A 1000 pictures (Infinite)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 mar. 2013
  • Opdateret: 1 apr. 2013
  • Status: Igang
Infinite fanfic (Feat Bigbang). Kim Myungsoo stresser rundt i sin hverdag. Selvfølgelig er det ikke noget hans fans ser, men med et pakket skema hver eneste dag, kan det være svært at nå mad og søvn, i de rette mængder. Når Myungsoo får tid, og kan være Myungsoo i stedet for L, går han gerne hen i parken, tæt på Infinites lejlighed. Her tager han alle de billeder han kan, i håbet om at ramme bare en smule rigtigt. Og så er det jo også rart at have en hobby, udover at synge, selvfølgelig.
En dag da han kommer hjem, efter en succesfuld tur til parken, lægger han mærke til, at på alle hans billeder er der en pige. De andre drenge er med det samme helt forelskede i hende, specielt Hoya, som tit og ofte vil prøve at stjæle Myungsoo's billeder. Vil de nogensinde se den pige igen?

8Likes
2Kommentarer
1101Visninger
AA

4. Kapitel 2

 

Hoya P.O.V

 

 

Hoya havde lige rejst sig fra madrassen inde på Dongwoo og Myungsoos værelse, for at bytte med Myungsoo, da det alligevel var sengetid. Han stod lige ud for døren, i det han hørte Sungyeols stemme sige: ”Hvem er hun?”. Med et blev hans interesse vækket. Hvem var det han snakkede om? Og var det en hun? Altså det kunne jo altid være en fan, men alligevel. Hoya havde under alle omstændigheder ikke tænkt sig at vente, han gik bare direkte ind. ”Sengetid,” mumlede han bare. Myungsoo sukkede, men nikkede så, og forsvandt ud af værelset, sammen med hans kamera. Sungjong hoppede over i sin egen seng, mens Sungyeol blev liggende – sjovt nok, siden det var hans seng. Hoya lagde sig på sin seng, under Sungjongs. ”Hmm… Hvem var den pige i snakkede om før?” spurgte Hoya roligt, uden at virke alt for interesseret, bare med en stemme der havde interesse for de yngres liv. ”Nårh~ det?  Hørte du det inden du kom ind? Det var bare Myungsoo der havde taget et billede af en pige, hyung,” svarede Sungjong. Det resulterede en pude i ansigtet fra Sungyeol. ”Aish~ Det er rigtig nok at det var en pige, men Myungie tog altså ikke billedet med vilje! I ved hvor mange billeder han tager, uden at ligge mærke til det,” sagde Sungyeol rettende. Hoya nikkede bare, med en smule undren i maven, inden han lagde sig helt ned, og med et sidste ”Godnat,” lukkede øjnene.

Sunggyu vækkede dem næste morgen. Selvom han for det meste fik Woohyun til det, gik det ikke den dag. Hoya vågnede op under alle hans tæpper, forholdsvis hurtigt. Han ville med ind og vække Myungsoo, da han gerne ville se billedet af pigen. Han var overrasket over hvor meget han tænkte på dette, uden at have set billedet. Men sådan var det nu engang, og han kunne ikke styre hans tanker – ikke at han havde nogle planer om det, men alligevel.

Efter en meget lang morgen, var drengene endelig på vej. Turen gik mod studiet som altid. Hoyas program var overskueligt, men han var ikke sikker på Myungsoo. Myungsoo havde altid tusind ting, fordi han også spillede skuespil. Hoya skulle bare danse i fire timer sammen med de andre drenge, og så skulle han have lidt vokaltræning. Han havde smugkigget på de andres skemaer, og set at Myungsoo og ham selv ville have en pause samtidig – planen var at slå til dér. Dongwoo prikkede ham på skulderen. ”Man, du er virkelig helt væk? Hvad tænker du på?” Hoya rystede overrasket på hovedet, men smilede så. ”Ikke det store, hyung. Lader bare lige op til dans. Dancing machine Hoya, du ved,” smilede Hoya, som redning på spørgsmålet. ”Du får konkurrence, og du ved det,” smilede Dongwoo, han blinkede kort til Hoya, og fortsatte så hans yderst mærkelige samtale med Woohyun. Det var mærkeligt. Når Woohyun var med Sunggyu var han altid over seriøs, men når det var en af de andre, og specielt Dongwoo, så var han overhovedet ikke seriøs. Han var på grænsen til dum, men det var jo bare hans måde at lave sjov på, så Hoya ignorerede tanken.

Da bilen endelig holdt ind ved studiet, hoppede alle drengene ud, og forsvandt hurtigt ind til deres danse studie. Ingen tid blev spildt, og snart efter var de godt i gang med dansen. Sveden løb ed af deres kinder og pander, efter flere timers intens dansen. Hoya mente det var for fedt, men Myungsoo så godt udmattet ud. Nå ja, alle er jo forskellige, og drengen kan finde ud af det, så Hoya var egentlig ligeglad. De dansede videre i en del tid, inden det endelig blev vokaltrænings tid – rettere sagt; Woohyun og Sunggyus yndlingstidspunkt på dagen. Men de synger jo også godt.

I mens Hoya ventede på at det blev hans tur, stod han foran spejlet af to grunde – han kunne se når Myungsoo kom ud, og i mellem tiden kunne han danse. Hoya dansede hvor han kunne, når han kunne. Da han så endelig så Myungsoo komme ud, stoppede han lige så langsomt, inden han endelig kom hen til ham. ”Hyung, du er virkelig svedig…” mumlede Myungsoo og rynkede let på næsen. ”Du er ikke meget bedre selv, Myungsoo,” smilede Hoya. Myungsoo trak bare på skuldrene. ”Jeg hørte noget om et billede af en pige…” begyndte Hoya. Myungsoo smilede, men ikke noget overdrevet. Derpå nikkede han. Som altid havde han sit kamera med. Han havde ikke alt hans ekstra udstyr, men han fik taget nogle fine billeder til Twitter, og dermed hans fans. ”Jeg gætter på du vil se hende, hyung?” Hoya nikkede smilende, og ventede i noget der kunne minde om spænding. ”Her er det,” Myungsoo pegede på den lille skærm, som tydeligt viste en pige. Hun var smuk. Det første Hoya lagde mærke til var hendes hår, da det var lyst. Hun var tydeligvis ikke koreansk, kunne han se, da han studerede billedet nærmere. Pigen selv var i gang med at tage billeder, præcis som Myungsoo havde været da billedet blev taget. ”Hun er smuk,” var det eneste Hoya kunne sige. Myungsoo nikkede sammenbidt. Hoya kunne ikke sætte ord på hvorfor, men lod det ligge. ”Hun ligner ikke en koreaner,” mumlede Myungsoo. Selvfølgelig havde han også lagt mærke til det. Hvem ville ikke det? ”Tror du, at du ser hende igen?” spurgte Hoya forsigtigt. Han var ikke helt sikker på situationen, hvilket forekom ham mærkeligt, da han plejede at være rolig og fattet. Myungsoo trak bare på skuldrene, og rejste sig så. Hoya fulgte hans bevægelser med øjnene. Han lagde mærke til hvordan han beskyttende lagde kameraet i tasken, hvorefter han lod den ligge tilbage, mens han hentede noget vand. Han fandt sin plads ved siden af Hoya, men sagde ikke et ord. Myungsoo var en mand af få ord, det vidste Hoya.

”MYUNGSOOOOOOOO!” ingen var i tvivl om hvem der råbte, heller ikke Hoya. Hoya så smilet der i samme øjeblik formede sig på Myungsoos eller uformelige læber, i det Sungyeol kom løbende. Hvis man ikke vidste bedre, skulle man tro de var kærester. Men det var de ikke, det vidste Hoya. Han var helt sikker. De boede trods alt under samme tag, og arbejdede for den sags skyld også sammen. Hoya rystede smilende på hovedet, inden han forsvandt ind i lokalet, da det var hans tur til at øve. Det sidste han så, inden han forsvandt ind i musikkens univers, var Myungsoo der sad med Sungyeol på skødet, mens de kiggede på billeder. De kiggede sikkert på den pige, var Hoyas tanke. Han kunne ikke slippe den, men han blev nød til det, for han vokaltræner råbte meget højt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...