. Jeg sætter mig over til bordet. Vi plejer ikke og snakke sammen når vi spiser eftermiddags mad. Faktisk gider jeg slet ikke og spise! Jeg sidder og tænker på hvem Alexander mon er. Er han som de andre? Eller en der tror han er bedre end alle andre? Eller emo ligesom mig? Jeg ved faktisk ikke om jeg har nogle forventninger, og om jeg skal forvente noget. Det eneste jeg ved er at han er en dreng, og hans fornavn er Alexander. Hvis jeg havde et efternavn kunne jeg måske finde ham på facebook. Jeg glæder mig til torsdag. Jeg glæder mig for første gang siden mine forældre døde, til at komme i skole. Det er aller første gang!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...