The Black Dagger Brotherhood

"Hun er hvad?!" Brølede Wrath forvirret efter Havers, som tog et skridt tilbage. Tohrment vendte sig undrende. Han var faktisk ikke den eneste. Alle brødrene var blevet stille over Wrath' pludselige udbrud. Der havde før været så meget snak og larm, men nu var der helt stille. "Hun... hun... hun er..." Stammede Havers bange. Det blik som Wrath sendte ham, var ikke just venligt. Havers pegede let på hunnen, som Tohrments ene arm lå tæt rundt om. Tohrment havde fået bange anelser, og knugede hende tættere ind til sig.


.....................................................................................................................................
Jeg har fået læst de tre første bøger af The Black Dagger Brotherhood, og er bare helt vild med serien!! :D Jeg besluttede mig for at skrive en efterfølgende fanfiction, da jeg syntes at det bare var så trist at Tohrment mistede sin elskede Shellan Wellsie. Jeg håber at i vil syntes godt om den, og give et like ;) Indeholder spoiler!!!

18Likes
46Kommentarer
6866Visninger
AA

95. Kan du tåle at se den?

Emma hylede af skræk, da besætningsmedlemmet døde og den første Alien blev til. Den lyd hun udstødte, forskrækkede Rhage så meget, at han var ved at hoppe ud af sofaen.

”Er du sikker på at du kan tåle at se den?”

Spurgte Tohrment bekymret, og havde lagt mærke til at Emma så mere og mere skræmt ud.

”Det er bare en film.”

Sagde hun stille, men var fuldstændig opslugt af filmen. Tohrment rullede opgivende med øjnene.

”Z, giv lige et tæppe.”

Bad Tohrment, og kunne mærke at Emma frøs. Hun havde jo også knap nok noget tøj på. Bare fødder, nogle tynde stofbusker og en alt for stor bluse. Det lignede faktisk en af Tohrments lidt, men den havde han jo smidt ud.

”Fryser jeg?”

Spurgte Emma forvirret, da Tohrment viklede tæppet om hende. Han nikkede let.

”Nåh… så det er sådan at det føltes.”

Mumlede hun fjernt, og så igen på skærmen. Tohrment brød sig ikke om den udtalelse, og holdt hende tættere ind til sig, så hun kunne få varmen igen. Fritz vendte tilbage igen, og skubbede forsigtigt en bakke hen ved siden af dem. Tohrment så ned på bakken, og straks udbrød Emma glad:

”Jordbær!”

Og hun havde ikke engang kigget væk fra skærmen.

Butch så undrende på Emma, og håbede ikke at han var den eneste, som syntes at det var pissehamrende uhyggeligt det som Emma lige havde gjort. Hun havde jo ikke engang kigget på bakken. V prikkede sigende til ham. Han var ikke den eneste.

”Emma.”

Brummede Tohrment utilfreds, da hun var ved at gøre samme fejl, som første gang hun skulle spise et jordbær.

”Nåh ja.”

Udbrød hun, og så ned på jordbærret. Hun pilede med en barnelige klodsethed stilken og bladene af jordbærret. Hun lagde det fra sig på bakken.

”Det smager ikke godt.”

Sagde hun, og smilede let, inden at hun satte tænderne i jordbærret.

Hun smilede, tænkte Mary. Hun havde smilet. Ægte og varmt, og det havde klædt hende utroligt godt. Det var en utrolig forandring, som hun allerede havde gennemgået på så kort tid.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...