Nothing Like You - One Direction ~Pause~

Den 18 årige Nellie, er endelig gammel nok til at bo alene, og vælger at flytte fra hendes hjemby New York til den fantastiske by London.
men bliver alt som hun forventede det?
For da Nellie pludselig møder Harry Styles, fra One Direction på en helt speciel måde, ændres alt, Nellie bliver forelsket i Harry, men hvad sker der da hun finder ud af at alle deres dates, bare har været små væddemål fra Harrys side?
Vil Nellie kunne tilgive Harry? Og for Harry ægte følelser for Nellie?
(Anstødeligt sprogbrug og indhold kan forekomme.)


6Likes
16Kommentarer
1125Visninger
AA

13. 10

Nellies synsvinkel

Jeg havde tilgivet Harry. Selvom det var dumt, så havde hans undskyldning været god, og desuden, måtte man jo videre med livet. Men efter det han havde gjort, var mine følelser for ham blevet stærkere, det var ikke sådan at jeg var blevet fuldstændig åndeløst forelsket i ham.

 Harry havde skrevet, at han ville hente mig senere på eftermiddagen, klokken fire, jeg vidste ikke hvad vi skulle, så jeg valgte bare at tage noget helt normalt hverdagstøj på.

Jeg åbnede klædeskabet, hvor jeg trak et par shorts og en T-shirt ud.

Klokken var halv fire så jeg havde egentlig rimelig god tid, da jeg allerede havde lagt make-up, men alligevel bankede mit hjerte hårdt i brystede, hvilket ikke var noget nyt.

 

***

 

Harrys synsvinkel.

 

 

Jeg lænede mig op ad hoveddøren til Nellies lejlighed. Jeg kørte en hånd gennem mit hår, og bed mig i læben. Egentlig havde jeg slet ikke lyst til at fortsætte væddemålet, ikke fordi jeg følte noget for Nellie, men fordi jeg havde lyttet til hvad Louis havde sagt, og underligt nok havde det ramt mig, hårdere en forventet.

Det var en god fangst jeg havde fået, lækker, forleden, men da jeg lyttede og ikke gad lyve overfor Louis havde jeg afsluttet det med hende.

Endelig åbnede hoveddøren, og rev mig ud af mine tanker. Jeg så over på Nellie, jeg trak hende ind til mig, og lagde mine læber mod hendes.

Jeg måtte klare det her væddemål, koste hvad det ville.

Desuden følte jeg, at jeg klarede den rimelig godt, jeg følte ikke Nellie havde gennemskuet mig overhoved. Men det var nok fordi jeg konstant overbeviste hende om, jeg følte noget for hende.

”Hejsa.” Mumlede hun, og trak sig væk. ”Hvor skal vi hen?” Tilføjede hun lidt efter.

Et diskret suk undslap mine læber.

”På café..” Svarede jeg, og begyndte at gå. Hun nikkede, og jeg lagde armen om hendes nakke.

 

 

***

 

 

 

 

Louis Synsvinkel

 

Jeg havde et møde med drengene om drengene om et kvarter, så lige nu var jeg på vej ned ad en gade, som var rimelig trængt. Harry havde meldt afbud, da han skulle et eller andet med Nellie. Solen skinnede, og varmede mine bare arme.

En irriterende men bekendt lyd, satte i gang, fra min bukselomme. Jeg tog min telefon op, og besvarede opkaldet.

”Det Louis.” Sagde jeg, og ventede på svar. ”Hej Lou, det Liam, jeg ville egentlig bare sige, at mødet er aflyst, for Zayn skal noget med Perrie, og så er det kun dig, Zayn og mig, så..” Sagde Liam i den anden ende af telefonen. Jeg nikkede for mig selv.

Dårlig vane.

Egentlig havde jeg mange dårlige vaner.

”Det er helt fint.” Svarede jeg, og vendte om. ”Farvel så, vi ses ik?” ”Vi ses Liam..”

”Hej Louis.” Råbte en stemme bag mig, jeg vendte mig om og fik øje, på en slank pige, med mørkt hår.

Nellie.

”Hvor kommer du fra?” Spurgte jeg, og løftede et øjenbryn. ”Skulle du ikke være sammen med Harry?”

”Jo, jeg så der bare ud fra café vinduet, så jeg sagde til Harry jeg ville sige hej, og ja.. Tak” Jeg løftede igen et øjenbryn.

”Tak?” Spurgte jeg. ”Ja altså, fordi du hjalp mig med Harry.” Sagde hun, og et smil løftede hendes læber.”Når, ja men det var da så lidt.” Sagde jeg og smilede.

Harry kom ud fra cafeen og gik hen mod os.

”Ved i hvad, jeg har faktisk en aftale med en ven lige her om lidt, så jeg smutter.” Sagde Harry, og gik. Jeg rystede på hoved.

”Har du lyst til at lave noget?” Spurgte jeg Nellie, jeg kunne da ligeså godt komme godt ud af det med Harrys kæreste. Hun nikkede. ”Hvad skulle det så være?” Jeg trak på skuldrene. ”Hvad med en is?” Sagde jeg.

Hun smilede, stort, mens hun ihærdigt nikkede.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...