Har kærlighed en alder?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 mar. 2013
  • Opdateret: 3 maj 2013
  • Status: Igang
Danni er en pige på 15 år. Hun bor sammen med sine forældre, sin lillesøster Elizabeth på 4 og sin storebror Stephen 19. En dag skal hele familien til en udstilling på deres mors arbejde. Danni bliver forelsket i Stephens ven Robin, men er han også forelsket i hende?

3Likes
2Kommentarer
406Visninger
AA

6. Her er mit nummer

Da jeg kom hjem, gik Stephen rundt og ryddede op. Det var lykkedes ham rimelig godt. Folk var gået hjem. Han havde fjernet alle de tomme dåser og havde støvsuget. Nu gik han rundt og fjernede de sidste rester af festen. "Hey." Jeg satte mig på køkkenbordet. "Hvor har du været henne?"

"Det er aldrig godt at vide." Han stoppede og så på mig. "Nej, det er det jo ikke." Han smilede og fortsatte sin oprydning. "Hvornår kommer mor og far hjem?" Han bøjede sig ned og samlede et par dåser op i en pose. "Om et par timer." Jeg hoppede ned fra bordet og tog et glas ud af skabet. "Hvem var det egentlig du lå sammen med i morges?" Han kom hen og lagde posen på bordet. "Bare en fra Adams skole." Jeg åbnede for vandhanen og fyldte glasset. "Bare en?"

"Ja."

"Ja, er hun en kæreste?" Jeg tog en tår af vandet og så spørgende på ham. "Det fortæller jeg dig, når du fortæller mig, hvor du har været henne." Jeg smilede og gik hen til trappen.

Da jeg kom op på mit værelse, åbnede jeg med det samme min computer og loggede på Facebook. Robin var online. Jeg sendte mit nummer og ventede på svar. Kort efter kom der en besked: Hey smukke. Her er mit nummer.

Og så kom hans nummer selvfølgelig. Jeg tastede det ind på min mobil og fotograferede hans profilbillede. Det forestillede selvfølgelig ham. Han lænede sig halv op af en rød murstenmur med armene krydsede. Han var iført et par mørkeblå cowboybukser og en stram sort bluse, med ærmerne strøget op til albuen. Jeg satte mig over i sengen og kiggede på billedet. Længe.

På et tidspunkt kunne jeg høre, at mine forældre var kommet hjem. Jeg gik nedenunder. Min far sad på en stol sammen med Elizabeth, og min mor stod ved køkkenbordet, igang med at hælde juice op. Stephen sad ved siden af min far og kørte Elizabeths hænder op og ned. "Hej skat." Jeg smilede og satte mig på køkkenbordet. "Hvordan gik festen så?"

"Fint." Elizabeth grinede, da han begyndte at kilde hende. Min mor stillede juicen ind i køleskabet og lænede sig op af køkkenbordet. "Fint? Er det alt du vil sige?" 

"Mor, der er ikke så meget at sige. Det var en super fest. Folk havde det sjovt." 

"Ja, men hvad lavede i?" 

"Vi festede." Han lød irriteret og jeg valgte at bryde ind. "Hvordan var det at bo på kroen?" 

"Det var godt, men der var nu nogle underlige typer." Jeg skulle til at svare, men så ringede min mobil. Det var Robin. Jeg gik  ud i gangen og lukkede døren ind til køkkenet, så de ikke kunne høre mig. "Hey." 

"Hey. Jeg ville bare høre om vi ikke skulle lave noget, hvor vi ikke bliver afbrudt?"

"Jo, det vil jeg meget gerne"

"Fedt. Hvad har du lyst til at lave?"

"Det ved jeg ikke. Hvad har du lyst til?"

"Skal vi ikke sige, at jeg henter dig imorgen på hjørnet af din vej klokken 12."

"Jo, det lyder godt. Jeg glæder mig til at se dig."

"I lige måde. Vi ses."

"Hey." Jeg lagde på, knugede mobilen ind til mit bryst og et smil bredest på mine læber. Døren blev åbnet og min mor dukkede op bag den. "Hvem var det?"

"Hvem?" 

"Hvem var det du snakkede med?" Jeg smilede og trak på skulderene. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...