The Black Dagger Brotherhood

"Hun er hvad?!" Brølede Wrath forvirret efter Havers, som tog et skridt tilbage. Tohrment vendte sig undrende. Han var faktisk ikke den eneste. Alle brødrene var blevet stille over Wrath' pludselige udbrud. Der havde før været så meget snak og larm, men nu var der helt stille. "Hun... hun... hun er..." Stammede Havers bange. Det blik som Wrath sendte ham, var ikke just venligt. Havers pegede let på hunnen, som Tohrments ene arm lå tæt rundt om. Tohrment havde fået bange anelser, og knugede hende tættere ind til sig.


.....................................................................................................................................
Jeg har fået læst de tre første bøger af The Black Dagger Brotherhood, og er bare helt vild med serien!! :D Jeg besluttede mig for at skrive en efterfølgende fanfiction, da jeg syntes at det bare var så trist at Tohrment mistede sin elskede Shellan Wellsie. Jeg håber at i vil syntes godt om den, og give et like ;) Indeholder spoiler!!!

18Likes
46Kommentarer
6578Visninger
AA

97. Skal der være fest?

”Jeg troede ikke at du kunne lave mad?”

Spurgte Rhage, og havde netop tømt et helt fad pandekager selv. Emma trak på skuldrene.

”Jeg har sagt at jeg ikke spiser mad, som jeg ikke har lavet selv. Men jeg har aldrig sagt, at jeg ikke kunne lave mad.”

Svarede hun, og virkede rolig nok til at tale med dem. Hun holdt sig dog på afstand, og ville ikke sidde ved bordet, selvom at Tohrment havde en stol stående ved siden af sig til hende.

”Hvor har du dog lært at lave den lækre…”

Begyndte Rhage, og fik straks et hårdt spark over benet af Vishous, som stirrede sigende på ham. Tohrment greb lynhurtigt Emmas hånd, og strøg den blidt. Hun sukkede utilpas, men mordet i hendes øje forsvandt igen og hun blev rolig. Det havde været så tæt på, at hun var gået amok, og alligevel var det blevet afværget så let.

Hun satte sig endeligt ned, men rørte ikke noget af den mad, som hun havde lavet. Det var ikke mad, som hun var sulten efter lige nu.

”Hey, vi skal da holde en fest!”

Udbrød Rhage pludseligt. Brødrene sukkede opgivende i munden på hinanden.

”Hvorfor det?”

Spurgte Tohrment undrende. Rhage grinede, og pegede på ham og dernæst Emma.

”I to er jo blevet forenet. Men vi har ikke fået lov til at fejre jer.”

Forklarede Rhage. Emma sagde ikke noget, men Tohrment kunne tydeligt høre hendes indre diskussion.

”Hollywood, hold mund.”

Brummede Wrath, og regnede ikke med at en fest var noget for Emma. Han følte igen den beskyttende trang overfor hende. Godt nok var hun hans broders Shellan, men der stak mere under det. Men han fik ikke rigtigt tid til at tænke over det, da Emma stille sagde:

”Det var en god ide.”

Alles blikke faldt straks på hende. Hvis de havde regnet med protester, så var det da bestemt fra hende. Hun rømmede sig let, og gentog.

”Det var da en god ide.”

Tohrment rettede utilpas på sig selv ved hendes side. Sagde hun det, fordi at hun mente det? Eller fordi at hun troede at han ville det? Han kunne ikke rigtigt finde ud af det.

”Jeg mener…”

Begyndte Emma, og rettede sig let i stolen.

”… der har jo ikke rigtigt været noget at fejre i det seneste stykke tid. Udover… i ved…”

Sagde Emma, og trak utilpas på skuldrene.

”Så er det vist afgjort. Hvis Emma ønsker det, så bliver det sådan.”

Sagde Rhage tilfreds, og smilede selvsikkert. Nogle gange følte han sig ikke helt så dum endda.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...