Restless Eyes ~ 1D (13+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 mar. 2013
  • Opdateret: 2 maj 2013
  • Status: Igang
Den 17-årige Hilary Brais er plejedatter til selveste Filando Mctield og lever med 'hans' datter, Nancy Mctield. Pigen der gør hendes liv mere surt, end det i forvejen er. Hilary har kun EN rigtig god veninde. Alex hedder hun. Hilary har altid, siden hun var ni, haft erindringer om hendes forældres død, men det varede ikke længe før de igen forsvandt. Hilary er et adoptiv barn, og er just et normalt barn.

På samme tidspunkt har Hilary haft paranoia siden hun var 15 år, og danserinde. Danielle Peazer, har engang været hendes allerbedste veninde, men pludselig opstod der had imellem pigerne. Efter noget med utroskab at gøre.. Hilary er aldrig blevet ramt af Amor's pil. Men det ændres hurtigt, når hun møder selveste Zayn Malik. Men hvad sker der når Zayn pludselig, foretager en U-vending med hendes liv? Hvad med Harry, der nemlig får tilbudt et job af Hilary's far? Et job der pludselig forvandler sig til ægte følelser. Og hvad med Alex? Hvad har hun gang i?

56Likes
28Kommentarer
1862Visninger
AA

3. It may a new beginning.

                                         HARRY'S SYNSVINKEL.

''Tag plads.'' sagde Paul før han satte sig på sin kontorstol. Ja, her sidder jeg så klokken ni om morgenen på et kontor og venter på en vis mand ved navn Paul fortæller mig hvad der er så vigtigt, ligesiden han ikke kunne fortælle det over telefon istedet for at bede mig komme hele vejen herhen. Ved han ikke at jeg spilder benzin? Men på den anden side gjorde han mig nysgerrig efter at vide hvad han ville. Han smækkede jo bare røret på!

Jeg trak den sorte træstol ud fra bordet, og satte mig omhyggeligt på den. Jeg kiggede rundt i lokalet. Her så kedeligt ud. Væggene var hvide, og manglede en omgang maling. Gardinerne var sorte og hang professionelt ned ad det bestøvet vindue. Jeg kiggede kort på Paul der havde sin mobil i hånden, som om han havde hele dagen.

''Er du så sød at fortælle mig hvorfor du har slæbt mig herhen på denne tid om morgenen, når jeg lige så godt kunne har ligget i min seng lige nu?'' spurgte jeg med en sukkersød stemme. Det sker tit når jeg er morgensur. Hvilket jeg er nu. 

Han kiggede op fra sin mobil, og lod den glide forsigtigt ned i lommen.''Rent faktisk Harry, har jeg ikke slæbt dig herhen. Du kom her.-'' ''Kom nu til sagen.'' afbrød jeg, og rykkede utålmodigt i stolen. Han sukkede lidt, sikkert af min attitude, foldede sine hænder og lagde dem på bordet. ''Godt så. Harry, managementet er på en måde gået konkurs. Ligeud sagt mangler vi penge. Vi kunne selvfølgelig afskære lidt ned på jeres løn, men nej.'' sagde han og rystede let på hovedet. ''Og derfor har du bedt mig om at komme?'' sagde jeg og lænede mig tilbage. ''Rolig nu. Vi har fået et tilbud.'' fortsatte han og rejste sig op. ''Tilbud af hvem?'' spurgte jeg nysgerrigt og lænede mig frem. ''Ringer der en klokke hvis jeg siger, Filando Mctield?'' sagde han og smilede skævt. Filando Mctield! Hvad vil mon han vil mig! Gard, IHH.. Okay, jeg lyder nok som en pige. ''Filando Mctield! Ham der ejer mere end 4 firmaer over hele verden! Millionæren der bor her, lige her i London Paul! Taler vi om den samme mand? Vent, jeg skal vel ikke pudse nogen form for sko vel? For det vil jeg med glæde!'' hvinede jeg nærmest. ''Wow, Harry rolig nu, folk er begyndt med at glo. Du lyder som en pige.'' sagde han og satte sig ned på sin kontorstol igen. Jeg er en pige, havde jeg lyst til at tilføje, men undlod det. Okay, jeg lyder vel som en pige, men igen, hvad ville han mig? Og hvorfor lige vælge mig ud af fire andre drenge? Og desuden havde Paul ret. Folk rundt omkring kiggede underligt på mig.

''Men han gav mig ellers ikke sådan nogle yderligere detaljer, såsom, hvad du skulle også videre. Han skrev blot over en e-mail at du, Harry Styles, skulle mødes med ham. Hjemme hos ham, imorgen tidligt, da det er hans eneste fridag før han skal ud og rejse.'' sagde Paul. Hvorfor lige hjemme hos sig selv! Det ville lyde bedre med en café.

E-mail? Alle kunne da bare skrive noget over e-mail som ikke engang passede?

''Ehm.. Er du sikker på at det er ham?'' spurgte jeg og rynkede panden. Han tog sin notesblok ud fra hans nederste skuffe, skrev nogle tal og bogstaver på den øverste note, hev det ud og rakte mig den. ''Han skrev ligesåvel sit nummer i mailen, og jeg ringede til ham, for at tjekke hvis det nu var sandt, som du nu sagde. Her står adressen og..'' sagde han og tøvede kort, før han tog sin mobil ud af lommen. Jeg tog imod papiret, og pludselig slog der mig noget. ''Vent, skal drengene og jeg ikke til et interview imorgen?'' sagde jeg og løftede mit øjenbryn så højt jeg nu kunne. ''Jo, men det er først klokken otte om aftenen. I skal være der klokken syv. Så er du vel nødt til at tage der ud tidligere hvis du gerne vil slappe lidt af.'' mumlede han, uden at fjerne blikket fra sin mobil. Tss. Mobilfreak.

''Nå men jeg smutter.'' sagde jeg og rejste mig fra stolen, mens jeg havde mit blik på Paul. ''Jaja. men husk at ringe lige så snart du har talt med ham.'' sagde han og fnes lidt. Sikkert af noget af indholdet på sin mobil. Tænk hvis han fniste af mig? Neej.. Det tror jeg ikke han gjorde. Ved nærmere eftertanke..

Det tog mig mindre end ti minutter at nå ud af bygningen hvor kontoret lå, og ned til parkeringpladsen der hvor min bil lå. Jeg åbnede bilen, og satte mig ind. Da kulden forsigtigt omfavnede mig, satte jeg min bilnøgle i, og satte foden ned i speederen.

Da jeg stoppede op for rødt, kunne jeg ikke lade være med at spekulere på hvad Filando mon ville med mig. Jeg tænkte alt igennem, fra top til tå som en gal.

Mine tanker blev afbrudt af de billister der stod om bag mig. De dyttede som sindsyge. Hvad havde jeg nu gjort galt! Jeg kiggede forude, og fik så øje på lyskrydset der stod på grønt. Da jeg lige skulle til at trykke speederen i bund blev jeg blændet af et lys. Paparazzi. Seriøst?! Lige nu!

Jeg ignorede billisterne's dytten, og gjorde alt for at se venlig ud på de billeder paparazien tog. Da jeg lige skulle til at trykke speederen i bund så jeg at lyskrydset igen skiftede til rødt. No way. Jeg sukkede højt, og tændte radion for at overdøve al larmen udenfor. Altså de billister der ikke kan fatte at jeg er stoppet op for rødt. Der lød en velkendt sang i radioen. ''You so pretty, when you cry, when you cry, wasn't ready, to hear u, say goodbye, now you..'' Det var da os! Jeg husker dagen som vi skulle indspille sangen. Niall pjattede for meget, som sædvanligt. Zayn havde travlt med at tale med Perrie i mobilen. Den dreng er stik forelsket i hende. Liam.- Pludselig hørte jeg en banken på ruden. Jeg kiggede hen mod mit højre vindue. Der stod en buttet, og lav mand, der samt havde en stor ølemave. Han bankede højere, og højere på ruden for hvert minut der gik. Til sidst åbnede jeg vinduet, kort nok til at kunne se hans ansigt.

''Sig mig er du rigtig klog hva'?'' skreg han op i fjæset på mig og løftede begge bryn. Jeg vidste med garanti at han hentydede til det der var sket lige før med lyskrydset. ''Undskyld herre, men som du kan se stopper jeg op for rødt.'' sagde jeg og pegede på lyskrydset som om han var dum. Pludselig genopstod der endnu et lys der fik os begge to til at kigge derhen ''Sig mig, tager du billeder?!'' råbte han til paparazzien. Han ignorede det blot, og tog endnu flere billeder som en gal.

Lige da han skulle til at vende sin opmærksomhed tilbage til mig, skiftede det til grønt, og jeg satte med det samme speederen i bund. ''Heey kom tilbage!'' råbte han, hvilket jeg ignorede. Der vil sikkert komme nogle uheldige forside billeder ud imorgen.

-.Hvor kom jeg til. Når ja.. Den dag vi indspillede ''Nobody Compares To You''. Ja, Liam han..

 

                                                                                  ********************

Jeg traskede op af trapperne. Efter en lang køretur, med dytten, og fotografbilleder, var jeg endelig nået op til min egen lejlighed. Louis og min mener jeg. Jeg tjekkede klokken kort på mit ur. 09:54.

Jeg satte forsigtigt nøglen ind i nøglehullet i håb om at Louis stadig sov. Det sidste jeg ønskede idag var en talende Louis. Jeg åbnede forsigtigt døren, og gæt engang hvad der så skete. Louis løb hen til mig, og trak mig ind af døren.

''Hazz, hvor i helvede har du været?! Ved du hvor bange du gjorde mig! Jeg var altså lige ved at tilkalde politiet! Jeg troede en eller andet massemorder havde taget dig med sig! Din tandbørste lå på gulvet, dit værelse rodede, og døren til lejligheden stod på vidt gab!'' råbte han. Jeg kunne høre hvordan han mente det. Orh ja. Glemte jeg at nævne at det med Paul gjorde mig sååå nysgerrig? Men stadigvæk har Louis et eller andet med at overdrive, det har han. ''Eh.. Jeg skulle bare lige ordne et par ting.'' knurrede jeg og tog min jakke, og sko af. Jeg satte dem omhyggeligt på plads, og gik ind til stuen. Der mødte mit syn en vred Louis. Igen. ''Du burde give besked næste gang!'' råbte han. Han sukkede højt og gik ind til køkkenet. Hvor har jeg dog en forfærdelig hovedpine.

Jeg satte mig på den hvide lædersofa, det var en underdrivelse. Jeg kastede mig på den hvide lædersofa, og lukkede øjnene. Jeg prøvede at tømme mit hoved, og falde i søvn.

Da jeg ikke kunne falde i søvn, undrede jeg mig over hvad Louis lavede i køkkenet i så lang tid. ''Louis!'' råbte jeg. ''Ja?'' mumlede han og stak hovedet ud af køkkendøren. Han var vidst kommet over at jeg var smuttet ud af lejligheden med sådan en dramatisk éntre.

''Hvad laver du?'' spurgte jeg og satte mig op. ''Te!'' råbte han tilbage. ''Også noget til mig?'' mumlede jeg. Han kom ud af køkkenet med en kop te, og satte sig ved siden af mig. Han tog det første slurk, og svarede først der på mit spørgsmål. ''Næ, lav din egen te.'' sagde han og lavede en trutmund.''Louis.'' sagde jeg advarende, og prøvede at hentyde til at jeg ikke orkede at diskutere lige nu. ''Er du nu også glad for mit navn? Er det ikke nok med Niall.'' sagde han sarkastisk og tog endnu en slurk. ''Louis!'' sagde jeg. ''Hold så op med at sige mit navn! Du har dit eget.'' sagde han og fnes lidt da jeg bed tænderne sammen af vrede. Han nød at se mig når jeg var irriteret! Nu overgik han min grænse.

''LOUIS FORHELVEDE, JEG ORKER IKKE DIT GRINERI, FNISERI OG SARKASTISKE KOMMENTAR! JEG HAR FUCKING VÆRET GENNEM EN LANG LORTE DAG! JEG KOMMER HELT SIKKERT UD PÅ FORSIDERNE AF FLERE BLADE IMORGEN! JEG SKAL ENDNU TIDLIGERE OP IMORGEN, OG JEG HAR ONDT I HOVEDET ALLE MULIGE STEDER! JEG HAR IKKE FÅET NOGET SØVN, OG DET ENESTE JEG BAD DIG OM VAR AT LAVE EN KOP TE TIL MIG!'' råbte jeg. Hvorfor fanden bor jeg med ham? Er der nogen der gider at fortælle mig det?

''Lang dag ahh? Du har kun været væk i næsten en time!'' sagde han og grinede, men så snart han så mit seriøse ansigt, falmede hans smil. 

''Okay, okay. Det eneste jeg ville høre var be' om.'' sagde han og skyndte sig ud i køkkenet.

 

                                                         ******************************************************

Well, idag er en ny dag. Jeg havde åbenbart skræmt Louis igår fra vid og sans, for han havde slet ikke irriteret mig efter den scene med mit råberi. Jeg følte mig ærgelig talt som en Boss.

Han lavede den kop te til mig, hentede fjernbetjeningen til mig, og da jeg besluttede mig for at sove i stuen på sofa'en, hentede han en dyne samt en pude til mig! Uden jeg havde bedt ham om det. Han gik ovenikøbet i seng flere timer tidligere end han plejede. Bare for min skyld!

Her i morges satte jeg mit vækkeur på klokken seks om morgenen, og stod sådan cirka op femogtyve over. Nok fordi jeg hørte Louis gå på toilettet da mit vækkeur ringede. Ja han ved heller ikke at jeg smutter idag. Så jeg forventer faktisk at se Louis og politiet stående i min stue når jeg er hjemme igen. Men denne gang har jeg sådan 

Det med at jeg har fået tilbudt et job, har jeg ikke fortalt nogle af drengene endnu. Selvom Louis er min bedsteven, må Paul fortælle det dem.

Jeg havde valgt et par slidte jeans, en grå t-shirt og en hættetrøje. Vejret var nogenlunde, så jeg tog et par hvide converse.

Klokken var 07:54. Jeg gik ned langs den gade hvor han boede ifølge noten. Da jeg fik øje på nogle store huse, og palæer, holdte jeg ikke engang øje med hvor jeg gik, hvilket resulterede til at jeg gik ind i en pige.

''Undskyld.'' sagde hun og rystede på hovedet. Hun havde en sort top på der viste hendes former, et par jeans, og en cardigan som bonus. Jeg kunne se at hendes naturlige hårfarve var en en brun, men at det var afbleget. Hun havde en brun øjenfarve, og hendes makeup så helt naturligt ud. ''Nej det mig der undskylder. Jeg burde se mig bedre for.'' sagde jeg og smilede.

Efter en kort pause, brød jeg tavsheden der hang imellem os i luften. ''Hvad hedder du?'' spurgte jeg og lod mine hænder glide ned i mine bukselommer for at se afslappet ud. ''Hilary, Hilary Brais. Hvad med dig?'' spurgte hun og rettede på sin sorte top. ''Harry, Harry Styles.'' sagde jeg og det fnes hun åbenbart af. Nok af min accent. Kunne hun ikke genkende mig? Havde hun sovet i en grotte de seneste 10 år?! Jeg er sku selveste Harry Styles, ligaen! Nu overdriver jeg.. Jeg havde lyst til at spørge hende om hvor hun kom fra, for hun lød ikke så meget britisk. Eller Irsk. Eller.- Jeg tror i ved hvad jeg mener.

Hun skulle klart i skole, og hun var sikkert allerede sent på den, så jeg valgte at afslutte vores samtale.

''Nåh men det var ret at møde dig Hilary.'' sagde jeg muntert, og rakte min hånd frem. Hun ruskede den et par gange, og jeg tænkte på hvorfor jeg mon ikke gav hende et kram istedet. ''Ja og i lige måde.' sagde hun. Ja?

Jeg fortsatte min leden efter Filando's hus, og da jeg så endelig så nummeret 53.- På et af husene, tænkte jeg på om Paul havde givet mig den forkerte adresse. For det første var huset ikke så stort som de andre huse her i nabolaget, og han var da ultra millionær! For det andet.. Ja der er ikke noget andet, havde bare lyst til at tilføje noget.

Jeg gik igennem den velklippet have med blomster og statuer. Blomsterne blev sikkert vandet hver time. Ja så perfekte så det ud.

Da jeg gik op af den tretrinede trappe, og stop mod ansigtet til døren, vendte jeg mig om for at se om jeg kunne se Hilary. Det kunne jeg så. Hun vendte sig om og kiggede sikkert også efter mig. Jeg kunne høre hendes sukken, og før jeg vidste af det gik hun sin vej. Den pige ser seriøst frustreret ud. Sød pige, men bare ikke helt min type. Jo måske hvis jeg lærte hende bedre at kende. Hvem ved.

Jeg vendte mig om og benyttede den ringeklokke de havde ude ved siden af døren. Da jeg trykkede på den for anden gang, var der en dame der åbnede den. Hun stod i en lårkort natkjole der ikke skjulte ret meget. Hun havde noget langt brunligt hår hængende over skulderene. Hun så rent faktisk godt ud.

''Undskyld, kan jeg hjælpe dig?'' spurgte hun og smilede venligt. ''Øhm, ja jeg har en aftale med Filando?'' sagde jeg og tjekkede noten med adressen for at se om jeg gået forkert eller ej. Men der står rent faktisk nummer 53.-!

''Hvad hedder du?'' spurgte hun uden et smil. ''Harry Styles.'' svarede jeg og smilede stort, og håbede hun kunne genkende mig. ''Skat! Der er en der påstår han at han har en aftale med dig!'' råbte hun tværs gennem hele huset. Jeg tog min mobil ud fra lommen, gik ind i beskeder, og under Paul's navn. Derefter gik jeg igang med at skrive.

#I swear to god, if you have cheated me, I will kill you, and traces you alive.#

Da jeg trykkede på send, og lod mobilen glide ned i min lomme, sprang jeg pludselig tilbage af forskrækkelse. Filando, i egen version, stod foran mig! Han havde en avis i hånden, og en blå morgenkåbe. ''Årh undskyld, det var ikke min mening at forskrække dig.'' sagde han og kørte en hånd igennem sit hår.

''Hvad hedder du knægt?'' sagde han og rynkede næsen. Behøver jeg virkelig gentage mig selv? ''Harry Styles.'' sagde jeg og stak ham et tandpasta smil. ''Ehm..'' sagde han og tog sin finger og til hagen.

Han kiggede på forsiden af avisen, og så på mit ansigt, og så på avisen. ''Når den Harry Styles!'' sagde han og viste mig forsiden. Det var et billed af mig og ham den buttet fyr. Jeg så vred ud, og det samme gjorde ham ved siden af. 'Kaos i trafikken' lød overskriften. Jeg vidste bare at det ville komme ud. Mon Louis har set det?

''Du er med i et band ik?'' spurgte han med et skævt smil. ''One Direction.'' sagde jeg smilende. ''Kom du bare ind.'' sagde han og åbnede døren. Han gjorde plads til jeg kunne komme ind, og synet der var foran mig, var nice. Jeg blev overrasket over hvor stort huset så ud indevendigt. Huset startede med en stor gang, på størrelse med en balsal. Der var en stor krystallampe midt i gangen, og masser af vinduer ude i siderne. De var dekoreret med flotte gardiner, der sikkert blev udskiftet hver uge. Trappen var ikke særlig imponerende, men det så ud til at der var mange trin. For enden af trappen var der en dør, der førte ind til køkkenet.

Han førte mig igennem  gangen, og ud til baghaven. Der var en stor firkantet pool. Der var et par hvide stole og parasoller der omringede poolen. Andet der var omkring poolen var ligesom buske, og træer. Det her så virkelig ud som et godt liv.

Længere ude i baghaven, var der to jaccuzie'er, og et flot springvand. Vandet løb rundt i kanterne, og ned i afløbsrøret. Der var en fugl midt i springvandet, hvis mund løb vand ud af.

Da vi endte op i et hjørne ved baghaven hvor der stod to stole og et bord, sagde han at jeg skule sætte mig ned, hvilket jeg gjorde. På bordet stod der to billeder der var rammet ind. Det ene billed virkede bekendt, mens den anden havde den samme hårfarve som damen der åbnede døren tidligere.

Omkring der hvor vi sad, kunne vi se springvandet bagfra. Og jeg havde en svag fornemmelse på at jeg kun havde set halvdelen af baghaven.

''Nå Harry. Du undrer dig sikkert over hvorfor jeg har tilkaldt dig?'' spurgte han og hev lidt i sin ring. ''Ja sir.'' sagde jeg i net forsøg på at lyde høflig, men det grinede han blot af. ''Bare kald mig Jeff.'' sagde han og smilede. ''Jeff?'' spurgte jeg og kiggede skrækkenslagene på ham. ''Ja Jeff. Filando er opdigtet. Du hedder vel heller ikke Harry Styles!'' sagde han og grinede højlydt. Den mand gøre mig bange.

''Jo, det hedder jeg... Jeff.'' sagde jeg. Han stoppede med at grine og kiggede ned på min mund. ''Luk munden knægt, du savler.'' sagde han. Først der gik det op for mig at min mund stod åben. Jeg lukkede den, og så ham pille ved billederne på bordet.

''Hende her, hun er min biologiske datter.'' sagde han og viste mig pigen med det brunlige hår. ''Nancy. Hun ligner sin mor.'' fortsatte han. Jeg kiggede på billedet. Hun havde en grå øjenfarve. Hendes læber var fyldige, og havde buttet kinder.

''Og her har vi så min plejedatter. Smuk pige. Men hun har det hårdt her for tiden.'' sagde han og sukkede. Denne gang havde han billedet af pigen som jeg kunne genkende i hånden. ''Hvad hedder hun?'' spurgte jeg, bare for at være sikker. Han sukkede.

''Hilary.'' sagde han. Det er hende pigen. De brune øjne, der skreg efter hjælp. De tydelig markeret kindben, og den lange næse. Hilary..

''Hilary Brais.'' tilføjede han. Wauw. Han er værre end Paul, når det kommer til at gå ligeud til sagen.

''Men du er her idag fordi du nemlig skal hjælpe Hilary. Nemlig lære hende at kende. Hun har brug for flere veninder og venner. Hun har brug for en kæreste. Som sagt er hun 17 år gammel. Her er nogle små facts du ikke må nævne overfor hende. At jeg har talt med dig. Faktisk skal du lade som om du slet ikke har mødt mig før. Hun lider af paranoia, så lad være med at efterlade hende alene. Mest i mørket. Og lad være med at spørge indtil hendes fortid.. Og intet seksuelt.'' sagde han bestemt. Hvad går jeg med til? Direkte sagt skal jeg 'lade' som om jeg kan lide hende. Det er da at lege med en piges følelser. ''Jeg vil gerne men.. Hvad nu hvis jeg ikke bryder mig om hende? Skal jeg så sætte et skuespil op?'' spurgte jeg. ''Tro mig det vil du.'' sagde han og smilede.

 

Vi vekslede numre, og første stop var at støde ind på hende 'tilfældigvis' efter skole.

Jeg ringede Paul op, da jeg sad i bilen, og fortalte ham alt.

 

                                                       ******************************************************

Tiden gik og jeg var på vej til Hilary's skole. Jeg gik dertil, istedet for at køre. Vejret idag var dejligt.

Klokken var 13:09 og hun havde fået fri for ni minutter siden. Jeg havde sådan set spildt dagen på at lede efter nogen der kunne genkende mig. Faktisk blev jeg vældig overrasket over at der nu var et par stykker. Det gjorde også dagen afslappende.

Jeg kunne længe ude se en person der trådte ud fra skolen, og havde ryggen til mig. Hilary. Jeg luntede en smule -  mens jeg tænkte på hvad jeg skulle sige - for at nå hende. Da jeg nåede frem til hende, standsede hun. ''Hej.'' sagde jeg.

 

                                                  HILARYS SYNSVINKEL.

''Hej.'' sagde personen. Mit paranoide jeg, tog over. Mit hjerte hamrede afsted. Jeg turde ikke at vende mig. Men det gjorde jeg alligevel. Jeg så inde i nogle smukke grønne øjne. De krøller som ingen andre dreng havde. De søde smilehuller, der sad på hver deres kind når han smilte.

''Hej Harry.'' sagde jeg og smilede. ''Ehh.. Hvordan vidste du at jeg gik på den her skole?'' spurgte jeg. Hans smil forsvandt, og det så ud til at han i et kort øjeblik tænkte over hvad han skulle sige.

''Oh, det var bare tilfældigt. Jeg gik bare en tur, og så, så jeg dig. Wupti.'' sagde han og grinede falsk. ''Okaay..'' sagde jeg og kørte en hånd igennem mit hår. Det er ligesom blevent en vane, når jeg står i en akavet situation. Hvilket det er nu.

''Men, vil du med over til den nærmeste café? Jeg gir'?'' sagde han. Jeg overvejede det kort. Det lyder nu ikke som en dårlig idé. Måske kunne jeg også lære ham at kende. Men på den anden side, er jeg bange for at han spørger indtil min fortid.

''Ne..-'' sagde jeg, men skiftede hurtig mening. Hilary, hold op med at være så indelukket. Du har brug for at komme lidt ud. Jeg lyttede til min samvittighed, og smilede. ''Ja, det vil jeg meget gerne.'' afsluttede jeg.

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

Nyt kap! Mig og Maisa (Perrie Edwards) har lagt mærke til at nærmest alle har droppet at kommentere! Det gøre os så ked af det, at Maisa sidder derhjemme, propper sig fuld med chokolade, og tuder. :(

Det vel vi vel ikke have guys.. Så please! Kommentere på hendes vegne!

- Felicia og Perrie Edwards.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...