The Black Dagger Brotherhood

"Hun er hvad?!" Brølede Wrath forvirret efter Havers, som tog et skridt tilbage. Tohrment vendte sig undrende. Han var faktisk ikke den eneste. Alle brødrene var blevet stille over Wrath' pludselige udbrud. Der havde før været så meget snak og larm, men nu var der helt stille. "Hun... hun... hun er..." Stammede Havers bange. Det blik som Wrath sendte ham, var ikke just venligt. Havers pegede let på hunnen, som Tohrments ene arm lå tæt rundt om. Tohrment havde fået bange anelser, og knugede hende tættere ind til sig.


.....................................................................................................................................
Jeg har fået læst de tre første bøger af The Black Dagger Brotherhood, og er bare helt vild med serien!! :D Jeg besluttede mig for at skrive en efterfølgende fanfiction, da jeg syntes at det bare var så trist at Tohrment mistede sin elskede Shellan Wellsie. Jeg håber at i vil syntes godt om den, og give et like ;) Indeholder spoiler!!!

18Likes
46Kommentarer
6555Visninger
AA

100. Smuk, uanset hvad

Emma trådte forsigtigt over til Tohrment, uvant til at gå i sko med hæle.

”Kan du lide det?”

Spurgte hun usikkert, og strøg en løssluppen hårlok om bag øret. Tohrment svarede ikke, han var stadigt helt forblændet af hendes skønhed.

”Jeg ville bare…”

Begyndte hun usikkert, og så ned i gulvet.

”Jeg ville bare vise dig, at jeg godt kan være smuk.”

Hviskede hun usikkert, og var ved at fortryde at hun havde klædt sig sådan. Tohrment skubbede forsigtigt hendes ansigt op, og så på hende med et smil.

”Du er smuk…”

Sagde han, og fangede hendes blik.

”… uanset hvad du tager på.”

Afsluttede han. Emma udstødte en lykkelig lyd, og kastede sig i armene på ham. Han holdt hende ind til sig, og sukkede let. Det havde været det helt rigtige svar.

”Du er fandens heldig rad med sådan en smuk Shellan. Det ved du godt, ikke?”

Sagde Vishous. Tohrment nikkede let, og slap forsigtigt Emma. Han greb hendes hånd, ikke glad for at give helt slip endnu. Hun smilede let på grund af det.

”Maden er klar.”

Sagde Fritz, og kom ind med et stort smil. Han var simpelthen så lykkelig over at måtte lave sådan et stort måltid til hele Broderskabet og deres hunner. Han stoppede op, og stirrede kort på Emma, inden at han genvandt fatningen.

”De ser aldeles henrivende ud her til aften, Emma. Den kjole er helt emminet.”

Sagde Fritz. Emma rødmede, og forsøgte at skjule det ved at gemme sig op af Tohrment. Han grinede bare, mens at Fritz viste vej mod spisestuen, som han havde været i fuld gang med at pynte op hele dagen. Han for straks ud i køkkenet for at hente forretten. Muslingesuppe.

”Syntes du virkeligt at jeg ser smuk ud?”

Spurgte Emma usikkert, og satte sig på den stol, som Tohrment havde trukket ud for hende. Han nikkede, imens at han satte sig ned.

”Hvis du lagde mærke til det, så vil brødrene ikke holde op med at stirre på dig.”

Forklarede Tohrment, og havde godt bemærket de stirrende blikke.

”Selv Phury.”

Sagde Tohrment bidende, så brødrene hurtigt lod som om at de stirrede på noget andet. Så kom Fritz tilbage, og serverede supper. Emma overraskede dem alle sammen endnu en gang ved at spise en lille portion af det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...