The Black Dagger Brotherhood

"Hun er hvad?!" Brølede Wrath forvirret efter Havers, som tog et skridt tilbage. Tohrment vendte sig undrende. Han var faktisk ikke den eneste. Alle brødrene var blevet stille over Wrath' pludselige udbrud. Der havde før været så meget snak og larm, men nu var der helt stille. "Hun... hun... hun er..." Stammede Havers bange. Det blik som Wrath sendte ham, var ikke just venligt. Havers pegede let på hunnen, som Tohrments ene arm lå tæt rundt om. Tohrment havde fået bange anelser, og knugede hende tættere ind til sig.


.....................................................................................................................................
Jeg har fået læst de tre første bøger af The Black Dagger Brotherhood, og er bare helt vild med serien!! :D Jeg besluttede mig for at skrive en efterfølgende fanfiction, da jeg syntes at det bare var så trist at Tohrment mistede sin elskede Shellan Wellsie. Jeg håber at i vil syntes godt om den, og give et like ;) Indeholder spoiler!!!

18Likes
46Kommentarer
6515Visninger
AA

36. Må jeg gå nu?

”Nåh?”

Spurgte Rhage uroligt, da Havers kom halvløbende og skræmt så sig tilbage. Han sukkede lettet efter flere sekunder, hvor han bare havde stirret på døren.

”Fik den.”

Sagde han stolt, og fremviste en cylinder i sin højre hånd.

”Men det var tæt på at hun vågnede.”

Sagde han skræmt, og gned let sin kind under det blå øje, som hun havde givet ham allerede. Og det var bare, da han havde renset et sår. Han skubbede hurtigt cylinderen ned i lommen på sin kittel, så han ikke mistede det dyrebare blod. Han havde jo sat livet på spil for at få fingrene i en prøve.

”Hvor længe inden at du kan spore hendes herkomst?”

Spurgte Vishous, og rejste sig fra ventestolen. Havers sukkede let.

”Det kommer til at tage et stykke tid. Maskinen er desværre stået af, og jeg har kun lige bestilt den nye. Så den skal først ankomme og indstilles.”

Forklarede Havers, men lovede sig selv, at han ville passe godt på cylinderen. For han turde ikke tage en ny, uanset hvor bevidstløs den hun skulle forestille at være. Hun havde knurret af ham, på trods af sin bevidstløshed, og det huede ham ikke.

”Noget siger mig, at det bliver Wrath skide glad for at høre.”

Kommenterede Zsadist sarkastisk. Phury trak let på skuldrene.

”Han giver os sgu et møgfald uanset.”

Tilføjede Phury, og så nikkede tvillingerne let i fællesskab. Rhage trak let på skuldrene.

”Hvad skulle vi ellers gøre?”

Spurgte han, og behøvede ikke noget svar. For der var ingen af dem, som ville have ladt hende ligge.

”Tja, i kunne have ladt mig ligge. Det var jo en mulighed.”

Kommenterede hunnen og var dukket op bag Havers med et dræbende blik. Han for forskrækket sammen, og trådte tre skridt bagud.

”Du skal være meget, meget glad for at jeg knap nok kan stå på benene, din lille mide. Eller havde jeg brækket nakken på dig!”

Knurrede hun efter Havers, som Rhage straks stillede sig foran. Så lænede hun sig let tilbage med et selvtilfreds smil.

”Jeg er færdig.”

Sagde hun med den sødeste lille-pige-stemme, og lød som om at hun havde været på toilettet.

”Må jeg gå nu?”

Spurgte hun med en helt anden stemme. Hendes egen, som brødrene var vant til. Kold, afvisende, død.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...