The Black Dagger Brotherhood

"Hun er hvad?!" Brølede Wrath forvirret efter Havers, som tog et skridt tilbage. Tohrment vendte sig undrende. Han var faktisk ikke den eneste. Alle brødrene var blevet stille over Wrath' pludselige udbrud. Der havde før været så meget snak og larm, men nu var der helt stille. "Hun... hun... hun er..." Stammede Havers bange. Det blik som Wrath sendte ham, var ikke just venligt. Havers pegede let på hunnen, som Tohrments ene arm lå tæt rundt om. Tohrment havde fået bange anelser, og knugede hende tættere ind til sig.


.....................................................................................................................................
Jeg har fået læst de tre første bøger af The Black Dagger Brotherhood, og er bare helt vild med serien!! :D Jeg besluttede mig for at skrive en efterfølgende fanfiction, da jeg syntes at det bare var så trist at Tohrment mistede sin elskede Shellan Wellsie. Jeg håber at i vil syntes godt om den, og give et like ;) Indeholder spoiler!!!

18Likes
46Kommentarer
6602Visninger
AA

67. Hvis der er en familie, så find den

”Gå i seng. Du har tydeligvis smerter.”

Bad Havers, og følte det lidt som om at han talte til en murstensvæg, som bare ikke ville rokke sig.

”Skrid af helvedes til.”

Svarede hunnen med en tynd stemme, da hun skar ansigt igen.

”Gå i seng, eller jeg sværger at jeg finder en måde at slå dig ud på!”

Fik Havers sagt, inden at han overhovedet fik tænkt sig om. Hunnen så på med ham med et løftet øjenbryn. Hun rystede kort på hovedet.

”For fanden, hvor er læger irriterende. Det minder mig på, hvorfor at jeg aldrig har opsøgt en.”

Mumlede hunnen surt, men trak sig tilbage ind i værelset. Hun lod døren falde i.

”Der var du sgu heldig, Havers.”

Kommenterede Vishous. Havers nikkede let, godt klar at sådan en kommentar tidligere ville have fået hunnen til at kaste sig over ham. Men hendes smerter måtte være for alvorlige, til at hun overhovedet kunne overveje at gå amok på ham.

”Jeg tror at det ville være en god ide, at finde ud af hvem hendes familie er, så de eventuelt får en mulighed for at sige farvel til hende.”

Sagde Zsadist stille. Phury nikkede kort, enig med sin bror.

”Hvis der overhovedet er nogen familie tilbage, og hvis hun vil tillade det.”

Brød Rhage ind. De nikkede let.

”Hvis og hvis.”

Sagde Wrath surt, og så i retningen af Havers.

”Hvis der er en familie, så find den.”

Bad han. Havers nikkede hurtigt, og drejede omkring for at vende tilbage til klinikken. Maskinen burde være ankommet, nu skulle den bare indstilles og så kunne hendes afstamning findes. Det kriblede i hans fingre for at komme i gang med sit arbejde. Han håbede på at kunne lykkes med dette, når han havde fejlet i sit forsøg på at redde hunnen.

Han måtte ikke fejle denne opgave. Det måtte han ikke. Han satte sig ind i bilen, og kørte tilbage. Han parkerede bilen, og stormede ind i bygningen.

”Maskinen?”

Spurgte han som det første. En af hans ansatte pegede ind i rummet, hvor den gamle var blevet smidt ud fra for et par dage siden. Han skyndte sig derind, og begyndte at flå indpakningen op. Men der var noget galt.

Plejede maskinen ikke at være lidt mindre, eller var det bare ham, som det var galt med? Nej, maskinen var normalt mindre. Det var han sikker på. Han flåede lynhurtigt plastikken op, og fik endeligt kigget på maskinen. Hans hjerte sank i brystet på ham.

Han rev ordreseddelen op, og læste på den. Der stod det rigtige navn. Den, som han havde bestilt. Han flåede brugsanvisning op fra maskinen i kassen, og læste på den. Det var det forkerte navn. Det var ikke den rigtige maskine, som de havde sendt ham. Han havde fejlet. Det ville tage for lang tid at få tilsendt en ny maskine. Hunnen ville for længst være død til den tid.

Han kastede et enkelt hadefuldt blik på maskinen, og mærkede sit raseri flyde over.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...