The Black Dagger Brotherhood

"Hun er hvad?!" Brølede Wrath forvirret efter Havers, som tog et skridt tilbage. Tohrment vendte sig undrende. Han var faktisk ikke den eneste. Alle brødrene var blevet stille over Wrath' pludselige udbrud. Der havde før været så meget snak og larm, men nu var der helt stille. "Hun... hun... hun er..." Stammede Havers bange. Det blik som Wrath sendte ham, var ikke just venligt. Havers pegede let på hunnen, som Tohrments ene arm lå tæt rundt om. Tohrment havde fået bange anelser, og knugede hende tættere ind til sig.


.....................................................................................................................................
Jeg har fået læst de tre første bøger af The Black Dagger Brotherhood, og er bare helt vild med serien!! :D Jeg besluttede mig for at skrive en efterfølgende fanfiction, da jeg syntes at det bare var så trist at Tohrment mistede sin elskede Shellan Wellsie. Jeg håber at i vil syntes godt om den, og give et like ;) Indeholder spoiler!!!

18Likes
46Kommentarer
6931Visninger
AA

64. Jeg kan ikke gøre mere for hende

”Hendes tilstand?”

Spurgte Wrath. Havers sukkede let.

”Hun er…”

Begyndte Havers, men måtte stoppe op igen. Han sukkede irriteret, og trak let en hånd igennem sit hår.

”Hun er langt fra hvad jeg normalt ville sige er stabilt, men jeg ville mene at hun er så stabil, som hun kan blive i øjeblikket.”

Forklarede Havers endeligt, og rystede opgivende på hovedet.

”Jeg har givet hende noget til at mindske opkastningerne og forhåbentligt også de indre blødninger.”

Fortalte Havers, og trak utilpas hånden igennem sit hår endnu engang, før at han lod den falde.

”Indre blødninger?”

Spurgte Rhage forvirret.

”Men hun… hun har ikke fået så meget som en skramme de sidste par nætter.”

Tilføjede Rhage. Havers trak let på skuldrene.

”Det ved jeg. Det kunne jeg se.”

Sagde Havers, og kunne ikke glemme at hunnen var i en så ødelagt tilstand, at hun ingen protester havde gjort, da han havde undersøgt hende.

”Så tror jeg ikke, at vi er helt med.”

Kommenterede Wrath en smule utilfreds.

”Kan du behandle hende?”

Spurgte Tohrment. Det pinte Havers, men han måtte ryste på hovedet.

”Jeg ved ikke hvad der er galt med hende.”

Sagde han opgivende.

”Jeg har ikke den fjerneste anelse, og derfor kan jeg ikke behandle hende.”

Tilføjede han, og sukkede opgivende. Han hadede at være i en situation, hvor han ikke kunne hjælpe patienten.

”Kan du ikke give et gæt, og så behandle efter det?”

Spurgte Rhage utilfreds. Havers måtte let ryste på hovedet.

”Jeg kunne risikere at gøre hendes tilstand værre, hvis jeg forsøgte. Jeg er ked af at måtte sige det, men det tror jeg ikke at hendes krop kan holde til.”

Sagde Havers, og sukkede let igen.

”Jeg kan ikke gøre mere for hende.”

Sagde Havers endeligt, og måtte ryste på hovedet. Han havde aldrig, aldrig nogensinde opgivet en patient før. Men der var intet, som han kunne gøre. Hunnen var døende. Han vidste ikke hvorfor, hvad der forsagede det, men han vidste at han intet kunne gøre for at redde hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...