The Black Dagger Brotherhood

"Hun er hvad?!" Brølede Wrath forvirret efter Havers, som tog et skridt tilbage. Tohrment vendte sig undrende. Han var faktisk ikke den eneste. Alle brødrene var blevet stille over Wrath' pludselige udbrud. Der havde før været så meget snak og larm, men nu var der helt stille. "Hun... hun... hun er..." Stammede Havers bange. Det blik som Wrath sendte ham, var ikke just venligt. Havers pegede let på hunnen, som Tohrments ene arm lå tæt rundt om. Tohrment havde fået bange anelser, og knugede hende tættere ind til sig.


.....................................................................................................................................
Jeg har fået læst de tre første bøger af The Black Dagger Brotherhood, og er bare helt vild med serien!! :D Jeg besluttede mig for at skrive en efterfølgende fanfiction, da jeg syntes at det bare var så trist at Tohrment mistede sin elskede Shellan Wellsie. Jeg håber at i vil syntes godt om den, og give et like ;) Indeholder spoiler!!!

18Likes
46Kommentarer
6567Visninger
AA

10. Se ikke på mig

Zsadist var på vej ind i køkkenet for at hente sig et æble, da han opfangede lugten af en hun. Han gik ind i køkkenet, hvor hun var godt i gang med at tømme de resterende af Butchs øl.

”Hvad tror du lige at du laver?”

Spurgte han, da hun tømte den sidste og stillede den fra sig.

”Får det bedre.”

Svarede hun, selvom at det dog ikke lød som om at hun svarede ham. Hun satte hånden over dåsen, og trykkede den straks helt flad, før at hun smed den ud. I det mindste ryddede hun op efter sig selv. Hunnen hoppede op, og satte sig på køkkenbordet. Zsadist lagde mærke til at hun skjulte den højre del af ansigtet under det lange hår, som var delt i en sideskilling. Det var faktisk lidt mere end den højre del af ansigtet, som var skjult. Zsadist kunne svagt skimte det venstre øje i skyggerne fra håret.

”Hold op med at se på mig.”

Sagde hunnen surt. Zsadist lagde armene over kors, og stirrede med vilje direkte på hende. Hun udstødte en utilfreds lyd, og hoppede ned fra bordet.

”Hold op med at se på mig.”

Gentog hun med en mere utilfreds tone i stemmen. Zsadist gjorde det dog ikke. Der var noget galt med den hun, der var noget helt vildt galt med hende. Det kunne han se så tydeligt, som han kunne se at det var nat udenfor.

”Sidste advarsel.”

Sagde hun surt med en utilfreds knurren. Zsadist så bare på hende, ikke ville til at slippe hende af syne. Noget sagde ham, at tingene kunne gå meget galt, hvis han ikke holdt øje med hende.

”Zsadist.”

Kaldte Bella ude fra gangen. Han havde da sagt at han kun skulle have et æble. Hun åbnede døren til køkkenet, og kom med et forskrækket udbrød.

”Zsadist!”

Råbte hun bekymret. Han vred sig imod den faste greb, men hunnen satte ham ikke ned. Hun holdt ham fast i kraven, presset op imod væggen med en rasende knurren. På trods af hendes størrelse, så formåede hun at løfte ham op fra gulvet og holde ham i et fast greb. Hun så ud som om at hun ville kunne blive stående sådan i flere timer. Det ville Zsadist dog ikke kunne holde til. Kraven på hans bluse klemte sammen om hans hals, og berøvede ham for luft. Bella kunne se det, og for straks hen til hunnen, som med et morderisk blik så på Zsadist, som gradvist blev mere og mere blå i hovedet.

”Sæt ham ned.”

Tiggede Bella, og greb fat om hunnens arm. Hunnen drejede let sit hoved og så på Bella med sit mørke øje.

”Slip ham.”

Tiggede Bella, og mødte hunnens blik. Glimtet i det mørke øje skiftede, og blev tvivlende og så roligt igen. Hunnen slap Zsadist, som kollapsede på gulvet med et tørt gisp. Bella faldt straks på knæ ved Zsadists side. Hunnen trak sig hastigt væk med rystende hænder, og forlod køkkenet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...