A 1000 pictures (Infinite)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 mar. 2013
  • Opdateret: 1 apr. 2013
  • Status: Igang
Infinite fanfic (Feat Bigbang). Kim Myungsoo stresser rundt i sin hverdag. Selvfølgelig er det ikke noget hans fans ser, men med et pakket skema hver eneste dag, kan det være svært at nå mad og søvn, i de rette mængder. Når Myungsoo får tid, og kan være Myungsoo i stedet for L, går han gerne hen i parken, tæt på Infinites lejlighed. Her tager han alle de billeder han kan, i håbet om at ramme bare en smule rigtigt. Og så er det jo også rart at have en hobby, udover at synge, selvfølgelig.
En dag da han kommer hjem, efter en succesfuld tur til parken, lægger han mærke til, at på alle hans billeder er der en pige. De andre drenge er med det samme helt forelskede i hende, specielt Hoya, som tit og ofte vil prøve at stjæle Myungsoo's billeder. Vil de nogensinde se den pige igen?

8Likes
2Kommentarer
1097Visninger
AA

12. Kapitel 10

 

Myungsoo P.O.V

 

Seungha kiggede på ham med store øjne. Hendes smil var stadig på hendes ansigt, men hun var overrasket, det stod tydeligt malet i hendes ansigt. Myungsoo blev en smule bange. Havde han nu gjort det rigtige? Var han virkelig så dum at tro, at hun også kunne lide ham? Ikke at han havde tænkt sig at give op nu. Nej, nu havde han sagt det, og nu ville han gøre det færdigt.

”Det kommer måske som et chok. Undskyld for det. Jeg har ikke opdaget mine følelser før nu. Jeg hørte Hoya snakke med Dongwoo om dig. Han er også forelsket i dig. Det var der jeg første gang mærkede en kniv gennem mit hjerte. Jeg lagde mærke til at du også grinede en del med ham, og at han tit var tæt på dig. Jeg følte hver gang, at en kniv stak lige gennem mit hjerte. Det var en ubærlig smerte. Derfor gik det op for mig, at jeg var forelsket i dig, selvom Dongwoo egentlig allerede havde fortalt mig dette. Jeg turde nok bare ikke se det i øjnene, for jeg har ingenting at tilbyde. Jeg er et k-pop idol, så jeg har egentlig ikke tid til at have en kæreste. Men mit hjerte er ikke enig med mig. Derfor vil jeg lade det være op til dig. Det er fint, hvis du ikke vil, men lad os i det mindste være venner, okay?” Myungsoos tale var lang, og det var en smule kludret. Nogle dele blev snakket gennem en mumlen, men det var fint nok. Seungha så ud til at forstå budskabet. Hun smilede i hvert fald stort. ”Hvor er du sød!” udbrød hun. Myungsoo stod bare og kiggede forvirret på hende.

”Hele tiden har jeg gemt mine følelser. Jeg har været forelsket i dig, næsten fra starten. Du har været der for mig hele tiden, altid et skridt foran dine hyungs. Du er smilende, når du er sammen med mig, og du er bare skøn. Jeg vidste godt at Hoya kunne lide mig – han har aldrig været god til at lægge låg på sine følelser, men det var ubehageligt. Ikke at jeg ikke kan lide ham, for han er mindst lige så skøn som resten af jer drenge, men jeg vidste at han kunne lide mig, mens jeg kunne lide dig. Så ja, Myungsoo, jeg vil gerne være din kæreste. Lige meget hvor lidt du har at tilbyde mig,” blev hendes endelige svar. Det var lidt tydeligere end Myungsoos, og en del gladere, men hun skulle jo heller ikke smide bomben.

Der gik nogle sekunder før det gik op for Myungsoo, hvad Seungha lige havde sagt. Da han endelig forstod det, smilede han større end nogensinde før. Derpå kastede han sig i armene på hende, og holdt hende tæt ind til sig. ”Du er min nu,” hviskede han ned i hendes hår, mens han holdt stramt om hende. Seungha selv puttede sig ind til ham. Hun havde længtes efter dette så længe, og endelig skete det. De blev bare stående. De var trygge i hinandens arme, og intet skulle skille dem ad, i de minutter.

Da de endelig havde stået der for længe, blev de enige om at tage hjem. Det var midt om natten, og Myungsoo havde travlt næste dag, selvom han var lidt ligeglad. Hånd i hånd gik de tilbage mod bussen. Længe skulle de ikke vente, så kom bussen. Den var næsten tom, men det kom ikke bag på dem, da det var midt om natten, og de fleste af dem der var ude, havde allerede fundet det sted den største eller bedste fest var. ”Uhm… Jeg har noget jeg må fortælle dig,” mumlede Myungsoo stille. Seungha kiggede smilende på ham. ”Sig frem.” ”Jeg… Jeg havde set dig før den dag du kom hen til mig i parken. Jeg havde været der dagen før, og ved et uheld er du kommet med på alle mine billeder. Mange af dem er dog bare din skygge. Undskyld jeg ikke sagde noget,” forklarede Myungsoo stille. Seungha grinede stille. ”Pabo! Jeg er da ligeglad. Desuden er du ikke den eneste,” Myungsoo kiggede forvirret på hende. Han anede ikke hvad hun talte om. ”Jeg kom til at tage ét billede af dig, dagen før vi mødtes,” forklarede hun. Myungsoo smilede. ”Hmm.. Vi er vidst ’meant to be’,” grinede han. Seungha nikkede sig straks enig.

”Jeg kan godt gå hjem selv!” insisterede Seungha endnu engang da de kom af bussen. Myungsoo rystede på hovedet. ”Jeg sagde jeg ikke kunne tilbyde dig meget, men jeg kan godt følge dig hjem, og det gør jeg. Kom nu!” grinede han, og trak hende med sig. Hun surmulede ikke længe, og endte med et gå ved hans side. Endnu engang gik de hånd i hånd.

Da de kom hen til Seunghas lejlighed, blev de meget overraskede over at se lys i vinduerne. ”Jeg troede de sov,” hviskede Myungsoo. ”Også mig,” svarede Seungha, inden hun bevægede sig op mod døren. Døren nåede kun lige at åbne, før de blev mødt af råb. ”DER VAR DE!” råbte det meste af INFINITE samtidig. Myungsoo kiggede bare forvirret rundt på forsamlingen. Hele INFINITE var samlet i BIGBANGs lejlighed. ”Hvad laver i her?” spurgte Myungsoo stille. ”Du var væk, Myungie!” udbrød Sungyeol og krammede den yngre dreng ind til ham. ”Du gjorde mig bange,” hviskede han. Myungsoo klappede bare drengen på hovedet. ”Du er simpelthen for mærkelig,” mumlede han. Det fik dog ikke Sungyeol til at give slip. Han sad fast som en tæge. ”Så… Hvor har i været?” spurgte Seunghyun smilende. ”Ved Han River,” svarede Seungha ærligt. Seunghyun nikkede. ”Hvad lavede i?” grinede Jiyoung. ”Ikke det store… Du ved, snakkede,” svarede Seungha tilbage, i mens hun ihærdigt prøvede at holde masken. ”Det tror jeg ikke,” grinede Daesung. ”I er sammen nu, er i ikke?” spurgte Youngbae. Han virkede virkelig træt. Myungsoo og Seungha nikkede stille, og kiggede ned af flovhed. BIGBANG drenge begyndte at grine, mens der hos INFINITE var spredte reaktioner. Sungjong var super glad for det, Sunggyu, Woohyun og Dongwoo synes også det var fint, og mente at det var dejligt at Seungha var en del af deres familie nu. Hoya havde den mest overraskende reaktion af dem alle; han smilede, og sagde tillykke. Han fortalte at han ikke havde noget at basere sine følelser på, og at han var glad for at de havde fundet sammen. Sungyeols reaktion var derimod den sjoveste. ”Hvordan kan du gøre det mod mig? Slår du bare op med mig?” klynkede han, mens han krammede Myungsoo tættere ind til sig. ”Sungyeol. Vi er bedste venner. At jeg nu har en kæreste ændre ingenting. Okay?” svarede Myungsoo, som altid vidste hvad han skulle gøre. Han var vant til at Sungyeol opførte sig som en baby. ”Okay,” blev Sungyeols endelige svar, inden han lod Myungsoo gå.

Myungsoo smed armene om Seungha endnu engang, kun for at blive overfaldet af alle de andre drenge, som ville have del i krammet. Myungsoo og Seungha kiggede smilende på hinanden. Det er utroligt hvad uskyldige, tilfældige billeder kan gøre. I hvert fald vidste Myungsoo at han ikke var klar til at miste Seungha endnu, lige meget hvad.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...