The Black Dagger Brotherhood

"Hun er hvad?!" Brølede Wrath forvirret efter Havers, som tog et skridt tilbage. Tohrment vendte sig undrende. Han var faktisk ikke den eneste. Alle brødrene var blevet stille over Wrath' pludselige udbrud. Der havde før været så meget snak og larm, men nu var der helt stille. "Hun... hun... hun er..." Stammede Havers bange. Det blik som Wrath sendte ham, var ikke just venligt. Havers pegede let på hunnen, som Tohrments ene arm lå tæt rundt om. Tohrment havde fået bange anelser, og knugede hende tættere ind til sig.


.....................................................................................................................................
Jeg har fået læst de tre første bøger af The Black Dagger Brotherhood, og er bare helt vild med serien!! :D Jeg besluttede mig for at skrive en efterfølgende fanfiction, da jeg syntes at det bare var så trist at Tohrment mistede sin elskede Shellan Wellsie. Jeg håber at i vil syntes godt om den, og give et like ;) Indeholder spoiler!!!

18Likes
46Kommentarer
6566Visninger
AA

56. Nej, ikke mere

Tohrment gik tilbage på værelset, og åbnede døren. Han betragtede undrende hunnen, som lå på sengen og så på en småkage. Hun så på den, som om at hun forventede at den ville gøre noget utroligt.

”Hvad laver du dog?”

Spurgte Tohrment undrende. Hunnen for sammen, og rev straks småkagen ind til sig, hvor hun gemte den væk i sin hættetrøje. Hun så ned i gulvet, som om at hun var blevet grebet i noget ulovligt.

”Hvad er det?”

Spurgte han, og satte sig på sengekanten. Hunnen fandt småkagen frem igen, og viste ham den.

”En chokoladesmåkage.”

Svarede hun med en tynd stemme. Han så kort på den. Den så gammel ud, hård, som om at hun havde haft den gemt i et stykke tid.

”Den kan du da ikke spise. Den er gammel.”

Sagde han derfor. Hun rystede straks på hovedet, og så ned på småkagen.

”Den skal ikke spises.”

Forklarede hun, og holdt kagen ind til sig, som om at den var noget kært.

”Hvad vil du så bruge den til?”

Spurgte han undrende. Hun svarede ikke, og lagde bare ganske forsigtigt småkagen fra sig på natbordet. Så vendte hun sig imod ham igen, og skar ansigt, da hun opdagede tallerkenen i hans hånd.

”Mere?”

Spurgte hun vantro. Men han nikkede let.

”Det der var førhen, var kun beregnet til en, ikke to. Derfor skal du spise lidt mere.”

Forklarede Tohrment tålmodigt. Men hunnen rystede ivrigt på hovedet.

”Nej, ikke mere.”

Tiggede hun nærmest. Han stillede tallerkenen fra sig på sengen, og pegede let på jordbærrene.

”Bare dem her. Så skal jeg nok spise tærtestykket.”

Sagde han blidt. Men hun rystede fortsat på hovedet.

”Du må ikke. Du må ikke tvinge mig til at spise.”

Tiggede hun ynkeligt. Han bemærkede det svage strejf af blå, som var dukket op i det ellers så sorte øje. Det bekymrede ham en smule.

”Hvorfor?”

Spurgte han forsigtigt. Hun rystede ivrigt på hovedet, så hurtigt, at han næsten ikke kunne følge med. Han slog armene om hende, da hun ikke så ud som om at hun ville holde op igen.

”Rolig, rolig.”

Hviskede han beroligende, og holdt den rystende hun ind til sig. Så kunne han pludseligt mærke det mod sin hud. Hendes tårer. Hun græd. Åh gud. Hvad havde han dog gjort galt?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...