Har kærlighed en alder?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 mar. 2013
  • Opdateret: 3 maj 2013
  • Status: Igang
Danni er en pige på 15 år. Hun bor sammen med sine forældre, sin lillesøster Elizabeth på 4 og sin storebror Stephen 19. En dag skal hele familien til en udstilling på deres mors arbejde. Danni bliver forelsket i Stephens ven Robin, men er han også forelsket i hende?

3Likes
2Kommentarer
407Visninger
AA

4. Stephens fest

 

Klokken seks sad jeg og ventede på, at min pizza skulle blive færdig. Stephen var i gang med at sætte sine højtalere til, og bandede en i mellem fordi, det ikke virkede for ham. Jeg havde valgt, at lave mig en hyggeaften, nu når jeg ikke måtte komme ud fra mit værelse i resten af natten. Stephen kom hen til mig og tog en tår af den øl, der stod på bordet. ”Har du fået det til at virke?” Han satte sig og stillede øllen. ”Selvfølgelig. Det bliver den fedeste fest.” Jeg åbnede køleskabet og tog en halvanden liters cola ud. ”Super.”

”Hvad er der med dig?” Jeg så underligt på ham. Han plejede ikke, at være interesseret i mig. ”Hvad mener du?”

”Du virker bare ikke særlig glad.” Jeg trak på skuldrene og tog en bakke frem. Han rejste sig og tog et glas ned til mig. ”Er det fordi du ikke skal med til festen?” Jeg fniste og stillede colaen og glasset på bakken. ”Nej. Jeg tror faktisk det bliver hyggeligt, at have sådan en aften med mig selv.” Han forstod ikke, hvad jeg mente, men nikkede bare. Jeg tog en pose osterejer frem og en Toblerone, og lagde det på bakken. ”Undskyld, men hvor meget skal du lige have og æde?” Han så på slikket og ind i ovnen. Jeg tog pizzaen ud og lagde den på en tallerken, på bakken. ”Jamen, jeg må jo ikke komme ned hele aftenen, så der skal fyldes op.” Han drak resten af sin øl og trak sin mobil frem. Tastede et nummer og ringede op. ”Hey. Jeg tænkte bare om, du ikke kunne komme lidt tidligere og hjælpe med resten… Okay super, og du går bare ind. Hey.” Han lagde på og lod telefonen glide tilbage i sin lomme. ”Robin kommer lige og hjælper med at gøre det sidste klar.” Jeg nikkede og tog fat i bakken. ”Jamen, så smutter jeg.” Jeg gik op på mit værelse, hvor hele Harry Potter serien lå klar på min seng. Bakken blev anbragt på mit natbord og den første film i dvd-afspilleren. Jeg åbnede colaen og skar pizzaen over.

Der gik ikke mere end halvanden time, og så begyndte musikken at spille og folk larmede nedenunder. Da jeg var i gang med fjerde film, gik min dør op. Robin var iført et par sorte cowboybukser og en hvid skjorte, med mørkeblå tern. Han gik hen og satte sig på min seng, med fødderne på gulvet. Ikke ved siden af mig, faktisk i den anden ende. Han bøjede sig lidt frem og så ned i sine hænder. ”Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.” Jeg slog lyden fra fjernsynet og så på ham. ”Hvor meget har du drukket?”

”Jeg var ikke i humør til at drikke.” Han så på mig. ”Jeg er forelsket i dig.” Jeg begyndte at smile, men bed mig i underlæben. Han rejste sig, og kørte begge sine hænder igennem håret. ”Hold kæft, jeg er en lorte ven.”

”Det synes jeg altså ikke, at du er.”

”Jeg er vild med min bedstevens lillesøster. Det er sgu da perverst.”

”Det er det da ikke. Prøv at se det fra min side.” Han så spørgende på mig. ”Ja, jeg er vild med min storebrors bedsteven.” Han trak min kontorstol ud fra bordet, og satte sig på den. Jeg rejste mig og gik hen til ham. Han kiggede op fra sine hænder og så på mig. Hans grønne øjne så ind i mine. Jeg tog forsigtigt hans hånd, og han rejste sig. Han rakte ud efter min anden hånd og aede den langsomt med sin tommelfinger. Jeg trådte et skridt tættere på ham. Han bøjede sit hovedet og så på mig. Jeg lod mit hoved nærme sig hans, så han kunne se, at det var okay. Men da det mest fantastiske skulle til at ske, bankede det på min dør. Vi rettede begge øjeblikkeligt blikket mod døren, og Robin slap hurtigt mine hænder. Jeg viftede ham i retning af mit skab, der stod ved siden døren. Han løb hen og stillede sig ved siden af det, så man ikke kunne se ham. Jeg åbnede døren og Stephen stod udenfor. ”Hey. Robin er ikke her, vel?” Jeg rystede på hovedet. ”Nej, hvorfor skulle han være det?”

”Det regnede jeg heller ikke med, men nogle af de andre sagde bare, at de havde set ham gå ovenpå.” Jeg tog fat i døren. ”Men her er han altså ikke.” Han slog armene ud og krammede mig. ”Du er sgu en god søster. Jeg ved godt, at jeg aldrig siger det, men det er du altså.” Jeg klappede ham et par gange på ryggen. ”Ja ja. Prøv at fortælle mig det i morgen, når du er ædru.” Han løftede sin tommelfinger og vaklede hen mod trappen. Jeg lukkede døren, og Robin dukkede op bag skabet. ”Danni, jeg kan ikke gøre det her mod Stephen.” Han gik ud af mit værelse og jeg så ham løbe ned af trappen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...