Har kærlighed en alder?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 mar. 2013
  • Opdateret: 3 maj 2013
  • Status: Igang
Danni er en pige på 15 år. Hun bor sammen med sine forældre, sin lillesøster Elizabeth på 4 og sin storebror Stephen 19. En dag skal hele familien til en udstilling på deres mors arbejde. Danni bliver forelsket i Stephens ven Robin, men er han også forelsket i hende?

3Likes
2Kommentarer
405Visninger
AA

1. DAD

 

Jeg vågnede med en hovedpine, der føltes som om at der var en, der stod og slog ind på mit kranie med hammer. Min gamle fodboldbluse klæbede sig ind på min mave, og det samme gjorde grå natbukser, som jeg var krøbet i, i løbet af natten fordi jeg frøs. Jeg gik ud af mit værelse, traskede hen af gangen og ned af trappen. Da jeg kom ud i køkkenet sad Stephen og Robin og snakkede om eksamenslektier. ”Godmorgen.” Jeg traskede hen til køleskabet og tog en halv æblejuice ud. ”Morgen? Klokken er halv tre.” Jeg svarede ikke, men gik hen og tog to hovedpinepiller op af et glas. Stephen vendte sig om og snakkede videre. De små, hvide tapeletter lå og hvilede i min hånd. Jeg skruede låget af kartonen og puttede pillerne ind i min mund, men lige inden juicen rørte mine læber, stoppede Stephen mig. ”Du tager lige et glas, ikke?” Jeg sendte ham et hånfuldt blik og drak direkte fra kartonen. ”Danni det der er pisse ulækkert! Vi andre skal altså også drikke af den!”

”Jamen det har jeg da en løsning på. Jeg drikker bare resten, så behøver du ikke væmmes ved den.” Robin grinede og lænede sig tilbage i stolen. Jeg smilede og gik ud af køkkenet.

Elizabeth kom løbende imod mig med sin dukke i hånden. Hun havde et par lyserøde cowboybukser på og en hvid langærmet bluse, med perler der var formet som en stor sommerfugl på hendes mave. Hendes lyse hår var sat op i rottehaler. ”Er du først vågnet nu?” Jeg satte mig på hug foran hende. ”Ja, jeg kom jo meget sent hjem i går.” Hun løftede dukken op til min arm, og fik den til at danse rundt på min skulder. ”Var det en sjov fest?”

”Ja, men jeg er meget træt, så jeg tror jeg går op på mit værelse igen.” Hun nikkede og løb ind i stuen. Jeg gik op på værelset og kiggede åbnede min computer. Alison havde tagget mig på nogle billeder fra festen. Et par stykker hvor jeg bare var i baggrunden, og så var der et par stykker hvor jeg dansede sammen med Kathrin. Pludselig blev der skruet op for DAD inde fra Stephens værelse. Jeg elskede DAD, men ikke når jeg havde tømmermænd. Jeg tog et blad der lå på mit natbord og kylede det mod væggen, men det resulterede i at der bare blev skruet højere op.  Jeg sukkede og fjernede computeren fra mine ben. Vores værelser lå lige ved siden af hinanden. Det var noget, der altid havde irriteret mig. Jeg åbnede døren. Hans værelse var lige så stort som mit, men de lignede overhovedet ikke hinanden. Lige ved siden af dørkarmen stod der et kæmpe anlæg, der sprøjtede DAD-musik ud. Ved siden af anlægget stod der et hvidt træskab, og overfor stod en uredt seng med sort sengetøj. Hans skrivebord stod lige ved vindueskarmen, så han kunne kigge ud i vores have. På bordet stod hans bærbare computer, en sort læselampe og et indrammet, signerede billede af Jesper Binzer. På væggen ved siden af bordet hang der et stort faldskærms-tv. Stephen sad på sin seng og kiggede på sin enorme samling cd’er. Robin sad på gulvet og lænede sin ryg op af sengen, og kiggede også på cd’er. ”Gider i ikke godt skrue ned?” Stephen så op og lavede sit jeg-kan-ikke-høre-hvad-du-siger ansigt. Jeg slukkede musikken og han så på mig. ”Hvad er der i vejen? Du plejer da, at være vild med DAD.”

”Ja, men ikke når jeg har været til fest dagen før.” Han rakte en cd til Robin og lænede sig tilbage. ”Du kan jo også bare lade være med, at drikke dig så pisse stiv.”

”Som om du nogensinde er gået efter den politik.”

”Tænd igen og gå ud af mit værelse.” Robin rejste sig. ”Ej, men jeg skal alligevel også til at hjem.” Han gik hen til døren og klappede mig på skulderen. ”Vi ses Danni.” Jeg smilede og så ham gå ned af trappen. ”Danni for helvede. Vi var altså i gang med at planlægge en fest, og så skræmmer du fandeme Robin væk.”

”Er du sikker på, at det ikke var dig der skræmte ham væk?”

”Ja, det er jeg. Ud.” Han pegede mod gangen, men jeg blev stående i døren. ”Skal i holde fest?”

”Ud.” Jeg opgav og gik ud.

Dagen efter gik jeg i bad, og kunne høre mine forældre og Stephen snakke nede fra stuen af. Jeg trak i et par jeans, en lyseblå tanktop og en sort T-shirt. Det var et rimelig lille badeværelse, men det var kun mit og Stephens. Der stod en brusekabine i det ene hjørne, ved siden af var toilettet og overfor var håndvasken. Min far havde også fået flyttet en lille reol derind, så vi havde lidt plads til nogle ting. Stephen havde de tre øverste hylder og jeg havde de tre nederste. På mine hylder havde jeg placeret en parfume, en deodorant, noget makeup, min børste og diverse. Resten havde jeg inde på mit værelse. Jeg satte mig på hug for at tage min børste, men der opdagede jeg så noget virkelig irriterende. Børsten var knækket. ”For helvede.” Jeg gik nedenunder, hvor min mor og Stephen stod og snakkede i køkkenet. ”Stephen! Hvad fanden er det du har gjort med min børste?” Jeg lagde de to dele foran ham på køkkenbordet. Min mor strakte sig over bordet og så på den. ”Hvordan i alverden har du båret dig ad med det?” Hun lød som om, det var en hel genistreg. ”Det var ikke så svært. Jeg havde noget vrede der skulle ud, og den der lå i vindueskarmen.” Jeg gik hen til kedlen og hældte det kogende vand op i et krus. ”Du kommer altså til at betale en ny, og jeg skal have den i dag.”

”Rolig nu skat. Du kan bare låne min.” Min mor havde aldrig forstået, at jeg godt kunne lide at have mine egne ting, og ikke dele med hende. Hun gik ud på badeværelset, der var nedenunder og kom tilbage med en anden hårbørste. ”Nå, unger. Nu skal i høre. Vi er blevet inviteret til at se en udstilling åbne her i morgen, af mit arbejde. Hele familien.” Stephen sukkede dybt. ”Mor, det gider jeg virkelig ikke.”

”Det vil altså betyde rigtig meget for mig og mit arbejde. Desuden kommer familien Jones også.”

”Hvem er familien Jones?” Min mor og Stephen vendte samtidig hovedet mod mig, og kiggede underligt på mig. ”Det er da bare Robin og hans familie.” Det var lidt pinligt. For Robin var hjemme hos os konstant, og så vidste jeg ikke, hvad han hed til efternavn. De så væk igen. ”Nå, men hvis Robin kommer, skal jeg nok tage med.”

”Godt skat.” Hun kyssede Stephen på kinden, men han flyttede sit hoved.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...