Restless Eyes ~ 1D (13+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 mar. 2013
  • Opdateret: 2 maj 2013
  • Status: Igang
Den 17-årige Hilary Brais er plejedatter til selveste Filando Mctield og lever med 'hans' datter, Nancy Mctield. Pigen der gør hendes liv mere surt, end det i forvejen er. Hilary har kun EN rigtig god veninde. Alex hedder hun. Hilary har altid, siden hun var ni, haft erindringer om hendes forældres død, men det varede ikke længe før de igen forsvandt. Hilary er et adoptiv barn, og er just et normalt barn.

På samme tidspunkt har Hilary haft paranoia siden hun var 15 år, og danserinde. Danielle Peazer, har engang været hendes allerbedste veninde, men pludselig opstod der had imellem pigerne. Efter noget med utroskab at gøre.. Hilary er aldrig blevet ramt af Amor's pil. Men det ændres hurtigt, når hun møder selveste Zayn Malik. Men hvad sker der når Zayn pludselig, foretager en U-vending med hendes liv? Hvad med Harry, der nemlig får tilbudt et job af Hilary's far? Et job der pludselig forvandler sig til ægte følelser. Og hvad med Alex? Hvad har hun gang i?

56Likes
28Kommentarer
1766Visninger
AA

4. So dumped.

 

De sidste mange dage af mit liv har faktisk ikke været så dramafulde, som det kunne have været med Nancy. Men faktisk havde hun været meget fraværende og vi snakkede ikke så meget ved morgen bordet, som vi af og til gjorde. Ja, hun var ikke den mest behagelige at være sammen med, for jeg kunne ikke forklare det meste af, hvorfor hun havde ombygget denne form for had til mig.

Hun var bare så uudholdelig og skreg hele tiden af mig, selvom jeg ikke havde rørt hende. Hvis der bare var en ting der manglede fra hendes ufattelig store værelse, så bebrejdede hun mig for at havde taget dem. Det var for det meste hendes dyrebare klamme eyeliner, som ikke var noget i forhold til mig.

Men det skulle ikke ødelægge mit vidunderlige humør. Hele ugen igennem havde jeg været sammen med Harry. Tro det eller ej, men vi havde rent faktisk fået bygget et venskab op på så kort tid. Han havde oveni købet præsenteret mig for resten af bandet. Det var ret så imødekommende, og virkelig søde!

"Hilaaaaaarrryyy!" skreg en stemme fra stuen, og det var helt klart Nancy, årghh! Hvad har jeg nu gjort? Det der det sker mindst fem gange om dagen og prøv at se klokken var, 12 om formiddagen! Jeg er sku' næsten lige kommet fra skole!

Jeg traskede hen til stuen, og hørte en hvæsen fra sofaen. Hun må nok være på sofaen.

"Hvorfor har du så mangle followers på Twitter?" hvæsede hun. Hun var stormet op til mig, så jeg nåede ikke helt at komme ind i stuen. Istedet lænede jeg mit hoved op af dørkarmen, og betragtede hende. Huh? Gjorde det hende sur at jeg havde så mange followers. Hvor mange havde jeg overhovedet? Sidst jeg tjekkede var jeg vel op på de 2.000. Og hvordan vidste Nancy at jeg har så mange followers? Enten måtte hun have stalket mig, eller har Twitter fået en ny funktion, hvor man kunne se folks follows, uden man tjekker deres profil. Altså folk man ikke en gang selv følger, men personen følger dig. Ret indhvilket. Derfor holder jeg mig til stalke delen. Ja, Nancy truede mig engang til at følge hende, hvilket hun ikke gengældte.

Men omkring det med mine followers, og antallet, gætter jeg på at det nok er fordi at Harry og jeg havde følget hinanden - apropos Harry, havde jeg fundet ud af, at det var Liam Payne, ham der er med i bandet One Direction, der holder festen. Derfor havde Harry inviteret mig med, men da jeg nævnte at jeg allerede var inviteret, insisterede han på at kunne hente mig, og derfra kunne vi følges sammen. Jeg takkede nej, og fortalte at jeg allerede skulle følges med en veninde. Hvilket han tog ret pænt.

Alex, og jeg havde aftalt at vi skulle gøre os klar hjemme hos hende. Og havde jeg glemt at nævne at festen foregår idag? Og vedrørende Nancy, ved hun ikke en skid om at jeg også skal med til festen! Ihh dog! Hvilket slags anfald hun mon får?

Nærmest hver morgen, havde Nancy været så sød, at nævne den lille detalje at hun blev inviteret til en One Direction fest, og ville score selveste Zayn Malik. Som sagt, ignorede jeg det, og gik videre. I modsætning til mine plejeforældre der øndskede hende held og lykke. Seriøst, hvem ønsker sin egen datter skulle gå i seng med en eller anden bastard!

Da jeg havde lagt mærke til at jeg ikke havde givet hende et svar på hendes spørgsmål, vendte jeg igen min opmærksomhed mod hende."Hvad rager det dig?" vrissede jeg af hende, og gik min vej hen til sofaen, i håb om at hun ikke skulle sætte sig ved siden af mig. Ærlig talt, hvad fanden i helvede ragede det hende! Skulle hun absolut vide alt om havde gang i? Kunne hun ikke være ligeglad? Eller være den perfekte søster der ønsker mig tillykke. Så kunne jeg da godt fortælle hende hvad jeg havde gang i her fortiden! Og jeg var da også skide ligeglad med hvad hun lavede her fortiden, selvom jeg godt vidste det. Hun bollede med en eller anden manwhore, eller flere endda. Sikkert nogen hun havde bestukket til at havde sex med! Der var da ingen i denne verden, der ville have sex med hende af egen fri vilje.

"Jeg vil vide det, og nu fortæller du mig det," vrissede hun af mig, og gik hen imod sofaen, men dog uden at sætte sig på den. Istedet lænede hun sig frem mod mig og kneb øjnene sammen. "Hvad er der at fortælle!" råbte jeg af hende og rejste mig fra sofaen. Vi havde begge to råbt og skreget på alle måder, men heldigvis var vores forældre ikke hjemme.

Hvordan kunne det være muligt at være så irriterende som hende? Helt ærligt? Går hun til timer med sådan noget? Ellers så måtte det være det eneste fag, hvor hun rent faktisk kunne få 12.

"Hvorfor du har så mange followers! Dine forældre må godt nok være stolte. Når jo! De er jo døde!" svarede hun hånligt, og foldede sine arme sammen. Hun havde ramt mig. Hun stod der og til mine forældre. Dem der havde været alt for mig.

Mine forældre. De forældre jeg ikke vidste hvordan døde. De forældre jeg elskede mest i denne forfærdelige verden.

Pludselig dukkede der en erindring op i mit hoved.

''Hilary min pige, pas på dig selv. Ingen er til at stole på. Selv den tætteste. Verden er ikke som den altid har været,'' hviskede min mor. Vi befandt os udenfor. Det var nat. Men hvor kunne jeg ikke se. Billederne var utydelige, det samme var mig og min mor. Hun lå på gulvet, og jeg sad på knæ ved siden af hende, med rødsprængte øjne. Hun trak vejret langsomt, og var næsten kridt hvid i ansigtet. Hun var ved at lukke øjnene, men kæmpede for at holde dem åben. Min mor har altid været stærk. Hun kæmper for selv det mindste. Men døden, tror jeg næppe hun kan klare sig mod.

Det så ud som om hun snart skulle falde i en dyb søvn.

''Nej mor, bliv med mig!'' råbte jeg, og tog fat om hendes hånd, og pressede den op til mig. ''Stol aldrig på nogen..,'' var det sidste hun sagde, før hendes øjne faldt sammen, og åbnede ikke sig igen. ''NEEJ!'' skreg jeg op til flere gange, i håb om at der var nogen der kunne høre mig.

''NEEEEJ!'' råbte jeg for sidste gang før jeg smed mig på hende og begyndte at hulke.

Jeg havde lyst til at skrige om hjælp, men jeg var helt sikker på at der ikke var andre end os. Men jeg havde en fornemmelse på at vi ikke var alene.

Pludselig lød der et pistolskud fra hjørnet, hvilket fik mig til at fare op. Vi var virkelig ikke alene.

Jeg kunne mærke hvordan tårene pressede sig på. Hun havde bragt minderne op. Og erindringen. Det sidste jeg ønskede var at få erindringer. Det fik mig kun mit paranoide jeg frem.

Jeg kom først tilbage til virkeligheden, da jeg hørte en hæslig latter. ''Erindring bitch?'' spurgte Nancy og fortsatte sin hæslig latter. Hun ved virkelig ikke hvordan jeg har det. Hvordan ville det mon være for hende hvis hendes forældre døde, uden at vide grunden? Og at politiet heller ikke kan finde grunden, fordi de endnu ikke har fundet liget? Jeg havde lyst til at spørge men lod være.

Istedet løb jeg ud af stuen, fortsatte op af trapperne, og indtil mit værelse. ''Kan du ikke bare holde kæft!'' råbte jeg før jeg smækkede døren.

"Nice try, sistah" hørte jeg hende råbe fra stuen med sin irriterende skinger stemme, der utroligt nok gjorde mig endnu irriteret. Jeg havde lyst til at græde højlydt som jeg altid gjorde. Men undlod. Jeg skulle lære at sætte min fortid om bag mig. Så derfor satte jeg mig op på min seng, tog min mobil der lå under min pude, for at tjekke Twitter. Selvom jeg aldrig gør sådan noget, kunne en forandring være godt. Jeg loggede ind og så at jeg var blevet tagget på et par tweets, follows, og hates.

Det var vel ulempen ved at holde i hånd med en verdensberømt sanger.

Faktisk var min followers steget utrolig meget. Wow. Pludslelig lagde jeg mærke til noget. Noget meget højst sandsynligt uventet.

#Getting sick of missing, my dear friend @HilaryBrais everybody say hello!xx# også havde han vedhæftet et billede af ham og jeg. Han havde hånden om skulderen på mig og lavede sjove øjne, mens jeg lavede en sød trutmund.- Der var gevaldig mange der havde retweetet:

#You look as good as always, but she's doing me sick. Get rid of her. Such a beetch#

#Tell her that im coming after her. Somebody who wanna join me?#

Damn, der tog mit paranoide jeg tilsætning.

#Shit, we're did u find her from Harry? The container or what? Anyway Harry could find someone whose better.#

''Oh My God,'' mumlede jeg, da jeg så hvor mange andre hates der var. Kan folk ikke få sig et liv, nu til dages?

Jeg lod være med at læse de andre hates, for det gjorde mig kun mere end ked af det. Og jeg som troede jeg var careless.

#She looks nice. Now tell us, are u guys dating?# stod der og det var ikke bare en eller anden person. Det var selveste Louis Tomlinson. Han fik smilet frem i mig. Louis var den første af drengene der kom en sjov kommentar da Harry introducerede mig for dem. Den dreng er skør. Og det er utroligt hvordan bare en retweet fra HAM kunne løfte mit humør op.

En anden der havde skrevet, som ikke var en af de haters jeg åbenbart havde fået, var Justin Bieber:

#You finally meet someone. Happy to see that @HarryStyles @HilaryBrais.#

Vi er dater sku ikke! Bare gode.. VENNER! Men det der var heller ikke bare nogen. Det var da selveste Justin Bieber der havde tagget mit navn på en af hans retweets! Jeg er ikke en fan, men jeg syntes han er fantastisk! Og lækker.

Hvordan i helvede kunne han tagge mig? Han følgede mig knap nok. Medmindre.. ¨*Trying not to fangirl*

Jeg besluttede mig for at få det rene på det hvide.

#Yeah, right -But we're not together, sorry to dissappoint you @Justinbieber @LouisTomlinson. By the way @Harrystyles that day was AmaZayn.xx# skrev jeg.

Jeg er sku nice. Jeg lagde mobilen til side og lod mig falder bagover på sengen, og tænkte på hvordan festen ville gå. En del af mig glædede sig sindsygt meget! Mens den anden del, var bange for meget jeg ville indtage af alkohol. De fleste mennesker bliver  lykkelige med alkohol i blodet. Men ikke mig. Jeg bliver forvirret. Trist. Og bange. Og kan begå store fejltagelser som jeg sikkert vil fortyde senere.

Pludselig vibrede min mobil, og gav en fugle lyd fra sig.

#Yes, my adopted sister @HilaryBrais is dating @HarryStyles. But i think she putted something in he's drink.# skrev Nancy. Den forbandede kælling, hvorfor kunne hun ikke lade mig være. At least, kunne hun lade vær med at stalke mig.

#Ohhmm. No she didn't. Who are you by the way, Mctield? @NancyRealMctield. Yeah, i was my love. @HilaryBrais.# skrev Harry med det samme. Okay, efter et par minutter, men ARJ, hvor jeg kunne forestille ham sige det der. I.Love.Him.

#Yeah, you should know better-# skrev Justin, et par minutter senere.

#Haha, i like you guys. # endte jeg med at skrive.

      Harrys synsvinkel

Jeg var fastbesluttet på at joine deres twitter-talk kan man sige, men jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle skrive. Niall og Justin mente rent faktisk at jeg ikke kunne score, en som Hilary.

Endnu en tweet poppede op, og den var skrevet af Hilary #Haha, i like you guys#  skrev hun. Jeg havde ingen anelser om hvad jeg skulle skrive, så istedet, lagde jeg mobilen tilbage i min lomme, og kiggede tomt ud i luften.

I samme sekund fik jeg en besked fra Justin og det var sikkert om vores boy-trip til Mexico.

#Hvem er Hilary Brais, og er det hende der er din date i aften?# stod der.

#En veninde- og ja, det er hende jeg tager med i aften. Ærligt du ikke kan være her.# skrev jeg.

#Ja. En 'veninde'. Du ved jeg ikke kan foredrage London.# skrev han #Det med paparazzien?# spurgte jeg om og han var hurtigt til at svare "Yes." Det der skete var lidt sjovt, men igen who care? Og det var så endelsen på samtalen. Til gengæld har jeg kunnet se at Hillary er blevet joinet i den der samtale på twitter- For nu skrev hun en masse på det der billede og hun lavede aldrig smiley'er og svarede samtidig på adskillige spørgsmål.

#Det er næsten synd at i bruger tiden på at lære hinanden at kende på en offentlig side.# skrev jeg da jeg så hende og Liam's twitter-talk. Jeg lod min mobil glide ned ad min lomme, fordi jeg ikke gad at nørde den konstant. 

#Kære søde Harry! Du skal da bare slappe af til festen, for jeg skal en masse ting inden!# skrev hun til mig. Hun så faktisk rigtig sød ud når hun tossede rundt. Vi havde hygget os så meget de sidste mange dage, og I har ingen idé om, hvor glad jeg er for at havde været den heldige fyr Paul havde valgt! For jeg havde fået ros for at jeg gjorde fremskridt med hende, og det gjorde mig glad. #Jeg venter på dig foran døren.#

Hillary's synsvinkel

''Hil, kan du række mig den blå øjenskygge på øverste reol, ved skrivebordet? Så er du en skat,'' sagde Alex. Klokken var 18:49 og jeg hygger mig totalt hos min bedsteveninde, mens vi gøre os klar til en overfed fest! Vi var næsten færdige, men manglede noget af makeupen.

Som tøj, havde Alex valgt en pæn mørkeblå kort kjole, som hun fik i fødselsdags gave sidste år af sin tante. Den var diamant besat for neden, og var meget stram. Den var dog stropløs, og viste lidt af hendes brystparti. Hendes makeup bestod af (Indtil videre) en sort mascara, en brunlig foundation der fuldførte looket, og en ultra rød læbestift. Hun havde ladet mig ligge noget sort øjenskygge tæt ved hendes nyplukket øjenbryn. Hun havde valgt et fint halssmykke, og et par matchende øreringe til. Det blonde hår var blot løst på skuldrene og hun havde krøllet det meste af det. Hun var smuk.

Jeg havde valgt en rød  kjole der  nåede mig ned til lårene. Den var stram for oven, og stropløs, men løs for neden og sprang ud til siderne. Jeg havde sat mit hår op i en stor rodet knold, så der var plads til de store runde, sølv øreringe. Jeg havde valgt en kort men stor halskæde. Min makeup bestod af en brun mascara, rød øjenskygge, lidt blush ved kinderne (det havde Alex valgt til mig) og en svag lyserød læbestift. Samt for at fuldføre det hele, havde jeg lagt en strejf af gennemsigtige lipgloss på.

''Jaja,'' sagde jeg, og rejste mig fra den overfede to personet sofa der lå ude ved hjørnet på hendes værelse. Jeg gik imod skrivebordet med hurtige skridt, og det tog mig ikke mere end to minutter at hente den ned fra reolen, række hende den, og igen sætte mig på sofaen.

''Tak,'' sagde hun smilende. Vi begyndte med at snakke løs, som gale om alt. Men da hun hurtigt skulle på toilettet, lænede jeg mig tilbage I sofaen, og satte igang i mine egne tanker.

Nancy var slet ikke tæt på at falde til ro efter at hun havde set at jeg havde opmærksomhed fra hele One Direction og selveste Justin Bieber, som hun ikke kan fordrage. Jeg bliver ved med at spørge mig selv det samme spørgsmål flere gange. Hvorfor? Hvorfor kan hun ikke lide ham? Nok fordi hendes andre veninder heller ikke kan. Man skulle tro de havde slået hovedet i døren. Han er da overlækker!

''Vi må heller komme afsted, klokken er... kvart i otte! Tiden løber!'' sagde hun og grinede hvilket jeg også joinede. Vi tog begge vores overfrakker, og håndtasker fra sengen, før vi løb ned af trapperne og fortsatte ud til gangen. ''Mor, vi er skredet!''  råbte Alex før hun trådte ned i sine tårnhøje stiletter. ''Ha' det sjovt piger!'' råbte hun tilbage.

Jeg trådte ned i mine sorte ballarina'er, og hørte atter en kommentar fra. ''Babe, det her en en fest. Ikke en klassefest. Tag dog idet mindste nogle fornuftige sko på,'' sagde hun og lagde sin hånd på min skulder. Fornuftige? Det var da ikke mig der havde mindst fem meter høje stiletter på!

''Jeg har ikke andet med,'' sagde jeg og trak min overfrakke på. ''Du kan låne nogle af mig? Hvad har man veninder til?'' sagde hun og gik hen imod skoskabet der lå front for os. Jeg var ikke særlig meget med på den ide. Jeg er elendig til at gå på højhæle.

''Dem her,'' sagde hun og smilte. De var ikke særlig høje, men alligevel høje. De var røde, og så søde ud. ''Okay så,'' sukkede jeg.

''Det her bliver så fedt!'' hvinede hun. ''Mmh,'' mumlede jeg og var bange for hvad disse dødbringende tingester ville føre til.

 

                                                                                                                              ***

Vi havde taget en taxi ind til der hvor festens skulle holdes. Det var åbenbart på et privat diskotek. ''Så er vi her,'' sagde chaufføren, og standsede bilen. Alex rakte ham nogle af de penge, som vi havde til aftens frem- og tilbage taxitur.

Jeg steg ud af taxien med nogenlunde styr på min balance. Jeg have allerede ondt i fødderne. Jeg er slet ikke vant til det. Vi gik hen mod døren, og der var en enorm kø for dem uden biletter. Men køen for dem med biletter, var ikke særlig lang.''Gå du bare ind i forvejen. Harry har lovet at vente foran døren.'' sagde jeg, og lagde mærke til en person der stirrede på mig. Zayn. Han havde en cigarret i hånden, og iagttog være eneste af mine bevægelser. Første gang jeg havde mødt ham, talte han ikke til mig. Han stirrede blot på mig. Som nu.

Jeg kiggede mod Alex igen da han skræmte mig, men Alex stod ikke der hvor hun skulle stå. Hun var blot forsvundet.

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

Der blev Zayn involveret i historien! Tro mig, der kommer mere i næste kapitel.

-Men hvad syntes i om Hilary's og Nancy's ''Søsterforhold'' til hinanden? Er Nancy en værre bitch eller hvad?

-Og hvordan syntes i helt præcist Hilary's personlighed?

Men hvad tror i eller håber der sker i næste kapitel?

SKRIV SKRIV SKRIV!

-Felica.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...