The Black Dagger Brotherhood

"Hun er hvad?!" Brølede Wrath forvirret efter Havers, som tog et skridt tilbage. Tohrment vendte sig undrende. Han var faktisk ikke den eneste. Alle brødrene var blevet stille over Wrath' pludselige udbrud. Der havde før været så meget snak og larm, men nu var der helt stille. "Hun... hun... hun er..." Stammede Havers bange. Det blik som Wrath sendte ham, var ikke just venligt. Havers pegede let på hunnen, som Tohrments ene arm lå tæt rundt om. Tohrment havde fået bange anelser, og knugede hende tættere ind til sig.


.....................................................................................................................................
Jeg har fået læst de tre første bøger af The Black Dagger Brotherhood, og er bare helt vild med serien!! :D Jeg besluttede mig for at skrive en efterfølgende fanfiction, da jeg syntes at det bare var så trist at Tohrment mistede sin elskede Shellan Wellsie. Jeg håber at i vil syntes godt om den, og give et like ;) Indeholder spoiler!!!

18Likes
46Kommentarer
6856Visninger
AA

68. Må jeg gå ind til hende?

”Jamen… jamen…”

Sagde Beth forvirret, og rystede kort på hovedet.

”Hvordan kan hun være døende, uden at der er nogen forklaring på det?”

Spurgte Mary forvirret, og søgte ind i Rhages arme efter trøst. Han sukkede, og holdt hende tæt. Bella var allerede i armene på Zsadist, som var på vej væk med hende. Rhage kunne svagt fornemme at Mary var ved at græde.

Wrath trak opgivende på skuldrene, og tog sin Shellan i armene. De havde besluttet sig for at fortælle hunnerne det. Det kunne de lige så godt.

”Vi ved ikke hvorfor eller hvordan. Vi ved bare, at hun er døende og at der intet er, som vi kan gøre.”

Hviskede Wrath forklarende til Beth, som nægtede at tro på det.

”Jamen…”

Begyndte Beth igen, og så op på Wraths ansigt.

”Hun har selv sagt det.”

Hviskede Rhage, og strøg Mary beroligende over ryggen. Åh, hans elskede Mary. Han vidunderlige Mary. Hun måtte ikke græde.

”Hun har åbenbart vidst det længe, og derfor bragte hun Tohrment tilbage. Som en sidste god gerning, inden at hun går bort.”

Tilføjede Rhage lidt højere, og så på Beth, som endeligt indså, at det ikke ville nytte noget at benægte det.

”Må jeg gå ind til hende?”

Spurgte Beth bekymret. Wrath tøvede.

”Hun har det ikke godt, Beth. Jeg ved ikke, om det er en god ide.”

Sagde Wrath en smule bekymret. Hunnen var utilregnelig. Han vidste ikke om de kunne risikere at hun gik amok, når hun ikke ville forstyrres.

”Må jeg ikke nok?”

Tiggede Beth bekymret.

”Hun skal ikke være alene i sin sidste tid.”

Sagde Beth bestemt. Wrath sukkede opgivende, og strøg hende over kinden.

”Der er intet, som jeg kan gøre, som vil tale dig fra det. Er der vel?”

Spurgte han. Hun rystede hurtigt på hovedet med et let smil.

”Niksen.”

Svarede hun let. Wrath sukkede, men slap hende.

”Men gå, hvis hun beder dig om det.”

Formanede han. Beth nikkede hurtigt, og skyndte sig så af sted mod hunnens værelse.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...