Nothing Like You - One Direction ~Pause~

Den 18 årige Nellie, er endelig gammel nok til at bo alene, og vælger at flytte fra hendes hjemby New York til den fantastiske by London.
men bliver alt som hun forventede det?
For da Nellie pludselig møder Harry Styles, fra One Direction på en helt speciel måde, ændres alt, Nellie bliver forelsket i Harry, men hvad sker der da hun finder ud af at alle deres dates, bare har været små væddemål fra Harrys side?
Vil Nellie kunne tilgive Harry? Og for Harry ægte følelser for Nellie?
(Anstødeligt sprogbrug og indhold kan forekomme.)


6Likes
16Kommentarer
1192Visninger
AA

6. 5

 

 

Jeg vågnede, ved at solen strømmede gennem vinduet, og kneb mine øjne op. Jeg havde de vildeste tømmermænd efter at havde været i byen i går. Mit hoved skreg, ligeså meget som en baby uden sut.

Jeg forsøgte at rejse mig, men kvalme blussede bare op, hvilket fik mig til at farer slingrende ud på toilettet. Jeg kastede mig ned over brættet, og alt alkoholen skyllede ned i toilettet. Jeg tørrede mig rundt om munden med min håndflade, og lænede mig op ad væggen.

Jeg kunne ikke huske særlig meget fra i går, efter jeg havde skyllet 8 shots ned efter en masse andre drinks, var det hele bare en masse lort. Jeg vidste ikke engang hvordan jeg var kommet hjem. Men jeg regnede hurtigt ud at det sikkert var en taxa der havde fået mig hjem.

Jeg rejste mig langsom op fra de kolde fliser, og kom tilbage i sengen.

 

 

***

 

 

 

Jeg vågnede ved at min telefon ringede. Jeg fik svunget min hånd over på natbordet, og kiggede hvem det var.

Ukendt nummer.

”Hallo..” Mumlede jeg, og fortrød straks mit tonevalg, for det første lød jeg som en der havde drukekt sig helt hen i hegnet, hvilket jo kun var sandt, og for det andede vidste jeg ikke hvem det var.

En hæs stemme lo i baggrunden, stemmen lød bekendt.

”Det Harry..”

Hvem Har?-

Fuck, Fuck, Fuck.

Pis og lort.

Harry var fra baren i går, nu kunne jeg huske det hele. Han virkede bekendt, men jeg kunne ikke huske hvor jeg havde set ham, det eneste jeg kunne huske var at han havde fået mit nummer.

”Eh, det Nellie..” Sagde jeg, og krydsede fingre for han ikke ville mig noget, ville bare gerne sove, og helst ikke havde gang i en samtale, mens jeg havde tømmermænd.

Især ikke med Londons lækreste dreng.

”Jeg tænkte bare på, om du havde lyst til at gå ud en aften..” Hørte jeg Harrys stemme lidt efter.

”Eh jeg ved ikke må-” ”Super, så henter jeg, dig i aften.” Besluttede Harry.

Åh Gud.

”Så ses vi klokken syv, under London Eye.” Tilføjede Harry, og lagde på. Jeg holdt stadig telefonen måbende op til øret, i håb om at han lige pludselig, råbte, I WAS KIDDING! Men nej, Harry ville ud med mig, hvilket var helt uforståeligt, jeg var ikke typen fyrende gik efter i byen.

De fleste vidste hvem der var jomfru og hvem der ikke var. Jeg lignede en lille uskyldig pige, udefra, ikke høj heller ikke lav, grønne øjne, med lange sorte øjenvipper, heller ikke særlig store bryster, heller ikke små. ikke særlig meget og tag fat i der, jeg havde ikke lange ben, men heller ikke korte og så var jeg ret slank. Jeg fik tit at vide fra fyrene at jeg var mega lækker, men at de bare ikke gad date en jomfru.

Spassere.

Det var så også en af årsagerne til jeg helst bare ville have sex nu og her.

Måske var Harry en chance?

 

 

 

***

 

 

 

Jeg havde taget en sort kjole på og pinke stilleter, og var nu på vej ned ad en gade, nær London eye, hvor Harry havde sagt vi skulle mødes. Jeg var rimelig tilfreds med mit tøjvalg, og gik og missede med øjnene, op mod solen, der stille var ved at synke ned.

Splat!

En klam irriterende dum.. Lækker… dreng på min alder, havde lige væltet sin kaffe ud over mig, så nu var der kaffe ud over min kjole.

Sådan kom jeg jo helt sikkert i kanen med Harry, wuhu!

Håber du fornemmer ironien…

Men den dreng var faktisk lækker. MEGET lækker.

 

”Det må du undskylde, jeg er rigtig ked af det!” Mumlede drengen, og skyndte sig at tørre kaffen af min kjole, mens han et par gange kørte papiret hen over mine bryster.

Den dreng var vel nok diskret! (Ironisk igen, hvis du fornemmer det) Og lækker.

Nå men jeg måtte hen til Harry.

”det gør ikke noget.” Mumlede jeg.

 

 

***

 

 

 

Harry stod med et par solbriller skubbet over næsen, og så virkelig lækker ud. De solbriller havde han haft på det sted jeg havde set ham sidst, og det var…

AAARGHH!
 

Det var fucking Harry Styles.

Hjælp, somebody help me!

Et lille smil, bevægede, sig op på Harrys læber, da han fik øje på mig. Han begyndte langsomt at gå over mod mig.

 

Skriig.

 

Men ikke engang en lyd undslap mine læber.

De var limet sammen.

 

________________________________________________________________

 

Ja. Hvordan mon så det går på deres date? -Det finder du ud af ved at læse næste kapitel, som kommer i løbet af weekenden.

 

XoXo LauraStylez

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...