The Black Dagger Brotherhood

"Hun er hvad?!" Brølede Wrath forvirret efter Havers, som tog et skridt tilbage. Tohrment vendte sig undrende. Han var faktisk ikke den eneste. Alle brødrene var blevet stille over Wrath' pludselige udbrud. Der havde før været så meget snak og larm, men nu var der helt stille. "Hun... hun... hun er..." Stammede Havers bange. Det blik som Wrath sendte ham, var ikke just venligt. Havers pegede let på hunnen, som Tohrments ene arm lå tæt rundt om. Tohrment havde fået bange anelser, og knugede hende tættere ind til sig.


.....................................................................................................................................
Jeg har fået læst de tre første bøger af The Black Dagger Brotherhood, og er bare helt vild med serien!! :D Jeg besluttede mig for at skrive en efterfølgende fanfiction, da jeg syntes at det bare var så trist at Tohrment mistede sin elskede Shellan Wellsie. Jeg håber at i vil syntes godt om den, og give et like ;) Indeholder spoiler!!!

18Likes
46Kommentarer
6858Visninger
AA

21. Jeg skal ikke stikkes!

Hunnen vred anspændt sine knoer. Havers havde insisteret på at tjekke op på hunnen, på trods af brødrenes ivrige protester. Så brødrene havde omringet hende og Havers. Wrath var på sit kontor med Beth og Mary. Bella var stadigt på besøg hos sin mor. Butch var på sit værelse, og forstod endnu ikke helt hvad der foregik. Han blev holdt langt væk fra hunnen.

”Gør det ondt?”

Spurgte Havers forsigtigt, og kunne med lethed se at hunnen var lige så anspændt som brødrene. Hun rystede hurtigt på hovedet. Han overvejede at tage handsker på, men lod så være. Det ville nok ikke hjælpe på hendes anspændthed.

”Jeg vil godt have lov til at tjekke såret efter, bare for at være sikker.”

Sagde Havers forsigtigt, og ventede på hendes tilladelse. Hun tøvede let, men nikkede så svagt. Havers lod hende selv trække blusen op. Fritz havde været ude at købe tøj til hunnen, da hun ikke havde andet end det, som hun havde fået ødelagt på grund af blodet. Havers nøjes med at kigge. Han nikkede let, så hun trak straks blusen på plads med en nervøs bevægelse.

”Det ser ud til at hele som det skal. Jeg vil råde dig til at holde dig i ro nogle dage endnu, så det får helt ro til at hele.”

Påpegede Havers. Rhage og Vishous så på hinanden, noget sagde dem det ville hun ikke gøre. Havers tøvede kort, og fik øjenkontakt med hunnen.

”Jeg vil gerne have lov til at se på dine ar i… i ansigtet. Jeg lover dig. Jeg rører ikke ved dem, men den omkringliggende hud.”

Forsikrede Havers. Hunnen tøvede, men skubbede så let håret til side, så arrene blev synlige. Hun trak sig instinktivt tilbage, da han rakte ud. Hun trak vejret hidsigt, men tvang så sig selv til at stå stille og se på Havers. Hendes blik var koldt, iskoldt, og sendte kuldegysninger ned af ryggen på Havers. Han undersøgte hurtigt og forsigtigt hendes ar, og trak så hurtigt hånden til sig, da hun knurrede lavt.

”Mange tak.”

Takkede Havers, og håbede på at løsne op for den anspændte situation. Hunnen fnøs irriteret.

”Fuck af.”

Sagde hun hidsigt, og var lige ved at knurre igen. Hun stivnede fuldkommen, da Havers skyndte sig at komme videre med en af de vigtige grunde til sit besøg.

”Jeg vil gerne have lov til at tage en blodprøve.”

Forklarede han. Hunnen knurrede straks hidsigt, og var sprunget på ham, hvis ikke at Rhage havde blandet sig og lagt armene omkring hende i et fast greb. Hun vred sig hidsigt, og knurrede højlydt. Vishous skubbede straks lægen ud af døren med sin raske arm.

”Jeg skal ikke stikkes! Jeg skal ikke stikkes!”

Hylede hunnen og vred sig voldsomt. Zsadist blandede sig, og lagde et tæppe om hende, før at han lagde armene tæt om hende for at holde hende i ro. Rhage holdt hendes ben, og i fællesskab fik de hende lagt ned og holdt mere eller mindre i ro.

”Du bliver ikke stukket, hvis du ikke vil have det!”

Tordnede Zsadist for at trænge igennem hendes panik. Han slap hende forsigtigt, da hun begyndte at falde til ro. Rhage slap hende forsigtigt, og fik det med da hendes blik blev fjernt. Hun besvimede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...