Nothing Like You - One Direction ~Pause~

Den 18 årige Nellie, er endelig gammel nok til at bo alene, og vælger at flytte fra hendes hjemby New York til den fantastiske by London.
men bliver alt som hun forventede det?
For da Nellie pludselig møder Harry Styles, fra One Direction på en helt speciel måde, ændres alt, Nellie bliver forelsket i Harry, men hvad sker der da hun finder ud af at alle deres dates, bare har været små væddemål fra Harrys side?
Vil Nellie kunne tilgive Harry? Og for Harry ægte følelser for Nellie?
(Anstødeligt sprogbrug og indhold kan forekomme.)


6Likes
16Kommentarer
1105Visninger
AA

3. 2

Jeg åbnede langsomt øjnene, da lyset fra solen sneg sig ind af vinduet. Hvorfor havde jeg dog også glemt at trække gardinerne fra i går, hvorfor? Jeg sukkede da mit forsøg på at sove videre mislykkedes. Jeg drejede mit hoved – som lå på den dejlige bløde pude – så jeg så hen på det lille natbord hvor min elskede Iphone lå. Jeg trykkede kort på knappen så klokken og billedet af Tammie dukkede op. Jeg smilede let ved tanken om hende.

GUUUD hvor jeg dog egentlig savnede hende.

Jeg glemte billedet og koncentrerede mig bare om at finde ud af hvad klokken var. Shit man kl. var jo halv to! Hvor jeg dog hade jetlag! Jeg svang benene ud over sengekanten og rejste mig hurtigt, men blev nød til at støtte mig til sengekanten da jeg blev svimmel. Jeg gik med hurtige skridt hen imod min kuffert som jeg sjovt nok ikke havde fået pakket ud. Jeg havde stadig det samme tøj på som i går. Nå men det var ikke pointen, pointen var at jeg simpelthen skulle have noget nyt tøj på da jeg faktisk havde svedt i søvne – ulækkert i know. Da det var okay varmt udenfor og solen stod højt på den skyfri himmel, valgte jeg at hoppe i mine yndlings højtaljede shorts som var lavet af sådan halvmørkeblåt cowboy stof. Og så en T – shirt med noget print, som jeg puttede ned i shortsene.

Jeg fandt min fine toilettaske frem som havde teksten: Stof to make me look dam good. Skrevet på. Hvor efter jeg gik ud på det faktisk rimeligt store badeværelse som jeg havde fundet ud af hvor lå i går. Jeg fandt min tandbørste frem og min elskede Colgate tandpasta frem og begyndte at børste mine tænder.  

 

                                                                   ***

 

Jeg havde fået lagt en let makeup, hoppet i mine vans og var nu på vej ud for at opleve London. Jeg havde glædet mig meget da jeg havde hørt mange sige at det var ret anderledes end New York. Min plan var at jeg ville få købt min en MASSE – og når jeg siger en MASSE så mener jeg en MASSE – nyt tøj, for jeg havde faktisk ikke fået taget så meget af mit tøj med fra New York.

Hvilket egentligt var underligt da jeg elskede mit tøj.

Shit oh fuck jeg tror ikke jeg har fået min yndlings sommerkjole med.

Og jeg er død, splat, bum, sprunget i luften o.s.v.

 

Min lejlighed lå ca. omkring centrum så jeg var lige nu på vej ned af Oxford street men en GIGANTISK is i hånden som bestod af fire kugler chokolade is, flødeskum og syltetøj og en stor flødebolle med kokos. Da jeg var nået halvvejs med min is fik jeg endelig øje på en butik der så lovende ud så jeg skyndte mig der over, men jeg skulle nok lige have set mig for først...

Et skrig undslap mine læber da jeg løb lige ind i en person som gående imod mig og jeg kunne mærke jorden forsvinde under mine fødder. En høj splattende lyd lød det min halvspiste is, som var glædet ud af min hånd og så heldig jeg jo var og fordi gud elsker mig så meget skulle isen selvfølgelig lande på mit ansigt. ”Ej... er du..okay”? fik personen som jeg stødte ind i fremstammet mellem sine grin. Jeg fik rejst mig op og fik tørret det meste af isen væk fra mit ansigt.

Personen jeg var gået ind i var en dreng på ca. min alder. Det var lidt besværligt at forklare hvad han havde på men hvis je tænkte lidt over det så mindede han mig faktisk rigtig meget om Kurt fra Glee – som er en vildt fed serie faktisk.

Der gik ca. et par min. Hvor jeg bare stod og forsøgte at få isen af mit ansigt mens drengen som jeg stadig ikke kunne navnet på, bare stod og grinede. Da drengen endelig var færdig med at grine og jeg stadig bare stod med et fedtet ansigt rakte drengen mig en vådserviet som han åbenbart havde i tasken.

Hvorfor gav han mig først den nu?

Spasser.

Jeg tog irriteret imod servietten og begyndte at tørre mit ansigt. Han sendte mig et lille smil inden han rakte sin hånd frem imod mig. Jeg stod bare og så på hånden men valgte så til sidst at tage imod den.

Man var vel opdraget ordentligt.

”Du må undskylde jeg bare stod og grinede før så lad os starte på ny, mit navn er Tuck.” ”Nellie” svarede jeg ham med et smil som sjovt nok var ægte.

Det kunne godt være at han var en spasser men han virkede da venlig nok og jeg kunne da lige så godt forsøge at få venner da jeg ligesom skulle bo her. ”Nå men Nellie jeg skulle faktisk mødes med min veninde her nede af gaden da vi havde aftalt at vi skulle prøve London Eye, men jeg ville bare lige høre om du ville med”?

Wow det var da bare liiiidt hurtigt var det ikke?

”og jeg ved godt at det er lidt hurtigt men det virker bare som om du ligesom har lidt svært ved at finde rundt og på grund af din accent regner jeg ikke med at du er her fra.”

Wow mind reader.

”så okay” jeg sendte ham et smil og fulgte med ham ned af gaden.

 

                              ***

 

Det havde faktisk været rigtig hyggeligt at gå rundt med Tuck og hans veninde Beth som jeg faktisk også var blevet ret gode venner med. Jeg var godt nok blevet lidt bange da jeg fandt ud af hvor høj London Eye var men jeg var kommet over det. Jeg havde aftalt med Tuck og Beth at være sammen med dem den næste da og det skulle da nok blive godt.

 

Tomorrow is a new day whit no mistakes… yet.   

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...