The Black Dagger Brotherhood

"Hun er hvad?!" Brølede Wrath forvirret efter Havers, som tog et skridt tilbage. Tohrment vendte sig undrende. Han var faktisk ikke den eneste. Alle brødrene var blevet stille over Wrath' pludselige udbrud. Der havde før været så meget snak og larm, men nu var der helt stille. "Hun... hun... hun er..." Stammede Havers bange. Det blik som Wrath sendte ham, var ikke just venligt. Havers pegede let på hunnen, som Tohrments ene arm lå tæt rundt om. Tohrment havde fået bange anelser, og knugede hende tættere ind til sig.


.....................................................................................................................................
Jeg har fået læst de tre første bøger af The Black Dagger Brotherhood, og er bare helt vild med serien!! :D Jeg besluttede mig for at skrive en efterfølgende fanfiction, da jeg syntes at det bare var så trist at Tohrment mistede sin elskede Shellan Wellsie. Jeg håber at i vil syntes godt om den, og give et like ;) Indeholder spoiler!!!

18Likes
46Kommentarer
6536Visninger
AA

37. Tilbage igen

Beth hvinede og lo så glad, da hendes Hellren, Wrath, slog armene om hende. Han trak hende tæt i et kram, som hun glædeligt tog imod.

”Hvis du bare vidste hvad jeg har lyst til at gøre ved dig lige nu.”

Brummede Wrath begærligt, og kyssede Beth på læberne. Hun sukkede let, og lagde hovedet imod hans bryst, da han slap hendes læber igen. Wrath havde det hårdt, det vidste hun. Tohrment var langt fra sig selv, holdt sig væk fra de andre og ville ikke tale med nogen. Kun John kunne komme i nærheden af ham. Oveni det så følte Wrath sig fanget bag skrivebordet. Nu hvor han ikke længere kunne kæmpe med broderskabet som en af dem. For det var han ikke længere. Han var kongen.

”Kan vi ikke… sådan lige hurtigt…”

Begyndte Beth, og forsøgte at lokke Wrath med sig i soveværelset. Men hun blev afbrudt, ved lyden af de tunge læderstøvler, som brødrene bar. Wrath slap hende, men beholdt den ene arm om hende. Hun tænkte ved sig selv: Var de ikke vendt tilbage tidligt? De havde da sagt at de skulle i byen, og at de nok tog på SumZero.

Så kom Rhage gående omkring hjørnet med den arrede hun over skulderen. Det var let at se, at hun var bevidstløs.

”Hvad fanden?”

Brølede Wrath utilfreds, og slap Beth. Rhage stoppede op, med Vishous, Phury og Zsadist i hælene. De havde håbet at kunne få hende pakket væk på en af værelserne, før at Wrath opdagede dem. Men sådan blev det ikke.

”Den fulgte med os hjem?”

Forsøgte Rhage at være morsom, men kunne så straks se at det ikke var det rigtige tidspunkt at være morsom på. Wrath var rød i hovedet af raseri. Han brød sig virkeligt ikke om den hun. Og med god grund, for hun havde trådt ham godt og grundigt over tæerne.

”Rolig nu.”

Brød Phury ind.

”Hun har trods alt overlevet et fald på tre etager, ned på V’ bil, hvilket smadrede hans forrude. Og før det et par timer i selskab med nogle eliminatorer.”

Tilføjede Zsadist, og kunne se at Wraths humør skiftede igen. Nu var han bare ikke sikker på hvordan Wrath havde det.

”Desuden.”

Sagde Rhage for at få ordet.

”Havers fik fat i en blodprøve, så hun kan blive sendt hjem til sin familie.”

Forklarede Rhage, og kunne se at Wrath sukkede lettet op. Han vidste jo ikke, at de var nødt til at vente et godt stykke tid, før at hun kunne blive sendt hjem. Hvis hun overhovedet havde nogle familiemedlemmer tilbage. Hun havde jo nævnt at hendes mor var død. Men hun vidste trods alt ikke noget om sin far, så det var jo en mulighed.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...