''Stefanie''

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 mar. 2013
  • Opdateret: 10 mar. 2013
  • Status: Igang
Den handler om en pige, som fortæller om sin bedstevenindes svære liv.

1Likes
0Kommentarer
118Visninger

1. ''Stefanie''

Jeg vil fortælle om min helt. Som også er min bedsteveninde, hun er en af de modigste mennesker jeg har mødt! Hun forsvarede sin mor, og lillebror.
Hun satte sit eget liv til, for at redde dem.


’’Det var en varm sommerdag, fuglene kvidrede, alt var perfekt. For jeg skulle være sammen med min bedsteveninde. Stefanie. Vi to, var ustoppelige! Vi cyklede ned til søen, der var så dejlig fredeligt derude. Hun havde taget et tæppe med,og jeg havde taget maden med. Vi sad og spiste da Stefanie pludselig, hev sine ærmer op.
Hendes arme var fulde af brændmærker, rifter og blå mærker.
Jeg tog hånden op foran min mund, og en tåre trillede ned af min kind, ‘’Hvad er der dog sket?’’ spurgte jeg med en grødet stemme, en masse tåre løb ned af min kind.
‘’Der er min far.. Hver gang han kommer hjem fra havnen af, får mig og min mor tæsk.
Det blev især slemt, da han fandt ud af min mor var gravid. Han begyndte at slå og sparke hende i maven.Min mor siger det er fordi, at han er fuld, og ikke ved bedre. Men en eller anden dag, siger jeg fra, jeg vil ikke finde mig i at han behandler mig og min mor på den her måde.
Om det så er det sidste jeg gør!’’ Sagde hun med en alvorlig stemme.
Der synes jeg jo det lød som en god idé, jeg anede jo ikke hvordan det ville ende...
Dagen efter kom Stefanie ikke i skole. Jeg cyklede hjem, men jeg spekulerede på, hvorfor hun mon ikke var i skole. Inde i køkkenet stod min mor, med telefonen i hånden, hun havde tåre i sine øjne, og hendes stemme var blød, og trøstende.
Hun lagde på, og kom hen til mig.

‘’Lille skat, hør her, jeg ved at denne nyhed, måske ikke er den rareste at få afvide, men, Stefanie kommer ikke mere... Hendes mor ringede og fortalte at hendes far var kommet hjem fra havnen i går. Han ville have slået Stefanies mor, men Stefanie gik ind mellem dem, og skubbede ham væk, for hun vidste hendes mor var gravid...’’ Hun tav, og trak vejret dybt, ‘’Så Stefanies far, slog hende i stedet.. Hendes mor fortalte, at det var sket mange gange før, når han var kommet hjem, døddrukken.. Men denne gang, kunne Stefanie ikke holde til alle de slag mere..  Lille skat.. Vi skal til begravelse på lørdag.’’

Begravelsen var ulidelig at komme igennem, folk græd og snøftede, men præsten fortalte hvor godt et menneske Stefanie var. Jeg var selv ret trist. Jeg fældede også et par tåre.
Det der undrede mig var, at hele byen var kommet, for hun kendte jo ikke alle sammen.
Jeg kiggede rundt, og kunne ikke få øje på hendes far, kun hendes mor.

Hun havde en lang sort kjole på, og et spædbarn på armen.
Efter begravelsen, kom Stefanies mor hen til mig og min mor. Hun havde stadig det lille barn med på armen.
Jeg kiggede forundret på det lille barn, som hendes mor holdte, ‘’Hvad hedder han?’’ spurgte jeg,
hun smilede mat, og fortalte at hans navn var Thomas.
Hende og min mor, snakkede om hvordan hun havde det, og hvor hårdt det hele var.

Nu bor Stefanies mor på krisehjem i Rødovre, sammen med lille Thomas.
Hendes far er på den psykiatriske afdeling i kolding.
Og den dag i dag, er Stefanie nærmest en legende i vores by.
Alle snakker om hende. Ved købmanden, i butikker, og ude på gaden.
Borgmesteren har endda sat en dag af, hvor vi mindes Stefanie.
På hendes gravsten er der graveret:’’Hvil i fred, du brave Stefanie. Du vil altid være elsket og savnet.’’
Jeg kommer dernede 3 gange om ugen, sammen med Thomas, vi smider de gamle blomster væk, og finder nogle nye. Vi passer hendes gravsted.
Inde jeg aflevere ham, fortæller jeg ham altid en ny historie om hende.


Hans storesøster.
Stefanie, min bedsteveninde.



 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...