The Black Dagger Brotherhood

"Hun er hvad?!" Brølede Wrath forvirret efter Havers, som tog et skridt tilbage. Tohrment vendte sig undrende. Han var faktisk ikke den eneste. Alle brødrene var blevet stille over Wrath' pludselige udbrud. Der havde før været så meget snak og larm, men nu var der helt stille. "Hun... hun... hun er..." Stammede Havers bange. Det blik som Wrath sendte ham, var ikke just venligt. Havers pegede let på hunnen, som Tohrments ene arm lå tæt rundt om. Tohrment havde fået bange anelser, og knugede hende tættere ind til sig.


.....................................................................................................................................
Jeg har fået læst de tre første bøger af The Black Dagger Brotherhood, og er bare helt vild med serien!! :D Jeg besluttede mig for at skrive en efterfølgende fanfiction, da jeg syntes at det bare var så trist at Tohrment mistede sin elskede Shellan Wellsie. Jeg håber at i vil syntes godt om den, og give et like ;) Indeholder spoiler!!!

18Likes
46Kommentarer
6698Visninger
AA

55. Hun spiser igen

”Det er altså en hammerlækker æblekage.”

Kommenterede Rhage med munden fuld.

”Det er nu en tærte.”

Rettede Mary let på ham, og blev straks trukket ned at sidde på hans skød. Han gav hende et let kys på kinden, så hun fik krummer på. Hun fnes bare, og børstede dem væk.

”Hey, jeg troede at der var tærte nok til alle?”

Kommenterede Vishous, og var ved at skære et stykke ud til sig selv.

”Det var også meningen, men så gik Rhage lidt amok.”

Forklarede Beth og lo let. Rhage trak bare på skuldrene, og guffede resterne af sit tredje stykke i sig.

”Kan det lade sig gøre, at vi kan få et stykke mere?”

Spurgte Tohrment og var dukket op i døren. Mary gjorde et let sæt, og havde nært væltet Rhages tallerkenen på gulvet. Rhage og Vishous bed straks mærke i, at Tohrment havde sagt vi.

”Selvfølgeligt.”

Svarede Beth, venlig som altid, og tog tallerkenen fra Tohrment. Hun skar hurtigt et stort stykke ud, og lagde det på tallerkenen.

”Er der flere jordbær? Jeg tror godt, at hun kunne lide dem. Ikke at hun nogensinde ville indrømme det.”

Spurgte Tohrment. Beth nikkede let, og lagde de sidste jordbær på tallerkenen. Hun gav ham tallerkenen igen. Han nikkede taknemmeligt, og var ved at vende sig for at gå, da Rhage brød ind.

”Hun? Mener du den arrede hun?”

Spurgte han vantro. Tohrment nikkede let.

”Kald hende ikke for den arrede hun. Det er ikke pænt.”

Mumlede Tohrment lavt for sig selv. Så lavt, at det næsten ikke kunne høres.

”Du har fået hende til at spise?”

Spurgte Vishous, lige så vantro som Rhage. Tohrment nikkede bare let, hvilket forvirrede dem endnu mere. Tohrment gik hurtigt sin vej, inden at de kunne stille flere spørgsmål.

”Jeg går ikke ud fra at du har taget tærte med til mig?”

Spurgte Wrath, netop som Tohrment var ved at gå ind i ham. Tohrment stoppede hurtigt op, og rystede let på hovedet. Wrath kunne lige og lige se, at han rystede på hovedet.

”Det er til hunnen.”

Forklarede Tohrment, og nævnte ikke at det faktisk var til dem begge. Sådan var aftalen jo. Hun spiste ikke noget, medmindre at han også gjorde det. Wrath nikkede let, og begyndte at gå videre.

”Wrath?”

Kaldte Tohrment. Wrath stoppede hurtigt op, og så tilbage mod sin gamle ven. Tohrment tøvede, og kunne ikke få det sagt, som han ville have sagt.

”Du skal skynde dig, hvis du vil have noget tærte. Rhage er ved at æde det hele.”

Sagde Tohrment i stedet, og kunne se et svagt smil fra Wrath.

”Det er helt i orden.”

Svarede Wrath, og gik igen. Han havde godt regnet ud, at Tohrment ville have sagt undskyld for sin forsvunden og for at lade Wrath have bekymret sig så meget.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...