The Black Dagger Brotherhood

"Hun er hvad?!" Brølede Wrath forvirret efter Havers, som tog et skridt tilbage. Tohrment vendte sig undrende. Han var faktisk ikke den eneste. Alle brødrene var blevet stille over Wrath' pludselige udbrud. Der havde før været så meget snak og larm, men nu var der helt stille. "Hun... hun... hun er..." Stammede Havers bange. Det blik som Wrath sendte ham, var ikke just venligt. Havers pegede let på hunnen, som Tohrments ene arm lå tæt rundt om. Tohrment havde fået bange anelser, og knugede hende tættere ind til sig.


.....................................................................................................................................
Jeg har fået læst de tre første bøger af The Black Dagger Brotherhood, og er bare helt vild med serien!! :D Jeg besluttede mig for at skrive en efterfølgende fanfiction, da jeg syntes at det bare var så trist at Tohrment mistede sin elskede Shellan Wellsie. Jeg håber at i vil syntes godt om den, og give et like ;) Indeholder spoiler!!!

18Likes
46Kommentarer
6562Visninger
AA

18. Ikke unge frøken

”Hvad kunne den unge frøken tænke sig at spise til morgenmad?”

Spurgte Fritz, og havde bemærket at hunnen intet havde spist. Hun havde ikke engang rørt maden. Hun sad bare med armene over kors, og så ud som om at hun surmulede. Fritz havde bemærket de overvågende og urolige blikke som brødrene sendte hunnen, men det var jo hans pligt at sørge for at hun var godt tilpas.

”Hvis der ikke er noget som frister dig, så kan jeg lave noget andet, skulle du ønske det.”

Tilbød Fritz. Hunnen lavede en let, hurtigt trækning og straks var Zsadist, som sad tættest, på vagt.

”Det er… øhm… venligt af dig, men jeg spiser ikke mad, som jeg ikke selv har tilberedt.”

Svarede hunnen tøvende. Fritz huskede at Zsadist havde haft det på samme måde. Eller det havde han stadigt en gang imellem, men han var begyndt at spise mere normalt.

”Jeg har også frugt og grøntsager i køkkenet, hvis det kunne friste den unge frøken?”

Spurgte Fritz forsigtigt. Han bemærkede det advarende blik, som Rhage sendte ham. Hunnen udstødte en forvirret lyd.

”Ellers tak. Jeg er ikke sulten.”

Svarede hun surt, så Fritz let sukkede. Han brød sig ikke om det, hvis der var nogen, som ikke spiste af hans mad. Så føltes det som om at det ikke var godt nok. Men Rhage rystede bestemt på hovedet, så han opgav.

”Som du ønsker.”

Svarede han, og trak sig tilbage.

”Fritz?”

Kaldte hunnen med en kølig klang i stemmen. Zsadist var klar til at rejse sig, det var let at se. Han ventede på den mindste undskyldning for at springe på hunnen.

”Ja?”

Svarede Fritz spørgende.

”Kald mig ikke unge frøken. Jeg er ingen af delene.”

Sagde hunnen endeligt efter et stykke tid, og vinkede ham så af vejen. Han nikkede, og trak sig tilbage til køkkenet.

”Hvis du ikke er ung, hvor gammel er du så?”

Spurgte Wrath utilfreds, og var langt fra glad for at Beth havde insisteret på at spise morgenmad sammen med dem. Rhage havde fået Mary til at blive på værelset, og Zsadist havde sendt Bella på besøg hos sin mor.

”Det ved jeg ikke præcist. Men et par hundrede år er vist ikke helt ved siden af.”

Svarede hunnen overraskende roligt. Hun trak let på skuldrene.

”Jeg vil spare på detaljer for din Shellans skyld, men jeg så hverken solen eller månens lys som slave.”

Tilføjede hunnen, og var igen anspændt. Zsadist sad straks på spring, så hunnen tvang sig selv til at slappe af. Hun begyndte at knække knoer for at slappe af. Det korte jag af smerte som det gav, gav hende befrielse. Smerten var hendes vej ud, selvom det efterfølgende var med til at trække hende endnu længere ned i fortabelsen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...