The Black Dagger Brotherhood

"Hun er hvad?!" Brølede Wrath forvirret efter Havers, som tog et skridt tilbage. Tohrment vendte sig undrende. Han var faktisk ikke den eneste. Alle brødrene var blevet stille over Wrath' pludselige udbrud. Der havde før været så meget snak og larm, men nu var der helt stille. "Hun... hun... hun er..." Stammede Havers bange. Det blik som Wrath sendte ham, var ikke just venligt. Havers pegede let på hunnen, som Tohrments ene arm lå tæt rundt om. Tohrment havde fået bange anelser, og knugede hende tættere ind til sig.


.....................................................................................................................................
Jeg har fået læst de tre første bøger af The Black Dagger Brotherhood, og er bare helt vild med serien!! :D Jeg besluttede mig for at skrive en efterfølgende fanfiction, da jeg syntes at det bare var så trist at Tohrment mistede sin elskede Shellan Wellsie. Jeg håber at i vil syntes godt om den, og give et like ;) Indeholder spoiler!!!

18Likes
46Kommentarer
6502Visninger
AA

73. Violinen

Der var stille den efterfølgende nat. Noget, som der sjældent var i brødrenes hus. Men stille var der altså. Vishous hørte ikke musik. Der var ingen i træningsrummet, eller nogle andre steder. De var alle samlet i opholdsrummet, men gjorde intet. De sad bare, og skævede let til hinanden. Engang imellem gik en af hunnerne, men det var for det meste Mary eller Beth. Zsadist var ikke vild med at lade Bella komme i nærheden. De gik ind til hunnen, som stadigt var bevidstløs.

”Måske skulle jeg…”

Begyndte Beth, og rettede sig op fra sin afslappede stilling, siddende lænet op af Wrath. Men som så ofte før, så sagde hun ikke mere. Selvom at hun havde lovet sig selv, at hun ville tage den plade chokolade med ind til hunnen, som det var meningen at hun ville have gjort det.

”Hvem er død?”

Spurgte hunnen, og var dukket op i døråbningen.  Det var tydeligvis ment som en vittighed, men ingen af dem fandt det morsomt.

”Jeg er sgu da ikke død endnu.”

Kommenterede hunnen surt, og så sig omkring på de triste ansigter. Hun bemærkede en kasse, som stod på pool-bordet.

”Hvad er det?”

Spurgte hun mistænksomt.

”Det er til dig.”

Svarede Vishous, og lavede en let indbydende trækning.

”Hvorfor…”

Begyndte hunnen, og så ud som om at hun ville sige en spydig kommentar.

”Hold nu bare kæft, og åben den for pokker.”

Vrissede Tohrment af hende. Hun lukkede munden igen med et irriteret blik, men gik over til kassen. Hun så på den, som om at hun var bange for at den ville bide hende. Tohrment rejste sig fra sin stol, og gik over til hende. Han prikkede let til kassen, og så på hende.

”Se, den bider ikke.”

Sagde han mere blidt.

”Åben den så.”

Tilføjede Tohrment, og gik tilbage og satte sig på stolen igen. Hunnen fik endeligt modet til det, og åbnede for kassen. Hun så længe ned i kassen, vantro, før at hun samlede den op.

Det var en violin. Vishous havde husket den korte samtale på hospitalet, som han havde haft med hende. Hvori at hun havde nævnt at hun spillede på violin. Han havde derfor anskaffet hende en violin.

Hun løftede violinen, lagde den på plads på sin skulder, samlede buen op i en hurtig bevægelse og lagde den mod strengene. Hun stoppede kort op i sine bevægelser, men trak så buen og spillede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...