A 1000 pictures (Infinite)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 mar. 2013
  • Opdateret: 1 apr. 2013
  • Status: Igang
Infinite fanfic (Feat Bigbang). Kim Myungsoo stresser rundt i sin hverdag. Selvfølgelig er det ikke noget hans fans ser, men med et pakket skema hver eneste dag, kan det være svært at nå mad og søvn, i de rette mængder. Når Myungsoo får tid, og kan være Myungsoo i stedet for L, går han gerne hen i parken, tæt på Infinites lejlighed. Her tager han alle de billeder han kan, i håbet om at ramme bare en smule rigtigt. Og så er det jo også rart at have en hobby, udover at synge, selvfølgelig.
En dag da han kommer hjem, efter en succesfuld tur til parken, lægger han mærke til, at på alle hans billeder er der en pige. De andre drenge er med det samme helt forelskede i hende, specielt Hoya, som tit og ofte vil prøve at stjæle Myungsoo's billeder. Vil de nogensinde se den pige igen?

8Likes
2Kommentarer
1095Visninger
AA

11. Kapitel 9

 

Myungsoo P.O.V

 

Seunghyun trådte stille frem i døren, og lignede et stort spørgsmålstegn. Myungsoo var ikke længere så sikker i sin sag, men havde ikke tænkt sig at droppe det nu. ”Erhm… Ehm..” Myungsoo havde svært ved at få ordene over hans læber, af en eller anden grund. Måske fordi han følte, at han stod foran Seunghas far, og at han ikke havde fået lov til at date hende. Også selvom det slet ikke var det han ville, han ville bare have hende med ud denne ene aften. ”Kom med ind, Myungsoo,” smilede Seunghyun. ”Tak, hyung,” svarede Myungsoo.

Han virkede lidt roligere, da de kom ind i varmen. ”Sover Seungha?” spurgte Myungsoo stille. Han lagde mærke til at alle drengene var der, men Seungha så ikke ud til at være der. Myungsoo var bange for at hun var et andet sted. Måske ude med en anden dreng? Det ville knuse hans hjerte, eftersom det endelig var gået op for ham, at han var forelsket i hende. ”Ja,” svarede Seunghyun. Myungsoo nikkede smilende. ”Men, hvorfor sover i ikke? Er i ikke trætte?” mumlede Myungsoo smilende, i det Daesung kom ind af døren. Som altid var han et stort grin. ”Vi havde en lang dag, så vi er først lige kommet hjem,” svarede han. Myungsoo nikkede. ”Men… må jeg snakke med Seungha?” spurgte Myungsoo, næsten med en hvisken. Han var bange for hvad svaret ville være. ”Ja… JIYOUNG VÆK LIGE SEUNGHA!” råbte Seunghyun med et eller andet smil. I princippet var Myungsoo overrasket over kraften i hans stemme, men han lagde ikke så meget i det. ”HVORFOR?” lød svaret fra Jiyoung, der tydeligvis ikke gad vække den sovende Seungha. ”FORDI MYUNGSOO ER HER, PABO!” råbte Seunghyun tilbage. Man skulle næsten tro at Seungha ville vågne på grund af larmen, men det gjorde hun aldrig. ”ER HAN? HVORFOR DET? OKAY, JEG VÆKKER HENDE!” råbte Jiyoung som afslutning på samtalen. Seunghyun smilede undskyldende til Myungsoo, og viste ham hen til sofaen.

Sammen sad de to drenge og snakkede lidt, mens de ventede på at Seungha kom. Daesung, Seungri og Youngbae var gået i seng. ”Hey Myungsoo,” smilede Jiyoung, da han kom ud fra hans værelse, som han delte med Seungha og Youngbae. ”Hey hyung,” smilede Myungsoo tilbage. ”Seungha ville lige gøre sig lidt i stand. Hvorfor er du her?” spurgte Jiyoung, stadig med et smil på læben. Man følte sig næsten automatisk i godt selskab, sammen med ham. ”Uhm.. Jeg ville høre om Seungha ville med ud,” svarede Myungsoo usikkert. ”Hm… Det er lidt sent, men hun vil sikkert gerne,” sagde Jiyoung. Seunghyun nikkede. ”Er du forelsket i hende?” spurgte Seunghyun pludselig. Myungsoo følte sig ikke så godt tilpas ved situationen, men skulle alligevel til at svare. Det blev ikke til noget, for i det øjeblik han åbnede munden, kom Seungha smilende ned af trapperne. ”Godaften Myungsoo,” grinede hun, med et smil der nåede helt op til skyerne. Eller i hvert fald hende øjne. ”Hej Seungha,” smilede Myungsoo tilbage. ”Vil du med mig ud?” spurgte han, utrolig hurtigt. Seungha grinede af ham, og nikkede. ”Oppas, jeg smutter med Myungsoo. Gå i seng, okay?” drengene nikkede og lod Seungha og Myungsoo gå.

”Så… Hvor skal vi hen?” spurgte Seungha, da de gik rundt i gaderne. Myungsoo trak på skuldrene. ”Det ved jeg virkelig ikke…” mumlede han. Seungha stoppede og kiggede på ham. ”Du laver sjov ikke? Du invitere mig ud, men ved ikke engang hvor vi skal hen?” hun virkede meget seriøs. ”Jeg ved det virkelig ikke,” indrømmede Myungsoo. Seungha grinede af ham. ”Hvorfor inviterede du mig så ud?” spurgte Seungha da de gik igen. ”Fordi jeg ville være alene med dig,” svarede Myungsoo ærligt. Han var ikke sikker på hvor samtalen var på vej hen, men han var ligeglad.

”Jeg hørte det sidste mine oppas spurgte dig om,” sagde Seungha pludselig, mens de gik og snakkede. ”Okay…” mumlede Myungsoo, usikker på hvad han lige skulle sige til det. ”Er du forelsket i mig?” Myungsoo stoppede brat. Han var ikke bare lidt forelsket i hende. Som de havde gået der hånd i hånd, var det gået op for ham, hvor meget han elskede hende. ”Mhm…” mumlede Myungsoo bare. Han ville ikke sige for meget. Det kunne blive pinligt. ”Du er heller ikke værst selv,” grinede Seungha. Myungsoo kiggede forvirret på hende. Dog lod han det ligge. ”Vil du med til Han River?” spurgte han, da han kom i tanke om alle lysene, og bare i hvor smukt der i det hele taget var. ”JA! Hvor er det nærmeste busstop?” Seungha var pludselig ellevild. Myungsoo grinede, og trak hende med sig.

Efter en halv time i en næsten tom bus, stod de to tæt på Han River. Myungsoo havde husket rigtigt. Der var utrolig smukt rundt ved floden. Lysene der skinnede og spejlede sig i vandet, og bare omgivelserne i sig selv var smukke. Blomster stod i fuld flor, og deres farver var utrolige. Hvide, lilla, lyserøde, røde, blå og gule. Det var bare smukt i det hele taget. Myungsoo smilede ved sig selv, og trak Seungha med sig. Hun fulgte ham frivilligt, på trods af hendes fascination af stedet. ”Hvor skal vi hen?” grinede hun, da de gik af sted. ”Ud på broen,” svarede Myungsoo, og pegede på den store, og flot oplyste bro. ”Hvad skal vi der?” spurgte hun nysgerrigt. ”Det er en overraskelse,” besluttede Myungsoo, og fortsatte med at trække hende af sted. Selvom det måske ville være mere rigtig at sige føre an, siden hun gik ved siden af ham, og de gik hånd i hånd.

Myungsoo gik og tog mod til sig. Han vidste ikke hvordan han skulle sige det, men han vidste at det skulle ud. Han ville fortælle noget han ellers ikke rigtig sagde normalt. Selvfølgelig sagde han det ikke normalt. Det ville være ret så mærkeligt, men for at gøre det kort. Han var nervøs. Da de endelig var midt på broen, stoppede Myungsoo. Han tog en sidste indånding og kiggede på Seungha. ”Seungha, jeg er død forelsket i dig.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...