Justin Bieber | An unforgettable trip

Crystal Evans er en amerikansk sytten årig pige, som skal på en koloni til landet Canada. Hun bliver drillet og gjort til grin af skolens største divaer som skal med på kolonien, Valentina, Alison og Melody. Men da Valentina går over Crystals streg, løber Crystal væk fra kolonien, og græder løs på en bænk. Hvad sker der så?

1Likes
2Kommentarer
338Visninger
AA

2. A chat with a celebrity

"Er du okay?" spurgte en rolig drengestemme, som mindede mig om en eller andens. Han havde sorte solbriller på, en sort cap, nogle røde hængerøvsbukser og en stor hættetrøje. "Hvem er du?" spurgte jeg, og græd lidt. Han tav lidt: "Hvis du ikke siger det til nogen som helst at jeg er her, men jeg er Justin.. Bieber."

 

"Og svar på mit spørgsmål først," sagde han hurtigt, da jeg lige skulle til at lukke min mund op. Han havde nok troet at jeg ville flippe ud, men det ville jeg ikke gøre. "Det er bare.. nogle af pigerne.. fra min koloni," sukkede jeg, og snøftede irriteret. "Hvad hedder du?" spurgte ham, Justin Bieber, kort efter, da det blev en smule akavet. "Crystal," svarede jeg smilende. "Men.. eh.. Jeg må hjem nu." sagde han kort efter, da det var ved at blive en lille smule akavet. Han trak mig ind i et kram, og hans parfume steg op i mine næsebor, den duftede ret godt. Han tog min hånd, og smilede. "Vi ses," sagde han og vinkede farvel. Jeg smilede stort tilbage, og gik på vej tilbage til kolonien. Jeg tog min mobil op fra lommen, for at tjekke om jeg havde fået nogle nye beskeder, indtil der pludselig røg en seddel ud af min hånd ned på jorden. Jeg kiggede nysgerrigt på seddlen, og opdagede at det var et telefonnummer. Det måtte betyde Justin havde givet mig hans telefonnummer! Så var der da sket noget fantastisk på denne tur, for første gang. Jeg tjekkede min indbakke, hvor Lindsey havde skrevet op til flere beskeder. Jeg klikkede ind på nogle af dem: Hvor er du henne? Jeg er ked af det der skete, Hvorfor svarer du mig ikke? Crystal, please, Jeg kan godt forstå dig, men gider du ikke bare at komme tilbage? Jeg kiggede mig omkring, og kunne overhovedet ikke se efterskolen. Jeg småløb lidt mod syd, men der var ingen efterskole, bagefter småløb jeg lidt mod vest, men der var ingen efterskole. Jeg var faret vild, og jeg vidste ikke hvordan man kom tilbage til efterskolen. Jeg tog min mobil frem, og ringede desperat til Lindsey: "Lindsey! Jeg er faret vild, jeg ved ikke hvor jeg er!" Hun sukkede dybt. "Hvis du er løbet så langt væk, kan jeg jo ikke finde dig?" sagde Lindsey forvirret. Jeg vrissede irriteret af hende, og lagde derefter på. Hvem kunne jeg så ringe til? Pludselig slog det mig at jeg havde fået Justins nummer. Hvad hvis han kunne køre mig tilbage til efterskolen? Jeg kunne bare fortælle ham adressen. Jeg skyndte mig at tage min mobil op, og kodede Justins nummer ind i mine kontakter. "Justin?" spurgte jeg, da han havde taget telefonen. "Mmh?" svarede han med den der dejlige stemme. "Jeg ved det lyder underligt, haha, men jeg er faret vild.. Fra den der bænk," grinte jeg, og der lød en sød latter fra telefonen. "Så please.. kan du ikke køre mig tilbage til kolonien, bare udenom på motorvejen, jeg kan godt adressen," bedte jeg sukkersødt i telefonen. "Selvfølgelig," svarede han romantisk.

 

Kort efter holdte hans hvide bil, som så virkelig dyr ud ude på vejen, lidt væk fra bænken, jeg sad på før. Der var en masse fotografer, som tog mange billeder af hans bil, og af Justin der sad inde i bilen. Jeg småløb hen til bilen, og satte mig ind, men alle fotograferne havde opdaget mig, men ruderne var tonede, så de kunne ikke se mig mere. "Heej, Crystal," grinte han, og kiggede hurtigt hen på mig. "Heej, Justin," grinte jeg tilbage, og efterlignede den måde han sagde 'heej' på. Det var som om vi havde kendt hinanden i ret lang tid. Det var formiddag, og klokken var kun halv tolv. "Og efterskolen ligger på.." sagde jeg, men blev afbrudt af Justin: "Ville du ikke hellere være lidt sammen med mig?"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...