The Black Dagger Brotherhood

"Hun er hvad?!" Brølede Wrath forvirret efter Havers, som tog et skridt tilbage. Tohrment vendte sig undrende. Han var faktisk ikke den eneste. Alle brødrene var blevet stille over Wrath' pludselige udbrud. Der havde før været så meget snak og larm, men nu var der helt stille. "Hun... hun... hun er..." Stammede Havers bange. Det blik som Wrath sendte ham, var ikke just venligt. Havers pegede let på hunnen, som Tohrments ene arm lå tæt rundt om. Tohrment havde fået bange anelser, og knugede hende tættere ind til sig.


.....................................................................................................................................
Jeg har fået læst de tre første bøger af The Black Dagger Brotherhood, og er bare helt vild med serien!! :D Jeg besluttede mig for at skrive en efterfølgende fanfiction, da jeg syntes at det bare var så trist at Tohrment mistede sin elskede Shellan Wellsie. Jeg håber at i vil syntes godt om den, og give et like ;) Indeholder spoiler!!!

18Likes
46Kommentarer
6506Visninger
AA

35. Lad Havers lappe dig sammen

”Måske du skulle…”

Begyndte Rhage, og greb ud efter hende. Hun slog svagt hans hånd væk. Det fik hende til at snuble, så hun næsten var væltet. Men hun genvandt balancen i sidste øjeblik. Hun udstødte en utilfreds lyd, men den var svag og smertefuld.

”Måske skulle du…”

Forsøgte Rhage sig igen.

”Måske skulle du bare holde din kæft.”

Mumlede hun surt, og ville rette sig op for at gå. Hun knækkede sammen med et smertefuldt gisp, og hostede igen. Denne gang så voldsomt, at hun gik helt omkuld på jorden. Hun hostede fortsat i, og vred sig under de smerter, som det fremkaldte. Rhage og Vishous nærmede sig med bekymrede miner. Den hosten lød langt fra godt.

”Det er nok en god ide, at du kommer med os.”

Foreslog Vishous, og indkasserede straks et rasende blik fra hende.

”Bare indtil at du har været ved Havers.”

Tilføjede Rhage, og gik på hug foran hunnen. Hun knurrede straks hidsigt af ham.

”Det bliver over mit lig.”

Hviskede hun hårdt og sammenbidt, men begyndte så at hoste tungt igen.

”Det ser det ud til at blive, hvis du ikke kommer med.”

Mumlede Zsadist for sig selv.

”Lad da Havers lappe dig sammen for helvede, og så kan du gå igen.”

Bandede Phury, og var bekymret over den mængde blod, som hunnen havde hostet op. Men hun stirrede bare ondt på ham.

”Du kan gøre det frivilligt, eller vi kan tvinge dig.”

Sagde Rhage utilfreds, og rejste sig igen, så han kunne se ned på hende. Hun knurrede bare svagt som svar, så Rhage lod uhyret skinne lidt igennem, så hans øjne blev helt hvide.

”Du har ikke styrken til at kæmpe imod lige nu, så gør det dog let for dig selv.”

Sagde han utilfreds, og kunne høre lidt af uhyrets stemme blande sig sammen med sin egen. Det var vist enige med ham, og det glædede ham. For så var det lettere at holde uhyret under kontrol.

”Fint.”

Sagde hun svagt, og opgav at kæmpe imod. Hun bed tænderne hårdt sammen, og tog imod den hånd, som Rhage tilbød hende. Han fik hende hevet op at stå, men hun sank sammen igen. Han lagde let en arm om hende, og mærkede straks hvor anspændt hun blev.

”Bare hen til bilen.”

Sagde han roligt, men det hjalp ikke spor. Hun forblev anspændt, og det blev kun værre, da hun endte med at sidde imellem Phury og Zsadist på bagsædet. Vishous hamrede pedalen i bund, så de kunne få hende kørt til Havers i en allerhelvedes fart.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...