Restless Eyes ~ 1D (13+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 mar. 2013
  • Opdateret: 2 maj 2013
  • Status: Igang
Den 17-årige Hilary Brais er plejedatter til selveste Filando Mctield og lever med 'hans' datter, Nancy Mctield. Pigen der gør hendes liv mere surt, end det i forvejen er. Hilary har kun EN rigtig god veninde. Alex hedder hun. Hilary har altid, siden hun var ni, haft erindringer om hendes forældres død, men det varede ikke længe før de igen forsvandt. Hilary er et adoptiv barn, og er just et normalt barn.

På samme tidspunkt har Hilary haft paranoia siden hun var 15 år, og danserinde. Danielle Peazer, har engang været hendes allerbedste veninde, men pludselig opstod der had imellem pigerne. Efter noget med utroskab at gøre.. Hilary er aldrig blevet ramt af Amor's pil. Men det ændres hurtigt, når hun møder selveste Zayn Malik. Men hvad sker der når Zayn pludselig, foretager en U-vending med hendes liv? Hvad med Harry, der nemlig får tilbudt et job af Hilary's far? Et job der pludselig forvandler sig til ægte følelser. Og hvad med Alex? Hvad har hun gang i?

56Likes
28Kommentarer
1765Visninger
AA

1. Prolog - Flashback.


Jeg var inde på toilettet, og vaskede mine hænder, efter endnu et toilet besøg. Jeg havde desværre spist for mange vandmeloner. Igen, igen. Jeg slukkede for vandet, og kiggede mig selv i spejlet. Jeg sukkede dybt. For femhundrede gang var mascaraen på mine øjenvipper, på mystisk vis forsvundet. Jeg tog min hånd i jakkelommen, og prøvede skeptisk på at finde min mascara. Da jeg endelig fandt den, nåede jeg kun lige at åbne den, før en uventet person trådte ind på toilettet. Jeg tabte den på gulvet, så det gav genlød i hele toilettet. Oveni købet min kæbe.

 

''Da-nielle.'' Fik jeg stammet frem. Jeg åbnede munden. Min stemme lød svag. Det begyndte med at prikke i øjnene. Vreden i min krop, spredte sig i mit blod. Men pludselig voksede der også en slags form for savn. ''Hilary.'' Sagde hun hårdt, og lagde sin højre hånd på hoften. Hun stirrede på mig, med sine lysende frostøjne, og gav mig elevatorblikket. Jeg gjorde intet. Hverken en hånd på hoften, eller talte.''Danielle, hør på mig.'' sagde jeg, og gik frem mod hende.''Hvad er der at fortælle? Er det ikke nok alt det du har gjort mod mig?'' sagde hun med sammenbidte tænder. Jeg kunne høre, hvordan hendes attitude havde ændret sig, på så kort tid. Og det gør ondt at vide, hvilken slags person hun nu er blevent til.

 

Efter et par minutters stilhed, kunne jeg se hun forventede et svar fra mig.'''Hør nu bare! Du har misforstået det hele. Eth-'' '' HVAD FANDEN ER DET JEG HAR MISFORSTÅET! JEG SÅ JER SKU SELV DAGEN EFTER DET HELE SKETE! Jeg gav dig endda en chance, for at overbevise mig. Men den brugte du.'' afbrød hun med. Rend mig dybt, havde jeg lyst til at sige, men lød være. Jeg havde ingen ord at tilføje. Hun kunne virkelig rende mig. Dybt. Jeg blev ved med at tænke over hvad jeg mon skulle give igen, men reagerede først, da hun forsvandt farende ud af døren.''Danielle!'' råbte jeg efter hende. Jeg satte i løb efter hende, og undlod min mascara. Sådan noget billigt bras fra Matas..

 

Da jeg åbnede døren, stoppede jeg brat op, for at få øje på hende. Jeg flakkede med øjnene, højre til venstre for at få øje på hende. Jeg havde hende ikke under min synsvinkel, så jeg luntede kort ligeud, og drejede til højre. Der. Hun stod lænet op ad en væg, lige ved snack's bordet, og hænderne ind mod hovedet. Jeg tog et par faste skridt hen imod hende, og hev lidt ned i min lillefinger. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. Da jeg nåede frem til hende, besluttede jeg at være iskold. Hun kiggede op på mig, og dybt inde i mine øjne. Hendes øjne viste kun en ting. Had. Sikkert had til mig. Jeg er den eneste der fået sådan en side af hende frem. Når jo, udover Ethan. På en måde glædte det ig at se hende sådan. Men på en anden måde ikke.

 

Hun fjernede forsigtigt hendes hænder fra ansigtet, og knyttede dem sammen. ''Skrid forhelvede!'' råbte hun, højt nok til at få en af vagternes opmærksomhed rettet mod hende selv. Jeg kunne mærke endnu en af de andre andens vagtes blik på mig. Men jeg var ligeglad. Alt min koncentration var rettet mod en person. Nemlig Danielle. Jeg kiggede på hendes hænder knyttede hænder, der dirrede af vrede. ''Nej'' mumlede jeg. Flere folk, havde sagt flere ting om mig. Men aldrig har jeg hørt nogen kalde mig for stædig, eller hentydet til det. Men det var jeg. Tværtimod.

 

''Skrid!'' Skreg hun, og tog et skridt hen imod mig. Hvilket gav mig bange anelser. Jeg sukkede vredt ''Nej'' hviskede jeg. Jeg tog det næste skridt imod hende. Vi var så tætte på hinanden, at jeg kunne mærke hendes hurtige vejrtrækninger mod min hud. Jeg valgte at kigge på hendes hænder, for at se om de stadig dirrede. Men istedet fik jeg øje på noget. Den ring som Ethan gav hende. Hun havde den stadig på. Var hun ikke kommet videre endnu? Efter han valgte at slå op? Jeg tog et hurtigt kig på hende, for at se om hun havde bemærket hvad jeg havde kigget på.

 

Hun bed tænderne sammen, og så virkelig vred. Det næste hun gjorde, kom bag på mig. Hun tog fat på min jakke, ruskede mig kort, og skubbede mig hårdt nok til at jeg kunne mærke det kolde cement gulv, mod min hud. Mit knæ gik ondt. Jeg skreg lydløst af smerte. Hele min krop gik ondt. Min underlæbe dirrede af smerte, hvilket fik adrenalinen i min krop til at gå amok. Jeg fik nok. I samme øjeblik var en af vagterne hende ved hende. Han tog godt fat om hendes venstre arm, og prøvede at hive hende væk, men hun fik sig hurtigt fri af hans tag, og gik målrettet tre skridt tilbage fra ham.

 

''Hvad vil du mig Hilary?! Kan du ikke bare fatte at jeg ikke GIDER dig mere! Er det så fucking svært at acceptere, at du er skyld i at miste din bedsteveninde!'' råbte hun, lige op i fjæset på mig. Nærmere spyttede ordene op i fjæset på mig. Hun havde ramt mig hårdt. Præcis det sted jeg ikke gav folk lov til at ramme. Gav hun mig stadig skylden for hvad der skete? Jeg satte mig op, tog mig ved tindingerne. Hun gav mig en masse ting at, som skulle tænkes igennem. Hvilket gav mig en svag smerte i hovedet. Jeg slap roligt tindingen, efter jeg havde maseret dem, og rejste mig op. Jeg gik med faretruende skridt hen imod hende. Pludselig stod jeg face 2 face mod hende. Jeg åbnede kort munden, men lukkede den igen og kneb øjnene sammen. Jeg fjernede en tot fra mit bleget hår, og lagde det bag øret.

 

''Danielle, har du ikke fået det fisset ind i hovedet endnu? Jeg er så fucking ligeglad med om du så døde! Men du skal lige huske, at jeg kan skide på dig når som helst, hvor som helst. Så tag de fucking falske ord tilbage, fra hvor de kommer fra, for du er INTET værd. Virkelig intet værd. Ingen gider høre på dig. Selv Liam, og det tør han ikke at fortælle dig, fordi du nu er sådan en bitch, som du nu er! Han fortjener bedre.'' Og med de ord, gav jeg hende en lussing. Den var så hård, at hun faldt bagover. Jeg vendte jeg mig om, og gik min vej.

 

Jeg kunne se ud fra øjenkrogen, at jeg havde ramt hende. Både med ord, og min hånd. Hårdere end hårdt. Hun var målløs. Og det glædte mig fuldstændigt. Hun mumlede noget uforstående ord, før hun forsvandt med vagten der prøvede at hive hende med sig tidligere. Pfft. Hvad skulle jeg forvente fra hendes side? Jeg havde hende hvor jeg skulle have hende. Alt savnen i min krop forsvandt pludselig. Og blev overtaget af had.

 

                                                                                                            ***

Hold kæft, hvor jeg dog havde det ad helvedes til. Jeg var skide træt, jeg havde det varmt, og kunne smide tøjet, når som helst, og gå nøgen rundt. Det føltes som om der var nogen.. efter mig? Jeg turde ikke gå på en tom gang alene. Eller låse toilet døren? Havde Danielle nu gjort mig bange? Nej, jeg var sikker på at jeg bare overreagerede. Efter vores skænderi, var der en vagt der kom for at hente mig. Han fortalte mig, at hvis det der skete gentager sig igen, bliver vi begge sendt hjem igen. Om vi er så tiggede om at blive.

 

Men lige nu, var det vigtigste at fokusere. Jeg stod på scenen, og lyttede til værtinden der var igang med at præsentere os. Hun så ret godt ud. En stram sort kjole der tydelig gjorde hendes former. Den var stropløs, og havde en shine effekt på hende. I forhold til mig, var jeg den kedelig. Jeg havde, som alle de andre danser, stramme jeans, en langærmet trøje, og en vild fed læderjakke på, og et par smykke, samt et par sorte nye Converses der gik til knæene. Den første sang gik i gang, og alt mellem himmel og jord svævede for mig. Mon jeg havde fået højt blodtryk? Jeg besluttede mig for at tage ned til sygeplejersken, efter showet. De andre danser begyndte med at danse, mens jeg, og en anden pige, stod stille på scenen. Jeg ventede blot på, at Danielle skulle tage fat om mine skuldre, snurre rundt om mig, så dansen kunne fortsætte.

 

Hvad, vent. Danielle? Hævn? Hvorfor havde jeg ikke tænkt på det! Jeg stod som en af de forreste på scenen. Nej, de kunne hun aldrig finde på. '''Take my hand, and let me show you the wild side.'' Lød det fra højtaleren. Og så skete det. Præcis det jeg havde forventet hun ville have gjort. Hun tog fat om min læderjakke, og skubbede mig hårdt, som tidligere på dagen ned af scenen. Der lød flere gisp fra publikum. Inden alt blev sort kunne jeg se, munde der bevægede sig, men jeg hørte ikke en eneste lyd.

 

Men Danielle som kiggede på mig, med et lille triumferende smil, som om, jeg lige havde gået i hendes fælde. Hende kunne jeg godt se. Atter blev alt sort, og jeg faldt i en dyb, søvn.

 

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

 DAM DAM DAM DAAAAM!

 

- Det er første gang EVER jeg har skrevet en movella på Movellas. Så hvad syntes i? Like gerne, og fav, og blive fan osv.. :) Vil blive virkelig glad hvis i nu gad at skrive en kommentar. F.eks. ulempen ved historien? Tak fordi i ellers læser! :) P.s. Der kommer måske et par dage eller flere, før der kommer et nyt kap! Skal lige prøve at få det hele til at hænge sammen! Vær sød at kommentere, det tager mindre en 2min! :#

 

 

 

                                                                                                        

 

                                                                                            

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...