The Black Dagger Brotherhood

"Hun er hvad?!" Brølede Wrath forvirret efter Havers, som tog et skridt tilbage. Tohrment vendte sig undrende. Han var faktisk ikke den eneste. Alle brødrene var blevet stille over Wrath' pludselige udbrud. Der havde før været så meget snak og larm, men nu var der helt stille. "Hun... hun... hun er..." Stammede Havers bange. Det blik som Wrath sendte ham, var ikke just venligt. Havers pegede let på hunnen, som Tohrments ene arm lå tæt rundt om. Tohrment havde fået bange anelser, og knugede hende tættere ind til sig.


.....................................................................................................................................
Jeg har fået læst de tre første bøger af The Black Dagger Brotherhood, og er bare helt vild med serien!! :D Jeg besluttede mig for at skrive en efterfølgende fanfiction, da jeg syntes at det bare var så trist at Tohrment mistede sin elskede Shellan Wellsie. Jeg håber at i vil syntes godt om den, og give et like ;) Indeholder spoiler!!!

18Likes
46Kommentarer
6496Visninger
AA

5. Hunnnen

Rhage lukkede døren lige for næsen af hende, og lukkede sollyset ude. Han havde besluttet sig for at Zsadist var beskyttelse nok til Mary. Hunnen så let op, men mødte ikke hans blik.

”Flyt dig.”

Sagde hun koldt. Han rystede let på hovedet, og rettede sig op, nu hvor han ikke skulle bekymret sig om solens dødbringende stråler. Han trådte et skridt frem, og hun vaklede et tilbage. Hun brød sig tydeligvis ikke om at have ham tæt på.

”Flyt dig!”

Hvæssede hun bestemt, men Rhage flyttede sig ikke. Han kunne lugte blod på hende. Han vidste at hun var såret, alvorligt, men han kunne ikke se hvor.

Wrath rejste sig fra Tohrments side, og kunne svagt skimte den uklare skikkelse, som Rhage spærrede vejen for.

”Hun, hvad er dit navn?”

Spurgte han krævende. Hun fnøs irriteret.

”Bland dig udenom. Jeg har bragt dig din kriger, og ønsker blot at gå igen. Så lad mig gå!”

Hun hvæssede den sidste sætning af Rhage, men han lagde bare armene over kors. Han var ikke villig til at lade hende gå.

”Hvis du var smart, så ville du tale ordentligt i kongens nærvær.”

Sagde Vishous advarende. Hun fnøs bare.

”Så lad os sige at jeg ikke er smart.”

Svarede hun bare kækt, og var lige ved at ligge armene over kors. Men hun gjorde en smertefuld bevægelse, og stod så stille igen. Hun gispede svagt, så de resterende brødre blev klar over at hun var såret.

Hunnen fnes så pludseligt, og vendte sig om.

”Jamen goddag lille Beth. Og hvordan har Darius’ datter det så i dag?”

Spurgte hun på en hånlig facon. Wrath kunne dernæst straks lugte at hans Shellan var i nærheden. Rhage sagde endeligt noget.

”Og hvor har du de informationer fra?”

Spurgte han. Hunnen fnes hånligt igen.

”Jeg ved lidt småting, Mary, din lille aftale. Den gravide Bella.”

Nævnte hun nogle småting, som ikke var alt for velkendt. Rhage så ondt på hende. Hun var fandens flabet, den lille hun. Hun var ved at sige noget mere, men knækkede så sammen, så hun faldt på knæ. Hun udstødte en smertefuld lyd, så Rhage så bekymret på hende. Hun kæmpede sig på benene igen, men det var smertefuldt. Det var let at se. Rhage kunne endeligt se hvor hun var såret. Han kunne se blodet, som var begyndte at trænge igennem hendes bluse lige under brystet. Så trak hun let sin lange læderjakke på plads, så det ikke kunne ses længere. Hun så op igen, og mødte hans blik med det venstre øje. Det var helt mørkt, koldt, som Zsadists øjne engang havde været. Det fik ham til at træde et skridt tilbage. Det andet øje var skjult under hendes lange pandehår. Så bemærkede han at gløden i hendes øje forsvandt. Hun sank bevidstløs forover. Han greb hende hurtigt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...