The Black Dagger Brotherhood

"Hun er hvad?!" Brølede Wrath forvirret efter Havers, som tog et skridt tilbage. Tohrment vendte sig undrende. Han var faktisk ikke den eneste. Alle brødrene var blevet stille over Wrath' pludselige udbrud. Der havde før været så meget snak og larm, men nu var der helt stille. "Hun... hun... hun er..." Stammede Havers bange. Det blik som Wrath sendte ham, var ikke just venligt. Havers pegede let på hunnen, som Tohrments ene arm lå tæt rundt om. Tohrment havde fået bange anelser, og knugede hende tættere ind til sig.


.....................................................................................................................................
Jeg har fået læst de tre første bøger af The Black Dagger Brotherhood, og er bare helt vild med serien!! :D Jeg besluttede mig for at skrive en efterfølgende fanfiction, da jeg syntes at det bare var så trist at Tohrment mistede sin elskede Shellan Wellsie. Jeg håber at i vil syntes godt om den, og give et like ;) Indeholder spoiler!!!

18Likes
46Kommentarer
6867Visninger
AA

69. Mor, må jeg ikke godt få et stykke chokolade?

Beth gik ind på værelset, så stille som hun kunne være. Hunnen så ikke ud til at have opdaget hende, og hostede smertefuldt.

”Er du okay?”

Spurgte Beth, og indså straks hvilket dumt spørgsmål det var. Men hunnen var for fjern til at kunne kommentere på det. Beth satte sig derfor på sengekanten, og trak forsigtigt dynen over hende. Hun udstødte en høj smertefuld lyd, og vred sig kort på sengen. Så slog hun øjet op, og så på Beth med et feberagtigt blik.

”Er du her?”

Spurgte hun fjernt, som om at hun var i tvivl.

”Jeg er lige her.”

Sagde Beth, og strøg kort hunnen over hånden, så hun kunne være helt sikker på at Beth var der. Hunnen udstødte en svag lyd, og vred sig rundt i sengen, så hun lå på siden. Hun blinkede forvirret, og mødte Beths blik igen. Beth vovede sig til at række hånden ud, og strøg blidt hunnen over håret. Hun udstødte en svag lyd, og kaldte forvirret:

”Mor. Mor.”

Beth kunne mærke feberen på hunnens pande, og forstod at hun led af vrangforestillinger på grund af feberen. Hunnen troede, at Beth var hendes afdøde mor.

”Er der noget, som du godt kunne tænke dig?”

Spurgte Beth forsigtigt. Hunnen nikkede fjernt.

”Mor, må jeg ikke godt få et stykke chokolade? Må jeg ikke godt?”

Tiggede hunnen med en barnelig stemme.

”Den rare dame gav mig et stykke chokolade. Må jeg ikke godt få et lille stykke?”

Bad hunnen med lukkede øjnene. Beth nikkede trist, og kunne mærke tårerne presse på. Hunnen var forvirret på grund af feberen. Hun var døende, og alt hun bad om, var et lille stykke chokolade.

”Du må få alt den chokolade som du kan spise.”

Sagde Beth blidt, og strøg hunnen kort over håret, inden at hun rejste sig for at gå ud i køkkenet. Hun tørrede forsigtigt nogle tårer bort, og gik ud i køkkenet.

”Smed hun dig ud?”

Spurgte Rhage. Beth rystede på hovedet.

”Hun har feber, vrangforestillinger. Hun tror… åh gud, hun tror at jeg er hendes afdøde mor.”

Sagde Beth forfærdet, og gav sig til at rode i køkkenskabet. Rhage så undrende på Beth, da hun hev en plade chokolade ud af skabet.

”Jeg spurgte hende, om der var noget, som hun kunne tænke sig.”

Forklarede Beth, og vendte chokoladepladen i hænderne.

”Alt hun bad om, var et lille stykke chokolade.”

Sagde Beth trist, og kunne ikke holde tårerne tilbage. Ikke længe efter mærkede hun det beskyttende greb fra Wraths arme omkring sig. Hun overgav sig til at hans kram, og lod chokoladen falde til gulvet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...