Restless Eyes ~ 1D (13+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 mar. 2013
  • Opdateret: 2 maj 2013
  • Status: Igang
Den 17-årige Hilary Brais er plejedatter til selveste Filando Mctield og lever med 'hans' datter, Nancy Mctield. Pigen der gør hendes liv mere surt, end det i forvejen er. Hilary har kun EN rigtig god veninde. Alex hedder hun. Hilary har altid, siden hun var ni, haft erindringer om hendes forældres død, men det varede ikke længe før de igen forsvandt. Hilary er et adoptiv barn, og er just et normalt barn.

På samme tidspunkt har Hilary haft paranoia siden hun var 15 år, og danserinde. Danielle Peazer, har engang været hendes allerbedste veninde, men pludselig opstod der had imellem pigerne. Efter noget med utroskab at gøre.. Hilary er aldrig blevet ramt af Amor's pil. Men det ændres hurtigt, når hun møder selveste Zayn Malik. Men hvad sker der når Zayn pludselig, foretager en U-vending med hendes liv? Hvad med Harry, der nemlig får tilbudt et job af Hilary's far? Et job der pludselig forvandler sig til ægte følelser. Og hvad med Alex? Hvad har hun gang i?

56Likes
28Kommentarer
1791Visninger
AA

2. Some People Need a High-Five, In The Face, With A Chair...

 Jeg så mig selv kom løbende ud af en af Londons største diskoteker. Men jeg var ikke alene. Jeg havde Ethan hængende ved min side. Eller rettere, havde vi flettet vores fingre i hinanden. Jeg kunne mærke hans dejlige og bløde  håndflader. Det var så utroligt at en dreng kunne have sådan nogle bløde håndflader! Jeg ville gøre alt for at få en håndfladetransplantation. Ren overdrivelse. Det findes ikke.. Vel?

 

''Vi skal herfra..'' mumlede han. Jeg vidste ærlig talt ikke hvad jeg havde gang i. Ethan var Danielle's kæreste, ikke min. Medmindre det hele selvfølgelig var en drøm .. Hvilket jeg tror det er. Men det hele er bare så realistisk. Og denne her drøm,  gentager sig hver nat.

 

Efter 10 minutters marathonløb, standsede han op i en stille gade. Alt var lukket. Et af gade lamperne ved hjørnet lyste svagt. Jeg kan se en sort kat løbe roligt hen af vejen. Jeg kan ikke huske det her sted. Faktisk var jeg ikke sikker på om jeg overhovedet havde været her før.

 

Med et sæt, vendte Ethan sig mod mig. Han hev roligt efter vejret. Han hvideskjorte hangt skævt, og lige da han tog sin hånd op til mit ansigt, og lagde sin hånd blidt på min kind, stoppede alt i mig. Jeg prøvede skeptisk på at kontrollere mine vejrtrækninger. Men det mislykkede. Istedet fastgjorde jeg mit blik på gulvet, for ikke at skælve.

 

''Kig på mig Hilary'' sagde han, og tog en finger under min hage for at løfte den op. Jeg kunne se lysten i hans øjne. Lysten efter sex. Andet kunne de ikke tyde på. Hans smukke brune øjne smilte svagt til mig.

 

Jeg vidste ikke helt hvad mine øjne tydede på, men eftersom han valgte at at tage et par skridt tilbage, og knappe sin skjorte op, tydede mine øjne garanteret også efter sex. Sex med Ethan? Var jeg virkelig villig til at begå den fejl?

 

Da han var færdig med skjorten, løsnede han sit bælte grådigt. På samme tid holdte han øje med mig ,som om han var bange. Bange for at jeg ville vende mig om og løbe min vej. Jeg havde overvejet det. Men jeg kunne ikke. Jeg så det hele fra en anden vinkel. Ikke min egen, men.. Som tilskuer. Bare en anden slags form for tilskuer. En tilskuer mærke nemlig kan mærke alt det som jeg gøre, selvom jeg ikke gøre det, men ser på det.. Det lyder underligt.

 

Jeg blev revet ud af mine tanker, da jeg så en gående mig. Jeg gik frækt marcherende hen til ham. Da jeg nåede hen til ham, stod jeg alt for tæt på ham. ''Lad mig gøre det for dig'' sagde jeg forførende. Jeg bed ham forsigtigt i underlæben. Han smilede kækt, og lod mig frivilligt løsne hans bælte. Hans bælte var virkelig koldt. Sådan noget koldt metal, man kan lugte på sine hænder efter man har rørt ved det. 

 

Da hans bukser røg ned på gulvet og han stod kun iført boxershorts og t-shirt, tog jeg fat om hans hage og kyssede ham grådigt. Kysset var slet ikke elegant. Mere voldsomt, og for hurtigt. Jeg kunne nærmest ikke følge med. Jeg kunne mærke hvor hårde hans læber var. De var fyldige, men føltes som sten.

 

Da der var gået et par minutter med, blev kysset forvandlet til et meget intenst snav. Han rørte ved mig som om jeg var lavet af noget meget tyndt glas. Som om jeg kunne knækkes midt over bare ved at røre et forkert sted . Jeg kunne se hvordan jeg ivrigt prøvede på at holde mit støn inde. Hvorfor, ved jeg ikke. Nok for ikke at vise hvordan hans berøringer påvirker mig.

 

Jeg tog min hånd under hans t-shirt, og rørte ved hans veltrænet mave. Den var ligeså blød som hans håndflader. Hans mave var utrolig varm. Men hvad har jeg egentlig gang i? Jeg hjælper Ethan med at være utro, og endnu værre, han hjælper mig med at ødelægge mit og Danielle's venskab.

 

Da der var gået flere minutter, var vi begge kun iført underbukser. Okay, jeg havde stadig min BH på. Han standsede kysset, tog blidt fat i mine trussekant, og lige da han stak to fingre ind, skiftede det hele til en nye scene.

 

Jeg stod i et køkken. Ikke hvilket som helst køkken, men mit gamle køkken. Det samme køkken jeg plejede at spise morgenmad i hver morgen, sammen med mine forældre. Det samme køkken, jeg plejede at gemme mig i når min tante var på besøg. Min tante Solva, hende hadede jeg. Hun plejede at nippe mig hårdt i kinderne. Nej ikke af omsorg. Men af vrede. Hun var ligesom sur over at hendes kære søster havde fået et barn. Hvilket hun ikke havde. Så nogen gange gav mine forældre mig lov til at gemme mig derinde. For de kunne ligesom ikke bare droppe kontakten til hende. Hun var ligesom min mors søster!

 

Jeg har stadig ikke fundet ud af grunden til de døde. Selvom jeg inderst inde brænder efter det. Jeg ville dø for at vide det, hvis det nu var det der skulle til.

 

Jeg kunne stadig lugte de velbagte pandekager med honning min far plejede at lave, mens han havde radion tændt og sang med på sangen der kørte. De lækre bacon, min mor plejede at stege hver morgen, imens far og mig, dækkede bordet. De smukke blomster ude i haven som jeg plejede at plukke hver eftermiddag når jeg ingenting havde at foretage mig. Jeg savner hende. Jeg savner det hele.

 

Jeg betragtede roligt de hvide skabe, med det blomstret tapet på. Jeg husker dagen før juleaften, hvor begge mine forældre havde travlt. Hvilket betød intet juletræ, småkager, eller pynt. Jeg var ret tavs. Men så kom min mor hjem den aften, englen som altid, og havde fået noget tapet hjem fra arbejdet. Vi besluttede os for at nøjes med at klistrer det på køkkenskabene, og fejrer jul med pandekager.

 

Jeg smilte lidt, ved tanken om hvilke liv jeg havde dengang. Det kan godt være at vi ikke var så velhavende, men penge bringer ikke altid lykke. Der røg pludselig en tårer ned af min højre kind. Pludselig fornemmede jeg at jeg havde noget i min højre hånd der dryppede ned på min fod.

 

Jeg tog stille min hånd op, og så en kniv der havde  flydende blod på spdsen. Jeg gispede højt, og tog hurtigt et skridt tilbage da jeg så min far på gulvet. Det var tydelig at han havde fået stukket et kniv midt gennem brystet.

 

HVAD?! Han lå der da ikke lige før! Jeg kunne på ingen måde ha' dræbt ham! Og hvor er min mor?

 

''NEEJ!'' skreg jeg højlydt, og sprang et skridt tilbage der jeg så min mor der lå under min far. Jeg skubbede ham ned fra hende, og tog mine hænder op til mit ansigt.  Jeg gik hen til min far og lagde min pege- og langefinger på hans puls. Jeg kunne intet mærke noget.

 

Jeg gjorde det samme ved min mor, og håbede inderligt på at resultatet var stik det modsatte af min fars. Men det var nøjagtigt det samme. ''Nej, nej, NEJ! Det her er ikke rigtigt!'' råbte jeg grædende, og gik flere skridt tilbage indtil jeg endte op i et hjørne. Jeg krympede mig sammen og græd højlydt. Hvad skal jeg gøre? Havde jeg virkelig dræbt mine forældre?

 

Jeg tørrede tårerene fra mine kinder, og gned mig hårdt i øjnene.

Jeg betragtede kniven et kort øjeblik.

Og pludselig sad kniven inde midt på mit bryst.

Jeg følte intet. Ingen smerte. Intet blod.

 

 

Jeg satte mig op med brag og tørrede mine våde øjne. Jeg havde simpelthen grædt i søvne. Det hele var bare en drøm. Gudskelov. Men der var så meget over det hele! Den første drøm havde jeg drømt flere dage i træk? Og så vidt jeg ved var hele drømmen en fed løgn. Noget af det ihvertfald.

 

Drømmen med mine forældre har jeg aldrig haft før. Faktisk har jeg aldrig drøm om mine forældre lige siden de døde. Der var jeg knap nok 8 år, en jeg plejer kun at får erindringer. Ikke andet. Hurtigt kom jeg i tanke om hvorfor mit vækkeur ikke ringede? Jeg tjekkede hurtigt klokken. 07:01. Jeg havde 29 minutter til at gøre mig klar i. Perfekt.

 

Jeg sukkede højt. Jeg har bare at glemme drømmen med mine forældre. Nødt til at komme videre, og lade som om det aldrig er sket. Selvom det nu er tankevækkende. På et tidspunkt var jeg så ked af det, at jeg blev sendt ned til en psykolog. Og der vil jeg helst ikke ende igen. Tro mig når jeg siger det..

 

Jeg rejste mig op og gik hen til vinduet. Jeg trak gardinet for, og da jeg lige var ved at åbne vinduet for at tjekke vejret, så jeg min skolebus ved fortorvet. Hvad sker der for den? Har de nu igen skiftet tiderne på bussen uden varsel?

 

Jeg løb hen til min pude for at finde min Iphone frem. Jeg trykkede på den øverste knap for at tænde den, og kiggede på klokken. 07:31. Jeg kiggede skiftevis på min mobil og vækkeuret.

 

Ikke igen.. Nancy havde igen skiftet uret på mit vækkeur! Ved i hvor meget jeg enlig hader hende? Hun er en af London's  største kællinger. Undskyld jeg bander, men det er hun. Hvis i bare vidste hvad jeg har været udsat for, ville i melde hende direkte til Canada's politi. Og ja i tænker sikkert: Hvorfor lige Canada? Ja nok fordi de nu er bedst til det der med vold osv. But anyway.

 

Jeg besluttede mig for at gå til skolen. Nancy skulle ikke nyde at se mig skrige efter en bus. Det er trods alt ikke første gang det sker. Den første gang var ydmygende. Jeg havde min pyjamas med bamser på. Jeg skreg højlydt efter bussen, og vækkede alles opmærksomhed omkring mig. Da jeg så trådte ind i bussen, spændte hun oveni købet ben for mig, hvilket førte til mig der faldt ned på det hårde busgulv. Jeg bandede indvendigt.

 

Jeg sukkede lydløst, og gik med tunge skridt hen til mit skab der lå på den anden side af mit lorte værelse. Ja ser i, mit værelse er ret firkantet. En hel normal ordinæret kvadrat. Mit skab er ret aflangt, men ikke sætlig bredt. Min plejeforældres datter (Hun fortjener ikke titlen som min plejesøster) hun har det hele. Et walk-in-closet, og værelset hun sover i er på størrelse med et hotel suite. Tja, nogle gang kan jeg godt misunde hende, men jeg vil jo ikke bede for meget.

 

Da jeg åbnede det gamle hvide skab, og røg den højre skabsdør af. Den faldt på gulvet, og heldigvis ikke min fod. . Jeg er jo plejedatteren, og derfor beder jeg ikke om ret meget. En seng, noget tøj, og et lille genbrugt skab ville være nok for mig. Min plejeforældres datter (Hun fortjener ikke titlen som min plejesøster) hun har det hele. Et walk-in skab, og værelset hun sover i er på størrelse med et hotel suite. Tja, nogle gang kan jeg godt misunde hende, men jeg vil jo ikke bede for meget. Jeg valgte at tage en bunke tøj ud, og ignorer den ødelagte skabsdør. Tjaa hvad kan jeg sige. Mit liv er noget rod. Velkommen til min verden. Det eneste jeg venter på er at prinsen på den hvide hest, samler mig op, også er jeg ude af det her hul!

 

Min Iphone gad jeg faktisk ikke at have, men min plejefar insisterede på at jeg fortjente den. Han er faktisk den eneste der rigitg støtter mig op her i huset.

 

Da jeg havde fået noget tøj på, børstet mine tænder, ordnet makeupen, og redt mit hår, tog jeg min skoletaske ned fra knagerækken som hang på min dør. Jeg rettede på min sorte top før jeg løb ned af trapperne. Jeg havde valgt en sort top, nogle jeans, og en hvid cardigan ud af tøjbunken. Det overrasker mig at jeg overhovedet har en hel bunke tøj. Jeg sukkede da jeg nåede til det sidste trin.

 

Jeg traskede hen til køkkenet. Jeg så min plejemor og far, sidde ved spisebordet med hver deres kop kaffe. ''Godmorgen Hilary'' sagde min plejefar, og så overraskende på mig. Han havde sin blå morgenkåbe på. Hans hår havde en sort-grå farvet nuance. Han er vel omkring de fyrre år.

 

''Nancy sagde at du ikke havde det godt, da hun var inde for at vække dig imorges?'' fortsatte han og lænede sig frem. ''Hun har vel fået det bedre'' mumlede min plejemor, der dra en tår af sin kaffe. Jeg kiggede undersøgende på hende. Hun havde den samme hårfarve som Nancy. En meget brunlige en. Hun havde sit glatte hår løst hængende på skulderen, og sin sædvanlige frække lårkorte natkjole. Miiaw.. :3

 

''Jeg har slet ikke været syg'' vrissede jeg af hende. Hun kiggede undskyldende på mig før jeg løb ud af køkkenet med et grønt æble i hånden. Det sidste jeg gjorde var så at smække hoveddøren til huset i. Det her bliver en laang dag..

 

Jeg blev revet ud af mine tanke da jeg gik ind i en dreng. ''Undskyld'' sagde jeg og rystede på hovedet. ''Nej det mig der undskylder. Jeg burde se mig bedre for'' Han havde de smukkeste krøller der hang perfekt ned af ørerne på ham . ''Hvad hedder du'' spurgte han og lagde sine hænder nede i sine bukselommer. Hans grønne øjne lyste svagt, og der hang et sødt smil på hans læber. Et ufjerneligt et. ''Hilary, Hilary Brais. Hvad med dig?'' sagde jeg og rettede igen lidt på min top. Vi kiggede hinanden i øjnene. ''Harry, Harry Styles'' jeg grinede lidt, af hans mærkelig accent. jeg har hørt det navn før. Men jeg ved bare ikke hvor. Men ihvertfald er han slet ikke min type. ''Nåh men det var rart at møde dig Hilary'' sagde han muntert, og rakte hånden frem. Jeg tog stille fat i den og ruskede den lidt. ''Ja og i lige måde'' sagde jeg og smilede kort.

 

Da han begyndte at gå, og jeg ikke kunne se ham mere fra min synsvinkel, sukkede jeg højt. Jeg havde igen skræmt enddu en dreng væk. Fuck.My.Life.

 

                                                                                            ***

''Hill!'' var der en pige der råbte. Jeg vendte mig og så en blondine der vinkede mig hen til sig. Ikke hvilken som helst blondine. Alex. ''Alex!' råbte jeg tilbage og løb hen til hende med et smil placeret på læben. Jeg sprang hen til hende, og hun omfavnede mig kærligt.

 

''Ved du hvor meget jeg har savnet dig!'' sagde jeg. Hun lagde sin engelsk bøger ind, udskiftede dem med geografi bøger, og lukkede sit skabet. ''Jaja, ud med sproget tøs, hvor var du hende de to første timer?' sagde hun sarkastisk, og lagde en hånd i siden. Hun havde en tætsiddende rød heledragt på, og et par smykker.

 

''Nå det. Lang historie'' svarede jeg.''Jeg har hele dagen'' sagde hun.lige da klokken ringede ind. Vi gik begge ned langs gangen og drejede ind til geografi lokalet.

 

Da vi satte os ned, var der tre piger der var på vej hen til os. Monetterne. ''Gard Alex, hej'' sagde den første. Jeniffer hedder hun. Hun er skolens største snob. Hun havde et par lilla shorts på, og en gennemsigtig hvid skjorte. Hendes makeup sad perfekt. De lange øjenvipper med masser af mascara på. Jeg misunder hendes perfektion.

Hun kindkyssede med Alex, og det samme gjorde de to andre.

 

Alex er skam populær. Hvorfor hun hænger ud med mig vil jeg også gerne vide. Men hun siger blot fordi hun syntes jeg er anderledes, og det kan hun godt lide ved mig.

 

''Ehh.. Amanda?'' sagde hun og pegede på mig. ''Hilary'' rettede jeg og smilte. Hun gengældte det blot med et falsk et, og kiggede på Alex. ''Whatever'' sagde hun med sin irriterende skinger stemme. Nogen gange havde jeg lyst til at kvæle hendes stemme bånd ud, når hun talte.

 

''Som du nok ikke ved Alex, holder min fætter Liam Payne, en fest næste fredag aften, så han har givet mig lov til at invitere et par veninder med'' sagde hun og slyngede sit sorte hår bag ryggen. De to andre piger grinede. Memory, og Rieh. Dem har jeg ikke noget imod. De griner som sagt kun af hvad Jeniffer siger, fordi hun er 'rigtigt' sjov. Men ellers når de ikke er sammen med hende, kan man faktisk godt kommunikere ordenligt med dem.

 

''Og derfor har jeg valgt at invitere dig, og din veninde Hil- Hille''-''Hilary'' rettede jeg igen. Hørte min ører rigitgt? Havde den mest populær pige lige inviteret den mest upopulær pige til hendes fætters fest? Drømmer jeg?

 

''Her er står adressen, og være der klokken otte'' sagde hun smilende og rakte os være sit kort før hun vendte sig om og gik sin vej. ''Alex, jeg drømmer.'' sagde jeg og nev mig selv. ''Nej du gøre ej Hilary! Vi blev lige inviteret til en kendis fest!'' Kendis? Hvad taler hun om.

Lige da jeg skulle til at spørge om hvad hun talte om, trådte vores lærerinde ind i klasselokalet.

 

Pludselig stoppede al snakken, og alle fandt sin vej hen til deres pladser. Da hun begyndte med at snakke, kunne jeg allerede mærke hvordan jeg roligt var ved ar falde i søvn. Det sværeste der var at få ind i hovedet nu var, at jeg for nogle minutter siden, blev inviteret til en fest. Af en populær pige.

 

                                                                                             ***

Dagen gik, og lige nu trådte jeg ud fra skolen. Vi havde fået fri, og Alex blev kørt hjem af sin far, da hun skulle noget meget vigtigt. Jeg havde ondt i hovedet, og orkede ikke at tage hjem. Der var der ligeså meget larm og problemer.

 

Pludselig kunne jeg høre trin bag mig. Trin der var meget tæt på mig.

 

''Hej Hilary'' sagde personen.

 

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

Godt så! Endelig et nyt kapitel! Håber i stadig bliver ved med at opdatere os på hvordan det går!xx

- Felicia.

 

 

 

 

 

                                                                                        

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...