My heart is a muscle - Justin Bieber (2'er) PAUSE

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 mar. 2013
  • Opdateret: 9 nov. 2013
  • Status: Igang
Et helt år er gået siden Justin og Hailey så hinanden sidst, og de er begge kommet over det store breakup, som Haileys forældre sørgede for. Justins liv har ændret sig meget, og han er endelig kommet i den alder hvor fest, sprut og sex er det store punkt i hans liv. Men et minde får Justin til at tænke tilbage på deres tid sammen, og hans hjerte begynder langsomt
at savne hende. Derfor beslutter han sig at tage over til hende, uden at hun ved det. Justin ved udemærket godt, at der vil vente en masse overraskelser og nedture. For et år er lang tid. Tingene er ikke som de plejede at være, og det finder han også ud af, når han ankommer til London. *Justin er ikke kendt. *Dette er 2'eren af 'your heart is a muscle'..*. Jeg anbefaler stærkt, at du læser 1'eren først, før du går i gang med denne..den kan dog godt læses uden, at du har læst den første*.


85Likes
86Kommentarer
3852Visninger
AA

4. Who is she?

"C'mon dude, det er da ikke så slemt." Sagde Ryan for 1000 gang, jeg rystede bare på hovedet, hvad ville han af med mig? Et suk forlod Ryan læber, og et smil kom frem på mine læber, måske havde han givet op? 

"Men prøv lige at forstille dig sammen med en total lækker pige, fra et sted du sikket ikke kender til." Eller ikke. Gud den dreng giver jo aldrig op, et suk forlod mine læber det var svar nok til Ryan. 

Jeg fik øje på mit skab, som er lige ved siden af Ryans. Jeg åbnede det og et papir faldt ned, jeg kiggede underligt på det med et løftet øjenbryn, jeg kiggede op på Ryan som bare stod med et skævt smil. Et kæreste brev? Vi går da ikke i anden klasse mere.  

Jeg åbnede det op og en grim drenge hånd skift var skrevet. 

Hey idiot. 

Mød mig bag skolen, klokken 4. -Dave

Jeg kunne mærke vreden inden i mit vokse. Hvorfor vil det klamme røvhul mødes med mig? Jeg knuste mine tænger sammen og smækkede mit skab i. Jeg kunne se at det kom bag Ryan for hans ansigt ud tryg var meget overrasket. Jeg nåde lige at kaste papiret i fjæset på han inden jeg gik mod min næste time, jeg skulle køles ned så jeg kunne da ligeså god vælge et af de kedeligste steder, jeg skulle have fysik så jeg kunne da komme der over.

Der var ikke kommet mange, der var også fem minutter tilbage så det var jo klart.

¤¤..¤¤

Skole dagen gik med at kede sig, det sjoveste i dag var nok at Mrs. Robinson havde noget liidt for mærkelig hår.. bolle hår. Det kunne mig og Ryan ikke holde op med grine af, tænk at den gamle heks stadig dyrker sex. Jeg skulle til at hente min taske ved mit skab så jeg kunne mødes med den klamme lort som bliver kaldt Dave.

Jeg stod og ventede bag skolen ved nogle bænke, og sms med Ryan han var vidst lidt bekymret.

Ryan: Er du sikker på jeg ikke skal komme?

Suk.

Justin: Ja jeg er sikker, du bliver hvor du er.

Ryan: Fint.

Jeg lade mobilen i lommen, og ventede. Vis den lorte bums har brændt mig af, så bliver jeg seriøst pisssed off. 

En dreng med sort hår, en adidas t- shirt og nogle sorte baggy bukser, Dave.

Jeg havde aldrig kunne lide den der sporty still, men det er jo folks valg. Jeg lod slet ikke mærke til at han havde to fra fodbold holdet med, den ene var lys håret og den anden havde brun håret, det havde begge samme stil som Dave.

"Der har vi ham." Sagde Dave med den mest flabede stemme som jeg sidst hørte var i går. 

"Ja og der har vi idioten som bliver nød til at have to bodyguards med." Sagde jeg og prøvede at lave mindst ligeså flabede stemme. Han smil bliv lidt mindre, men hans flabede hed var der stadig. Et selvsikkert smil kom frem på mine læber. 

"Hvorfor skulle jeg komme?" spurgte jeg med stadig det smil på læberne. Han fik et ville skævt smil på der var til at brække sig over. 

"Jeg synes vi skal forsætter der hvor vi slap." Kom det fra ham, jeg løftede et øjenbryn og et grin undslap mine læber. Fik han da ikke nok sidst?

"Tre mod en, det er da ikke fair er det?" Sagde jeg, og vendte mit hovede skæv og et flabet smil bliv klasket på mine læber.  Jeg ville jo ikke slås, det har jeg jo lovet Kate og Mavin at jeg ikke vil. 

"Når ses drenge." Sagde jeg kækt og gik min vej, med stil.

 

¤¤..¤¤

Jeg var kommet hjem og lige nu var jeg på vej hen til garagen for at ryde op, hvad gør man ikke for at beholde sin fortid. Kate havde ret, her var meget rodet, faktisk virkelig rodet. Jeg begyndte at kigge i forkellige kasser og se hvad der skal ud og hvad der ikke skal. Jeg må vel i gang..

 

Jeg havde gået i gennem halvdelen af kasserne, så det betyder at alle mine barndoms ting er gemt. Nu mangler jeg bare mine nuværede ting. Jeg kiggede rundt for at se hvilken kasse jeg skulle gå i gennem først. En kasse helt ude i siden som jeg ikke engang havde opdaget, man kunne næsten hellere ikke se den. Jeg gik over til den og åbnede den. Der var ikke så meget i den, men der var stadig noget der tog min opmærksomhed, et kamera. Jeg trykkede på tænd knappen og den åbnede, først kom navnet fra mærket på kameraet.

Et billed kom frem, et billed af en pige. Nej ikke bare en pige men en gude smuk pige. Hun havde chokolade  brunt hår ligsom hendes øjne som man meget let kunne se, hendes smil som næsten blændede mig, hun var bare generelt smuk. Jeg havde set hende før den hvor? Jeg trykkede på næste og til min overraskelse var jeg med på billedet, sammen med pigen. Jeg stod og kyssede pigen på kinden mens hun rødmede, jeg så meget yngre ud. Hvem er hun? 

Jeg løb over til Kate som sad og vaskede op, måske ved hun hvem det er. 

"Kate hvem er det her?" Jeg spurgte bare direkte, jeg ville have mit svar nu og der skulle ikke gå langsomere. Jeg viste hende billedet af mig og pigen, og et smil kom frem på hendes læber. Hun kender pigen?

"Det er jo Hailey." Sagde hun med et grin. Hailey?

"Og det er?.. "Sagde jeg og løftede øjenbryne, så hun kunne fortælle mere. Hun rynkede sit bryn og kiggede underligt på mig. Hvad?

"Din kæreste fra sidste år, husker du hende slet ikke?" Sagde hun, og kiggede på mig som om jeg var dum. Havde jeg en kæreste? 

"Okaaaay." Sagde jeg bare og gik. Jeg gik tilbage i garagen hvor alle de andre ting lå, jeg gik mod den kasse jeg fandt kameraet i og kiggede nærmer. Et billede som er rammet ind, hvor mig og pigen om hedder Heiley, sidder på en bænk og holder i hånden. Heiley kigger ind i kameraet og smiler mens, jeg bare sad og betragtede hendes ansigt og smilede. Hvem i fuck er hun? Det sidste der var i kassen var et uåbnet brev med mit navn på. Jeg åbnede det langsom og kiggede på den flotte håndskrift før jeg læste det.

 

Kære Justin.

Jeg ved ikke hvornår du kommer til at se dette brev eller om du over hovedet kommer til at se det, ved jeg ikke.Men jeg gerne have du skal vide, selvom jeg rejser til London vil jeg ikke glemme dig, jeg vil tænke på dig være sekund, være minut, være time, være dag. Du er mit et og alt, jeg håber vi en dag vil ses for jeg vil høre din stemme og se dit ansigt, holde dig tæt, bare være sammen med dig. Jeg elsker dig. 

Din, og altid din Heiley.  

 

En tåre gik ned af min kind og et snøft kunne høres. Jeg græd og jeg græder aldrig. Men jeg husker hende, jeg kan virkelig huske hende. Heiley min Heiley! Jeg elskede hende, og jeg brød mit løfte, jeg glemte hende. Det gjorder jeg virkelig, hvordan kunne jeg? Hun var mit et og alt, hun var min stjerne. Og jeg glemte hende bare. Jeg vil gøre det godt igen, jeg skal gør det godt igen. 

Billeder, erindringer og oplevelser kommer frem i mit hovedet, jeg husker alt. 

Jeg vil se hende og det kan kun gå for langsomt.          

¤¤..¤¤

Jeg er så ked af det.. Men jeg har mistet lysten til at skrive, så jeg fjerner mig selv som medforfatter. xx

-Flora A. Undskyld

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...