The Black Dagger Brotherhood

"Hun er hvad?!" Brølede Wrath forvirret efter Havers, som tog et skridt tilbage. Tohrment vendte sig undrende. Han var faktisk ikke den eneste. Alle brødrene var blevet stille over Wrath' pludselige udbrud. Der havde før været så meget snak og larm, men nu var der helt stille. "Hun... hun... hun er..." Stammede Havers bange. Det blik som Wrath sendte ham, var ikke just venligt. Havers pegede let på hunnen, som Tohrments ene arm lå tæt rundt om. Tohrment havde fået bange anelser, og knugede hende tættere ind til sig.


.....................................................................................................................................
Jeg har fået læst de tre første bøger af The Black Dagger Brotherhood, og er bare helt vild med serien!! :D Jeg besluttede mig for at skrive en efterfølgende fanfiction, da jeg syntes at det bare var så trist at Tohrment mistede sin elskede Shellan Wellsie. Jeg håber at i vil syntes godt om den, og give et like ;) Indeholder spoiler!!!

18Likes
46Kommentarer
6852Visninger
AA

34. Jeg er træt af at se på dit ansigt, Hollywood

”Fuck.”

Mumlede Rhage overrasket, og steg hurtigt ud. Derved fik han øje på skikkelsens ansigt, og bandede igen.

”Det er hunnen.”

Sagde han hurtigt ind gennem den åbne bildør, så resten af dem steg ud. Han prikkede let til hende. Men hun reagerede ikke. Hendes øjne var lukkede, så hun måtte være bevidstløs. Med Vishous’ hjælp fik de hende hevet væk fra ruden, men slap hende så hurtigt igen, da hun udstødte en lav klagende lyd.

”Hey… Kan du høre mig?”

Spurgte Vishous, og prikkede let på hendes skulder. Hun svarede ikke, og lå bare livløst på bilens køler.

”Det er noget af et fald.”

Påpegede Zsadist, og kiggede op på den nærliggende bygnings tag. Hun kunne ikke være kommet andre steder fra, medmindre at hun kunne flyve, og det var usandsynligt.

”Jeg kan ikke lide det.”

Sagde Rhage uroligt, og prikkede hårdt til hunnens anden skulder. Hun snerrede straks rasende, og slog øjnene op igen. Hun holdt mund igen, da det lykkes hende at fokusere på Rhages ansigt.

”For fanden, jer igen.”

Mumlede hun svagt, og lød irriteret. Hun fik med besvær sat sig op, og skar ansigt. Rhage så let på hende. Ikke nok med at hun var faldet langt, så havde hun også fået noget af en gennembankning. Der var ikke et sted på hendes synlige hud, hvor der ikke var enten blå mærker, sår eller blod.

”Jeg er træt at se på dit ansigt, Hollywood.”

Sagde hunnen irriteret, så Rhage så væk.  Han kom i tanke om at hans øgenavn ikke var blevet nævnt i nærheden af hende, men slog det til side, da hun hoppede af bilen. Hun faldt straks ned på alle fire, og hostede længe og smertefuldt. Hun hostede kort blod op, men fik sig kæmpet på benene igen.

”Er du okay?”

Spurgte Vishous, og havde opdaget hendes mærker. Hun vinkede ham af.

”Jeg tror at jeg har brækket nogle ribben.”

Mumlede hun svagt, og svajede usikkert. Hendes ribben var vist ikke det eneste, som der var noget i vejen med. Hun så kort ned på sin hånd, og satte hurtigt nogle fingre på plads, som var gået af led. Hun skar smertefuldt ansigt igen, men rystede det så af sig. Hun så op på taget, hvor hun var faldet fra og fløjtede ganske lavt.

”Det er noget af et fald.”

Mumlede hun, og lød forvirret. Hun havde sikkert slået hovedet, gættede brødrene på.

”Jeg regner ikke med at du faldt med vilje?”

Spurgte Zsadist. Hunnen rystede ganske svagt på hovedet, og skar ansigt igen.

”Eliminatorer…”

Svarede hun usikkert, og vaklede igen, så hun nært var faldet.

”De fangede mig udenfor byen. Jeg har tilbragt et par timer i deres selskab.”

Mumlede hun så svagt, at de næsten ikke hørte hende. Men budskabet var tydeligt. Hun havde været i hænderne på Eliminatorerne, som havde tortureret hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...