A 1000 pictures (Infinite)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 mar. 2013
  • Opdateret: 1 apr. 2013
  • Status: Igang
Infinite fanfic (Feat Bigbang). Kim Myungsoo stresser rundt i sin hverdag. Selvfølgelig er det ikke noget hans fans ser, men med et pakket skema hver eneste dag, kan det være svært at nå mad og søvn, i de rette mængder. Når Myungsoo får tid, og kan være Myungsoo i stedet for L, går han gerne hen i parken, tæt på Infinites lejlighed. Her tager han alle de billeder han kan, i håbet om at ramme bare en smule rigtigt. Og så er det jo også rart at have en hobby, udover at synge, selvfølgelig.
En dag da han kommer hjem, efter en succesfuld tur til parken, lægger han mærke til, at på alle hans billeder er der en pige. De andre drenge er med det samme helt forelskede i hende, specielt Hoya, som tit og ofte vil prøve at stjæle Myungsoo's billeder. Vil de nogensinde se den pige igen?

8Likes
2Kommentarer
1094Visninger
AA

7. Kapitel 5

 

 

Seungha P.O.V

 

Snart efter BIGBANG og Seungha havde forladt parken, følte Seungha en tomhed. Hun havde nydt at være tæt på Myungsoo, at snakke med ham. Selvfølgelig havde det været lidt akavet, for BIGBANG havde hele tiden været der, og Myungsoo havde været genert, men han vidste også en stor respekt for hans sunbaes. Det havde på en eller anden måde gjort Seungha lykkelig, for BIGBANG var hendes eneste familie. Efter hun var stukket af til Korea, var det BIGBANG der havde fundet hende, og de opførte sig som om hun var deres søster. Ikke mere, ikke mindre. Og hun elskede dem for det. Hvordan de havde taget sig af hende, og lyttet til hende. Hvordan de ikke havde givet op på hende, som alle andre plejede. Også selvom hun tit var alene, på grund af drengenes job. Hun havde et sted at bo, og hun havde noget at lave. Næsten hver dag var hun i parken, for at tage billeder. Nogle gange når drengene var inde i studiet, hvilket var omkring hver dag, gjorde hun rent for dem, og så lavede hun mad til de kom hjem. De elskede hende for det, selvom de hellere ville have hun fik et rigtigt arbejde. Seungha var ikke interesseret i dette, da hun stadig ikke følte sig som en koreaner. Det var jo ikke engang hendes eget navn, men hun kunne lide det.

Så snart de var tilbage i lejligheden, smed drengene sig foran fjernsynet. ”Oppas. Jeg laver mad, og i vasker op. Ok?” Seungha smilede. En smule ondskabsfuldt, men det lagde drengene ikke mærke til. De nikkede, helt optaget af deres fjernsyn. Seungha rystede på hovedet, inden hun bevægede sig med lette skridt ud i køkkenet. Med alle ingredienserne spredt over bordet, begyndte hun at lave mad. Tankerne var et helt andet sted, hvilket ikke gjorde noget, for hun lavede altid mad, og vidste hvad hun lavede. Hendes tanker kræsede om Myungsoo. Sungyeol havde hun selvfølgelig også mødt, men Myungsoo havde gjort indtryk. Hans stille personlighed, der helt sikkert gemte på en masse hemmeligheder, men også hans udseende. Af en eller anden grund havde hun aldrig rigtig hørt om INFINITE. Hun havde sikkert hørt deres musik i radioen og sådan noget, men hun havde aldrig søgt dem på YouTube. Hun vidste derfor ikke hvordan de så ud.

Da de alle havde spist, begyndte de at gå i seng. Seungha var den første som lå i sin seng. Hun sov altid i nederst køje. Det var sjovt. Selv af drenge der var over tyve, sov de stadig i køje senge. De havde aldrig fået købt nye senge, selvom de egentlig burde. De var delt i to rum, med tre i hvert. Seungha delte med G-Dragon og Taeyang. Selvom hun egentlig bedre kunne lide deres rigtige navne, og kaldte dem det til hverdag – Jiyoung og Youngbae. Faktisk kaldte hun dem alle deres rigtige navne, udover Seungri, da både Seungri og T.O.P hed Seunghyun. Daesung hed selvfølgelig bare Daesung. Men altså, i Seungha’s værelse sov Jiyoung og Youngbae. Youngbae og Jiyoung delte køje, så faktisk kunne Seungha selv vælge om hun ville sove øverst eller nederst. Hun holdt sig til den nederste. I de andre køjer lå Jiyoung nederst, mens Youngbae lå øverst. ”Godnat, Seungha!” lød det fra gangen, i det tre hoveder stak ind. Seunghyun, Daesung og Seungri var på vej i seng. ”Godnat, oppas” råbte Seungha tilbage, selvom drengene ikke havde råbt. Kort efter kom Jiyoung og Youngbae, og smed sig i deres senge. De sagde godnat til hinanden, og gjorde sig klar til en god nats søvn.

Selvom solen skinnede ind af vinduet, havde Seungha ikke tænkt sig at vågne. Hun var langt væk i drømmeland, og ville egentlig gerne bare blive der. Det var hun helt enig med sig selv om, men hendes ”brødre” var ikke enige. De var selv ved at være klar, mens hun bare lå sov. Noget skulle der gøres ved dette. Og derfor overfaldt de hende. De smed sig i hendes seng, og larmede rundt, mens hun irriteret kløede sig i øjnene, for at fjerne søvnen. ”Jeg er vågen!” mumlede hun kort, og satte sig op i sengen. Drengene var overlykkelig, og high-fivede hinanden da de vandt.

Senere på dagen sad Seungha igen i parken, i et tåbeligt håb om at møde Myungsoo igen. Hun prøvede at skubbe tanken væk – det var i hvert fald ikke derfor hun var i parken! Hun var der for at tage billeder. Det prøvede hun at bilde sig selv ind, men godt kan man vidst ikke sige det gik. Med et lille suk tog hun kameraet op, og begyndte at klikke. Hun havde ikke fortalt Myungsoo, at hun den ene dag havde taget et billede af ham. Det var først da hun kom hjem, at hun havde lagt mærke til dette. Hun havde ikke kunnet slippe billedet hele aftnen, men hun havde ikke vist det til drengene. Dette var hendes lille hemmelighed, som jo egentlig kunne være lige meget, nu de havde mødt Myungsoo. Det ændrede dog ikke på, at hun ikke ville vise dem billedet.

Bedst som hun sad der i parken, lagde hun mærke til en del skygger. Den første lagde hun ikke mærke til, da hun allerede sad i skyggen af et træ, men da hun var omringet af syv, kiggede hun nysgerrigt op. Omkring hende stod syv drenge, og smilede. Hun genkendte to af dem. ”Myungsoo? Sungyeol?” spurgte hun stille. De to ansigter hun genkendte nikkede. Hun smilede til dem, og tog Sungyeols udstrakte hånd, og rejste sig. ”Er du Seungha?” spurgte en dreng, med forholdsvis store øjne, og i hvert fald en mund man ville kunne huske. Seungha nikkede, og kiggede spørgende på drengene. ”Jeg er Dongwoo,” sagde drengen som havde snakket før. Seungha nikkede, med et smil. ”Jeg er Woohyun,” grinede en anden, som egentlig mindede om Myungsoo. ”Jeg er Sungjong,” storsmilede en dreng, som helt sikkert ville ligne en pige, hvis han havde længere hår, og når ja, bryster. ”Jeg er Hoya,” sagde en dreng, der smilede stille. Han var flot. Han havde en flot bygning, og et flot ansigt. Man kunne se han trænede meget. ”Jeg er Sunggyu – jeg er deres leder,” smilede en dreng uden øjne. ”Uhm, mianhae, men hvor er dine øjne?” spurgte Seungha uskyldigt. Seks ud af syv drenge begyndte at grine højlydt, mens Sunggyu spærrede sine øjne vidt op. ”Ah, der var de,” smilede Seungha, og grinede let. Sunggyu rystede bare på hovedet. ”Jeg ville spørge dig om noget, Seungha,” begyndte Myungsoo, mens Sungyeol slæbte alle de andre drenge væk. Drengene var ligeglade, udover Hoya, der gerne ville blive. Seungha vidste ikke hvad der skete, men var ligeglad. ”Uhm, jeg ved ikke hvorfor drengene skulle gå, men vil du med hjem til os? Woohyun laver mad og ja… Det kunne være, uhm, hyggeligt?” Myungsoo virkede nervøs. Seungha smilede bare. ”Jeg siger det lige til BIGBANG oppas, okay?” hun smilede et smil som ingen kunne stå for – heller ikke Myungsoo.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...