The Black Dagger Brotherhood

"Hun er hvad?!" Brølede Wrath forvirret efter Havers, som tog et skridt tilbage. Tohrment vendte sig undrende. Han var faktisk ikke den eneste. Alle brødrene var blevet stille over Wrath' pludselige udbrud. Der havde før været så meget snak og larm, men nu var der helt stille. "Hun... hun... hun er..." Stammede Havers bange. Det blik som Wrath sendte ham, var ikke just venligt. Havers pegede let på hunnen, som Tohrments ene arm lå tæt rundt om. Tohrment havde fået bange anelser, og knugede hende tættere ind til sig.


.....................................................................................................................................
Jeg har fået læst de tre første bøger af The Black Dagger Brotherhood, og er bare helt vild med serien!! :D Jeg besluttede mig for at skrive en efterfølgende fanfiction, da jeg syntes at det bare var så trist at Tohrment mistede sin elskede Shellan Wellsie. Jeg håber at i vil syntes godt om den, og give et like ;) Indeholder spoiler!!!

18Likes
46Kommentarer
6528Visninger
AA

53. Hvad siger du til en lille aftale?

”Du burde spise noget.”

Kommenterede Tohrment, så hunnen gjorde et let sæt i sengen og hurtigt satte sig op. Hun så vågent på ham, men så ud som om at hun tvivlede på at han var der. Han pegede let på den tallerken med morgenmad, som Beth havde været inde med. Det var næsten to timer siden, men hunnen havde ikke rørt den.

”I lige måde.”

Kommenterede hunnen utilfreds, og satte sig på sengekanten. Han så undrende på hende.

”Du spiser heller ikke, så hvorfor skulle jeg?”

Spurgte hunnen, og gøs let. Hun trak hurtigt dynen over sine skuldre. Tohrment udstødte en utilfreds lyd, og ville rejse sig for at gå, da hunnen faldt forover. Han greb hende hurtigt, og lagde hende tilbage i sengen. Hun blinkede forvirret, og kom til sig selv igen.

”Så er tvillingerne sikret. En tilbage.”

Mumlede hunnen omtåget.

”Hvad?”

Spurgte Tohrment. Hunnen rystede på hovedet.

”Lige meget.”

Svarede hun svagt, og rystede igen på hovedet. Hun så på Tohrment, og mødte hans blik.

”Hvad siger du til en lille aftale?”

Spurgte hun lumsk. Han så på hende, som om at hun var skør.

”Jeg spiser, hvis du spiser noget. Og ikke farer ud for at kaste det op. Tro mig, jeg ved det, hvis du vil gøre det.”

Sagde hunnen tilfreds, og kom op at sidde i sengen igen. Tohrment så længe på hende. Hun var tynd, alt for tynd. Han sukkede opgivende, og nikkede let.

”Jeg mener det.”

Sagde hunnen utilfreds.

”Jeg spiser ikke noget, så længe at du bare kaster det op.”

Tilføjede hun endnu mere utilfreds. Han stirrede rasende på hende. Hvad bildte hun sig ind? Hvorfor skulle han overhovedet gøre det? Han rejste sig for at gå, så hunnen lagde sig ned i sengen igen. Med ryggen vendt mod tallerkenen. Han kunne ikke tvinge sig selv til at tage endnu et skridt, og satte sig ned med et opgivende suk. Hun vendte sig straks rundt i sengen igen, og smilede selvsikkert til ham.

”Det vidste du jeg ville gøre, gjorde du ikke?”

Spurgte han opgivende. Hun nikkede, og fnes så let. Men hun skævede alligevel usikkert til tallerkenen.

”Hvornår har du sidst spist noget?”

Spurgte Tohrment derfor. Hunnen trak på skuldrene, og så ondt på tallerkenen.

”Det kan jeg ikke huske.”

Svarede hun, og prikkede mistroisk til et jordbær.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...