The Black Dagger Brotherhood

"Hun er hvad?!" Brølede Wrath forvirret efter Havers, som tog et skridt tilbage. Tohrment vendte sig undrende. Han var faktisk ikke den eneste. Alle brødrene var blevet stille over Wrath' pludselige udbrud. Der havde før været så meget snak og larm, men nu var der helt stille. "Hun... hun... hun er..." Stammede Havers bange. Det blik som Wrath sendte ham, var ikke just venligt. Havers pegede let på hunnen, som Tohrments ene arm lå tæt rundt om. Tohrment havde fået bange anelser, og knugede hende tættere ind til sig.


.....................................................................................................................................
Jeg har fået læst de tre første bøger af The Black Dagger Brotherhood, og er bare helt vild med serien!! :D Jeg besluttede mig for at skrive en efterfølgende fanfiction, da jeg syntes at det bare var så trist at Tohrment mistede sin elskede Shellan Wellsie. Jeg håber at i vil syntes godt om den, og give et like ;) Indeholder spoiler!!!

18Likes
46Kommentarer
6841Visninger
AA

45. Tak

Tohrment slap forsigtigt hunnen, som sank bevidstløs sammen på gulvet med et lettet suk. Han havde hørt hendes råb. Men i stedet for at slå hende, så havde han med et let tryk i hendes nakke, gjort hende bevidstløs.

”For fanden, hvor har du lige reddet vores røv.”

Sagde Rhage muntert, glad for at se at Tohrment havde forladt sit værelse. Tohrment trak på skuldrene, og så ned på den bevidstløse hun.

”Hvad gik det ud på?”

Spurgte han med en ligegyldig stemme, som de andre ikke var glad for at høre.

”Hun var ved at gå amok, og det er en farlig affære.”

Forklarede Vishous, og gned let sin arm, som hun tidligere havde brækket.

”Amok?”

Spurgte Tohrment uvidende. Rhage nikkede.

”Hendes vildskab, når hun går amok, kan vist måle sig med uhyrets.”

Nøjes Rhage med at forklare, og ville nærme sig Tohrment. Men han trak sig let væk, så Rhage blev stående.

”Der var noget nyt.”

Kommenterede Tohrment og så ned på hunnen. Gad vide hvem hun var, tænkte han for sig selv. Han bukkede sig ned, og tog hende i armene.

”Tohrment…”

Sagde Rhage advarende, men Tohrment ignorerede ham og holdt hunnen ind til sig.

”Hun er ikke alt for positiv med at blive rørt ved.”

Forklarede Vishous deres frygt. Men igen ignorerede Tohrment dem, og gik sin vej med hunnen i armene. Han smækkede døren bag sig, ved at skubbe den i med foden.

Hunnen udstødte en tilfreds, svag lyd, og vred sig blidt i Tohrments arme. Så han satte farten op, og skyndte sig ind på værelset med hende. Han lagde hende fra sig, i hendes seng.

”Mm…”

Sagde hun svagt, og vred sig let i sengen. Han vendte sig for at gå, men nysgerrigheden tog overhånd. Han strøg blidt håret helt væk fra hendes ansigt, så han kunne se hendes ar igen. Han fulgte arrene med en finger, og rystede så let på hovedet. Han tænkte ved sig selv, at Zsadists ar var pænt i sammenligning med hendes. Det var ru, hårdt og ujævnt. Det var ikke helet pænt. Saltvand eller salt alene ville ikke have ladt arrene se så grimme. Nej, der var brugt noget andet for at fastholde arrene i huden.

”Tak.”

Mumlede hunnen svagt, og åbnede let øjnene på klem. Hans hånd fløj straks væk fra hende, og hun mistede bevidstheden igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...