Weird Book

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 mar. 2013
  • Opdateret: 14 maj 2013
  • Status: Igang
Ja.. Her skriver jeg alt muligt mere eller mindre mærkeligt!

4Likes
4Kommentarer
479Visninger
AA

3. Den hjemmesøgte ikea reol

Per står udenfor det nye hus, hans far og mor har brugt penge på. Han fatter ikke at de kan købe sådan en skrammelbunke af et hus, når de ikke kan købe en Play Station 3 på udsalg. Han stønner foragtet. "Det andet var pænere!" vrælede han, og spyttede mod altanen.

 

 

 

Mor sukker, og det samme gør far. "Kan jeg ikke få en Play Station i stedet for!" snerre Per, og træmper i fliserne. Mor hvinede. Nu skulle hun til at forklare den møgunge, at det var her han skulle bo resten af sit liv. "Per!" prøvede hun. Mor havde lyst til at skrige.

 

 

 

"Ja, vil du give mig en Play Station og køre mig hjem?" råbte Per lykkeligt, og tumlede rundt i en cirkel et par gange. Mor tog sig selv i at være i færd med at skrige. "Per, det her er dit nye hjem!" snerrede hun, mens hun prøvede at holde den venlige tone.

 

 

 

Per gispede, og stampede mere i gulvet. Så udbrød han i den værste falske gråd man kan ønske sig. "Buuuuhuuu... DET KAN DU IKKE VÆRE BEKENDT..Snøft...!" skreg Per hysterisk, mens han var ved at slå nogle kolbøtter i luften. Mor tog sit til hovedet.

 

 

 

"BUUUUUHUUU DU ER VERDENS ONDESTE MOR...Snøft...Snøft..!!" skreg han, og kylede en sten efter mor, der kun lige undvigede den. Far sukkede. Nu var det hans tur til at lærer på den forbanede møgunge, der skulle forstille at være hans søn.

 

 

 

"Hør nu her Per, du må selv vælge værelse!" sagde han. Per lyste op i løbet af få sekunder. "TAK FAR!" skreg han. Mor rystede på hovedet, for hun vidste at Per altid ville tage stuen som værelse, og henvise stuen til et pulterkammer. Hun sendte far et vredt blik.

 

 

 

Per løb igen rundt i små cirkler, af glæde.  Far sukkede igen. "Så Per nu går vi ind i huset, og så tager du din bagage, op til dit værelse!" sagde Mor. Det skulle hun ikke have sagt, for ligeså hurtigt som Per var blevet glad igen, blev hans smil vendt om igen.

 

 

 

Et kæmpe vræl kom. "BUUUUUUHHHHHUUUUU DET KAN I IKKE VÆRE BEKENDT, JEG ER KUN 9 OG JEG KAN IKKE BÆRE SÅDAN EN TUNG TASKE...Snøft...Snøft.!" vrælede han, og kastede flere sten efter mor. Far sendte et dræberblik til mor.

 

 

 

Mor fortrød det hun havde sagt, og bar hans bagage. Igen blev den sure grimasse vendt om, og Per var fuldkommen lalle-mega-lykkelig igen. Huset var pænt stort. Lige så stort som deres gamle. Per hoppede som en spirrevip, og løb mod huset.

 

 

 

"DEN DER KOMMER FØRST ER ET RÅDENT FORÆLDRE PAR...HAHAHAHAHAHA!" skreg han, mens han tog hænderne ud som flyvemaskine, og spurtede mod hoveddøren. Far og mor, sendte sukkende blik til hinanden, mens de overvejede om de kunne bortadoptere Per.

 

 

 

De var knap kommet ind før Per stod foran dem. "Må jeg få min slikpose?" spurgte han med den mest engleagtige stemme der kunne komme ud af hans mund. "Først efter maden skat!" sagde mor. Hun fortrød igen det hun havde sagt, da Per gjorde det igen.

 

 

 

"BUUUUUHUUUU HVORFOR ER I SÅ ONDE... JEG VIL BORTADOPTERES!" skreg han, mens han hysterisk slog ned i trægulvet. "Ja det kan vi godt gå med til Per!" tænkte begge forældre, inden far, rækte Per sin slikpose. Igen kom smilet flyvende igen, mens han proppede lakridser op i munden.

 

 

 

Per gik op ved taget, der var et enormt rum. Hans hænder kiggede efter en stikkontakt. Da det lille klik lød så han huset var fuldt møbleret. En seng, en batman plakat, og en ensom ikea reol med batmands fjæs, stikket op på. "BUUUHHHUUUU DEN ER GRIM...Snøft...!" vrælede Per.

 

 

 

Mor kom irriteret op, og så på ikeareolen. "Hvad er grimt!" stønnede hun, og så mod Per. "REOLEN!" skreg Per, og stak en finger op i ansigtet på hende. Mor glippede, med øjnene og så mod ikea reolen. "Så tager jeg den ned!" sukkede hun og gik i gang med at flytte reolen ned.

 

 

 

Per så sig veltilfreds om. Nu manglede der bare at blive smækket fodbold plakater op på den grimme væg. Snart var det sengetid og Per gik i seng. Han vågnede med et sæt klokken 11. En kold vind strøg forbi ham. "JEG FRYSER!!" vrælede Per, og viftede desperat men armene.

 

 

 

Vinduet stod pivåbent, og gardinerne viftede frem og tilbage. Men hvad var det der stod der. En reol, han glippede med øjnene. Ikea reolen. Der var malet øjne på den og...Bevægede den sig. "BUUUUUUHHHHUUUUU JEG ER BANGE..Snøft...!" skreg Per.

 

 

 

Ikea reolen kom tættere og tættere på ham. "Billllige priiiser!" kunne han høre den hviske. Han lænnede sig tilbage mod væggen. "Kuuuuun i Ikeeeeea!" hviskede den, efterfulgt af nogen stemmer, der sagde det samme. Pers hjerte var næsten gået i stå.

 

 

 

"Gooooodt tiiiilbud!" skreg den. Den var kun et par meter fra ham. Per skreg. Han kom i tanke om noget. Sine pokemon kort. Måske kunne pikachu gøre en ende på monstret? "Kuuuuuun om søøøøndagen!" skreg den endnu højere. Per fiskede sin pokemonkort op.

 

 

 

 

Han kastede den ned på gulvet, foran Ikeareolen. "PIKACHU JEG VÆLGER DIG!" skreg han. Pikachu hoppede op af kortet, og sagde en mærkelig lyd. "Fååååå en paaaakke køøøøød foooor kuuuun tyyyyyve kroooooner!" skreg Ikeareolen. Pikachu tog sin shutgun frem.

 

 

 

"KOM SÅ PIKACHU!" skreg Per. I det samme gik døren op, og Ikeareolen og Pikachu forsvandt. Mor gabte søvnigt. "Per, leger du med pokemon klokken lort om natten?" stønnede mor. Mor gik ud, og tilbage lå to kort. På det ene var Pikachu men på det andet var der en ikea reol...

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...