The Black Dagger Brotherhood

"Hun er hvad?!" Brølede Wrath forvirret efter Havers, som tog et skridt tilbage. Tohrment vendte sig undrende. Han var faktisk ikke den eneste. Alle brødrene var blevet stille over Wrath' pludselige udbrud. Der havde før været så meget snak og larm, men nu var der helt stille. "Hun... hun... hun er..." Stammede Havers bange. Det blik som Wrath sendte ham, var ikke just venligt. Havers pegede let på hunnen, som Tohrments ene arm lå tæt rundt om. Tohrment havde fået bange anelser, og knugede hende tættere ind til sig.


.....................................................................................................................................
Jeg har fået læst de tre første bøger af The Black Dagger Brotherhood, og er bare helt vild med serien!! :D Jeg besluttede mig for at skrive en efterfølgende fanfiction, da jeg syntes at det bare var så trist at Tohrment mistede sin elskede Shellan Wellsie. Jeg håber at i vil syntes godt om den, og give et like ;) Indeholder spoiler!!!

18Likes
46Kommentarer
6563Visninger
AA

44. Reddet i sidste øjeblik

”Hvad har Beth bedt dig om?”

Spurgte Vishous vantro, da Rhage var kommet til at tænke på episoden i køkkenet.

”Hold dig ude af mine tanker broder. Ellers risikerer du et par på hovedet.”

Kommenterede Rhage bare surt, og ventede på at Butch skulle få sin tur overstået. Men Butch så bare på Rhage, som opgivende sukkede.

”Kan det ikke være lige meget?”

Spurgte han surt.

”Du har løjet for Wrath. Han flår hovedet af dig, hvis han finder ud af det.”

Kommenterede Vishous bekymret på sin broders vegne. Rhage trak på skuldrene.

”Så får han med uhyret at bestille, og det tror jeg ikke at han er interesseret i.”

Mumlede Rhage, men følte sig ikke så selvsikker. Wrath ville sikkert få ram på ham alligevel. Den tanke brød han sig ikke om, for det ville gå ud over hans Mary i sidste ende. Hans tankegang blev afbrudt, da hunnen kom stormende ind. Hun så bange ud, og vred sig let. Hun hamrede hårdt foden ned i gulvet, og klemte sammen om sit hoved, mens at hun skar ansigt.

”Hvad fanden sker der?”

Spurgte Rhage uroligt, da hunnens blik blev koldt og afvisende.

”Slå mig.”

Knurrede hun, og vred sig så for at kvæle lyden.

”Hvad?”

Spurgte Vishous, og troede at han havde hørt forkert.

”Slå mig!”

Skreg hun panisk, og vred sig igen.

”Er du fuldkommen vanvittig?”

Spurgte Rhage vantro. Hunnen knurrede bare hidsigt af dem, og fremviste sit kulsorte øje. Hun vred sig igen, og der kom lidt mere farve i øjet.

”Medmindre at du vil have at jeg går amok herinde, så slå… for helvede. Slå mig!”

Skreg hun den sidste sætning, og sank på knæ. Hun slog armene om sig selv, for at forsøge at holde sammen på sin egen krop. Hun vuggede knurrende på gulvet, og forsøgte at beholde kontrollen. Men hun drev langsomt mere og mere væk fra sin krop, og ville snart miste kontrollen. Hun ville gå amok.

Så mærkede hun befrielsen ved et hårdt greb i nakken, som slog hende ud.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...