The Black Dagger Brotherhood

"Hun er hvad?!" Brølede Wrath forvirret efter Havers, som tog et skridt tilbage. Tohrment vendte sig undrende. Han var faktisk ikke den eneste. Alle brødrene var blevet stille over Wrath' pludselige udbrud. Der havde før været så meget snak og larm, men nu var der helt stille. "Hun... hun... hun er..." Stammede Havers bange. Det blik som Wrath sendte ham, var ikke just venligt. Havers pegede let på hunnen, som Tohrments ene arm lå tæt rundt om. Tohrment havde fået bange anelser, og knugede hende tættere ind til sig.


.....................................................................................................................................
Jeg har fået læst de tre første bøger af The Black Dagger Brotherhood, og er bare helt vild med serien!! :D Jeg besluttede mig for at skrive en efterfølgende fanfiction, da jeg syntes at det bare var så trist at Tohrment mistede sin elskede Shellan Wellsie. Jeg håber at i vil syntes godt om den, og give et like ;) Indeholder spoiler!!!

18Likes
46Kommentarer
6578Visninger
AA

104. Stadig smuk?

Det var pinefuldt at ligge i sengen sammen med Emma. Han havde sådan en lyst til hende. Og hun lå så tæt op af ham, med sine bryster presset ind imod ham. Hun sov så sødt. Han havde ikke styr på hvor længe at de havde lagt der, men det føltes om en evighed. Det gjorde helt ondt, så meget lyst havde han til hende.

Hun slog pludseligt øjnene op, og så sig meget forvirret omkring. Så faldt hendes blik på Tohrment. Han havde forventet at hun ville skubbe ham væk. Men i stedet faldt hun helt til ro, og lagde sig ind til ham igen.

”Emma.”

Hviskede han, og bemærkede hvor tyk hans stemme var af begær. Hun satte sig straks op i sengen, mistænksom.

”Du har lyst til mig.”

Sagde hun skarpt. Tohrment nikkede flovt.

”Så utroligt meget.”

Indrømmede han. Emma så ned på ham med et blik, som lignede vrede. Men det var svært at bedømme. Hun havde stadigt kontaktlinserne i.

”Du er så smuk, Emma.”

Hviskede han, og havde lyst til at række ud efter hende. Men han tvang sig selv til at lade være.

”Jeg er hæslig.”

Sagde hun, og viste ham sine ar. Han rystede på hovedet.

”Du er så smuk. Endnu smukkere uden tøj på. Åh, Emma. Jeg har lyst til dig, så meget at det gør helt ondt.”

Hviskede han, og var fuldstændigt fortabt i de blå øjne.

”Mener du det?”

Spurgte hun fortvivlet. Han skyndte sig at nikke.

”Du er så utroligt smuk, at jeg næsten ikke har ord til at beskrive dig med.”

Forsøgte han at forsikre hende. Hun hev hidsigt protese-makeuppen af, og pillede kontaktlinserne ud. Hun så på ham med sit normale vrede ansigt.

”Og hvad så nu? Når jeg er vred, når jeg er blind på det ene øje?”

Spurgte hun vredt, og forventede at han ikke længere syntes at hun var smuk.

”Du er endnu smukkere nu.”

Hviskede han, og rakte ud efter hende. Hun udstødte en forvirret lyd, men vidste at han ikke løj.

”Så tag mig.”

Bad hun. Han satte sig forvirret op. Havde han lige hørt rigtigt?

”Tag mig, hvis du virkeligt elsker mig.”

Bad hun, og satte sig på ham. Han nikkede, med et tilfreds smil, og begyndte at kysse hende. Længe og inderligt. Han vendte rundt i sengen med hende, og holdt kort inde.

”Jeg tager dig ikke. Jeg elsker med dig, fordi at jeg elsker dig så inderligt.”

Hviskede han, og begyndte igen at kysse hende. Hun udstødte en tilfreds lyd, og overgav sig helt og holdent til hans kærlighed.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...