Nightshade

Calla er blevet bragt tilbage fra sit korte besøg hos vogterne og er blevet hjernevasket. Vil det lykkes Shay, Ren og søgerene at få hende bragt tilbage til dem. Og hvem vil vinde krigen? Vogterne eller søgerne?


Kære læsere:)
Jeg vil anbefale at læse serien Nightshade af Andrea Cremer.
Personerne er taget fra bogen, og for at forstå sammenhængen mellem deres situation, vil det give noget mere mening hvis man har læst bogen først.
Kh mig



2Likes
1Kommentarer
314Visninger

1. Overtagelse

 

Mig og Ren sad bagbundet på stranden, og ventede. Ventede bare på at de kom tilbage fra missionen, og havde Calla med hjem. Hun var blevet fanget af et genfærd for at rede mig. Der var en gnavene fornemmelse som hele tiden overtog mine tanker, hvad hvis hun var død?! Vogterne havde sat alt ind for at dræbe hende, så hvor stor var chancen entelig for at hun stadig levede, hvis hun var død hvad gjorde jeg så? Jeg elskede hende jo, og den eneste grund til at jeg kæmpede i krigen var så vi kunne være sammen. Jeg havde aldrig set søgerne være så restløse, det var mig der var Scion, den udvalgte, men hun havde de magiske kræfter, der var altafgørende for om vi vandt eller tabte krigen. Connor, Ethan, Adne, Anika, Monroe og Silas stod og talte lavmælt lidt længere nede af stranden. Sabine sad lidt fra os og trøstede Bryn der var brudt fuldstændig sammen efter Calla blev taget af genfærdet, Ansel var der selvfølelig også, var veg ikke fra Bryns side. Neville og Mason kredsede om mig og Ren i ulveskikkelse, de var blevet sat som vagter for mig og Ren, Mason havde endda bidt mig i armen, da jeg prøvede at slippe igennem Adnes portal.

Der kom en hylende lyd fra himlen, og vi kiggede alle op og prøvede at se hvad der skete. Det var en helikopter der kom flyvende og stoppede ca. 15 meter over vandoverfladen. En dør i helikopterens side blev oppenet og en mand stod med en skrigende person i armene, personen vred og vendte sig og prøvede tydeligvis at slippe fri af mandens arme ”I kan få hende tilbage nu, vi har leget nok med hende” Råbte manden, og overdøvede helikopterens lyde ”Held og lykke med at rede hende nu” Råbte manden igen ”Emile” Snærede Monroe og kiggede bekymret mod Anika, hvis blik var rettet mod helikopterne. I samme øjeblik kastede manden personen ud fra helikopteren og personen faldt og faldt. Personens Hvide hår blafrede om hende og hendes sorte lange kjole fløj rundt. Hvidt hår, pige. Calla! Det var Calla! Calla skreg højt ”Shay, Ren hjælp!” og plask! Hun var væk. Vi stod alle som forstenede og kiggede ud over vandet ”Calla” hviskede jeg med en hæs stemme. ”Det var Calla, en eller anden bind mig op…jeg skal rede hende…hun drukner hun havde en lænke om foden….for fanden så gør dog noget” Ethan og Connor sprang ned i vandet og svømmede af sted. De dykkede under vandet, og et to tre…der skete intet… fire fem…tolv tretten…tyve…femogtyve . De kom gispende op over vandoverfladen, men uden Calla, hvor var hun henne? ”Hvor er hun Ethan, kan du se hende” Råbte Connor til Ethan ”Nej hvis jeg vidste hvor hun var, var jeg muligvis ikke her, tumpe” Råbte han surt tilbage ”God pointe” Connor og Ethan dykkede under igen, og da de kom op var Calla med. Jeg hørte Ren gispe og spænde i kroppen. De nærmede sig stranden nu, og jeg måtte bare derover ”Mason bind os op nu!” Kommanderede Ren. Mason havde skiftet skikkelse og bandt os op. Vi løb over mod strande og jeg så Connor komme gående med Callas slappe krop i armene. Han lagde hende ned og begyndte at lave hjertemassage og give mund til mund. Jeg hørte mig selv knurre og skulle til at springe på Connor fordi han gav Calla mund til mund, men blev standset af Ren der greb min arm. ”Han prøver at hjælpe” sagde han med troværdighed i stemmen. Jeg kiggede undersøgende på ham, men vendte så hovedet mod Calla igen da jeg hørte en hosten. Calla sad på alle fire og hostede vand op. Jeg satte mig på hug ved siden af hende og Ren gjorde det sammen. Jeg strøg hende over håret og hviskede stille ”Så så, du er i sikkerhed nu” Og i næste sekund sad hun på min mave, og tog kvælertag om min hals ”Dig” hvæsede hun, og jeg kunne mærke jeg blev svimmel. Så rullede hun af mig som om nogen havde skubbet hende og jeg gispede efter vejret. Hun gik længerne væk og faldt, og rejste sig, tumlede rundt og rejste sig igen, alt i mens hun skreg inderligt. Da de andre begyndte at nærme sig sendte hun et kraftfelt efter os så vi tumlede rundt, Silas faldt sågar ud i vandet. Hun lavede en slags ildring om sig selv så vi ikke kunne nærme os hende ”Det er for jeres ejet bedste, flygt eller jeg gør jer ondt, jeg har ikke kontrol over min krop” hvæsede hun, det næste hun sagde lød som om hun var ved at blive kvalt ” vogterne….genfærd….forbandelse…frygt” og så brød hun ud i en forfærdelig latter, som kunne skære sig ind i alles hjerner og gøre dem fra fostanden ”Hvad laver du…ynkelige pigebarn…dræb dem, dræb Scion…gør hvad du har fået besked på eller jeg dræber dig…lad vær med at kæmpe imod” Det lød ikke som Calla, men mere som en ond dæmon der havde overtaget hendes krop, og det var det måske også. Hun lavede ildvægen stører som en slags beskyttelse mod os, og faldt til jorden med et skrig ”Når så du har ikke tænkt dig at gøre som du får besked på…jamen okay…så må du betale prisen” Det var dæmon stemmen der talte igen. Og Calla skreg ekstra højt, og så blev alt stille. Ildmuren forsvandt og jeg styrtede mod hende, lagde min hånd på hendes bryst og mærkede efter hendes hjertes banken som jeg kendte så godt. Men den var væk.    

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...